Halm som grovfoder: faglige overvejelser og foderplanmodeller
Hvorfor halm vinder frem
Brugen af halm som grovfoder til heste vinder frem, både af praktiske og ernæringsmæssige årsager. Det sker i takt med:
- højere sukkerindhold og lavere proteinindhold i wrap og hø
- øget fokus på vægtkontrol og stofskifteproblemer
- klimaforandringer, der påvirker græsproduktionens kvalitet
30 % eller 50 %?
Der har været debat om brugen af halm til heste, efter at Nanna Luthersson i et interview har sagt "maks. 30 %". I det forsøg, hun henviser til, blev der faktisk anvendt en 50/50-fordeling af wrap og halm. Det var endda hvedehalm, en type halm, som mange ellers er tilbageholdende med at anvende.
Forskellen på de to tal er ikke uenighed om biologien, men om forudsætningerne:
- 30 % er en forsigtig tommelfingerregel, som især er relevant, hvis man ikke supplerer med ekstra protein, fibre og mineraler.
- Op til 50 % af grovfodertørstoffet kan raske heste klare ifølge nyere forskning (Jansson 2018, Muhonen 2019), når foderplanen er balanceret korrekt.
Halm og mavesår: hvad skelnen handler om
Et af de mest udbredte argumenter imod halm er risikoen for mavesår. Her er det vigtigt at skelne:
- Studier viser, at halm i planlagte mængder ikke øger risikoen for mavesår. Tværtimod kan det forlænge tyggetiden og øge spytproduktionen, som beskytter mavesækken.
- Problemet opstår typisk, når heste kun har halm som strøelse og derfor æder små mængder på tom mave. Her mangler tyggetid og spyt, og syren kan lettere irritere mavesækken.
Det er altså en helt anden situation end at bruge halm som en strategisk del af en foderplan.
Halm kan aldrig stå alene. Det skal altid suppleres med protein, fermenterbare fibre, vitaminer og mineraler samt salt, så hesten også drikker nok.
For dyrlæger og fagpersoner
To forkortelser går igen nedenfor. WSC (water soluble carbohydrates) er de vandopløselige kulhydrater, altså sukker og fruktan tilsammen. CP (crude protein) er råprotein. FE er foderenheder, og TS er tørstof.
Ernæringsmæssige egenskaber ved halm
| Egenskab | Værdi og bemærkning |
|---|---|
| Energiindhold | Lavt, ca. 0,25‑0,35 FE pr. kg TS |
| Sukker | Meget lavt, under 1 % |
| Stivelse | Næsten nul |
| Råprotein (CP) | Typisk 2‑4 % |
| Fiberindhold | Meget højt, primært cellulose og lignin |
| Fermenterbarhed | Lav, begrænset produktion af flygtige fedtsyrer |
Halm kan være relevant til heste, hvor energitilførsel og sukkerindtag ønskes reduceret, uden at reducere tyggetid og fibermængde.
Evidens for anvendelse
Flere studier, blandt andet Jansson et al. (2018) og Muhonen et al. (2019), peger på, at:
- op til 50 % af grovfodertørstoffet kan udgøres af halm uden negativ effekt på mave-tarm-sundhed hos raske heste
- halm øger tyggetid og understøtter mæthed og adfærdsro
- halm ved energirige eller sukkerholdige grovfoderpartier kan fortynde den samlede ration
Klimaforandringer og ustabile grovfoderprofiler
Klimaændringer og reguleringer påvirker græssets vækstbetingelser og dermed næringsindholdet i det høstede grovfoder.
| Faktor | Effekt på WSC | Effekt på CP | Kommentar |
|---|---|---|---|
| Forhøjet CO2 | +15‑30 % | -5-10 % | Øget C-fiksering, lavere CP |
| Høj solindstråling | +20‑40 % | Neutral eller svagt fald | Især ved klare nætter |
| Tørkestress | +10‑25 % | -5-15 % | Især i rajgræs og timothe |
| Lav N-gødskning | Op til +15 % | -20-50 % | Lavt N giver højere sukker, lavere CP |
| Hyppige slæt | Lavere | Højere | Kortere tid til sukkerophobning |
Tendensen er højere sukker og lavere protein i wrap og hø, større risiko for ubalance ved en enkel grovfoderstrategi, og dermed øget relevans for at anvende halm strategisk.
Hvornår gælder grovfoderanbefalingerne?
De klassiske anbefalinger om 1,5‑2,5 % TS pr. kg kropsvægt pr. dag gælder kun, når grovfoderet har følgende sammensætning: TS-indhold 65‑75 %, CP over 7,5 %, WSC under 10 % og ca. 0,6‑0,75 FE pr. kg. Husets egen standard er mindst 1,5 kg tørstof pr. 100 kg hest pr. dag, gerne op til 2.
Når wrap har lavt protein og højt sukker, ses typisk underskud af protein, overskud af sukker med risiko for ubalance i blodsukkerreguleringen, og et forhøjet foderindtag med vægtøgning og lav metabolisk effektivitet til følge.
Syv foderplanmodeller uden hø
Antagelser: 500 kg hest med behov for 1,5 g råprotein pr. kg kropsvægt (750 g) og vedligehold 5 FE. Sukker, stivelse og opløselige fibre er beregnet. Der fodres altid 65 g pr. 100 kg hest af Every Day Happy eller Peak Performance, eller 20 g pr. 100 kg Supreme Minerals, for at have vitamin- og mineraldækning ved kombinationsfodring.
| Model | Sammensætning | TS (kg) | FE | CP (g) | Sukker (g) | Stivelse (g) | Opløselige fibre |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| a | Gennemsnitswrap, 70 % TS, 6,7 % sukker, 8,2 % protein: 11 kg | 7,7 | 4,9 | 906 | 732 | 0 | ca. 230 g pektin |
| b | Wrap, 70 % TS, 13,7 % sukker, 3,7 % protein: 11 kg | 7,7 | 5,2 | 407 | 1507 | 0 | ca. 230 g pektin |
| c | Kun vårbyghalm, 10 kg | 9,0 | 0,7 | 113 | 0 | 0 | ca. 160‑175 g |
| d | Vårbyghalm 6 kg og lucerne 4,5 kg (eller grønpiller 4,5 kg, 14 % protein) | 9,0 | 2,6 lucerne / 2,9 grønpiller | 702 lucerne / 744 grønpiller | 171 lucerne / 328 grønpiller | 0 | ca. 500‑530 g lucerne / 330‑350 g grønpiller |
| e | Lav energi, høj diversitet: 6,5 kg halm, 1 kg roepiller, 1,5 kg grønpiller, 1 kg +Fiber Mash, 500 g sojaskrå | 10,5 | 3,4 | 733 | 291 | 0 | ca. 420‑540 g |
| f | Høj energi, god diversitet: 6,5 kg halm, 2 kg Energy Fiber Mash, 1 kg grønpiller, 300 g sojaskrå | 9,8 | 5,2 | 719 | 263 | 362 | ca. 350‑390 g, høj beta-glucan |
| g | Kun vårbyghalm 10 kg og 1,2 kg sojaskrå. Vitamin- og mineraldækning hæves til 80 g pr. 100 kg EDH eller Peak Performance, eller Supreme Minerals i høj ende af intervallet | 10,3 | ca. 4,2 | ca. 730 | 0 | 0 | ca. 380‑400 g |
Faglige nøglepointer
- Model c egner sig til nøjsomme og stofskiftefølsomme heste uden behov for energi, men kræver målrettet supplerende protein og fermenterbare fibre.
- Model d til f viser, hvordan man kan skabe balancerede foderplaner med lavt sukker og høj proteindækning, selv uden wrap eller hø.
- Model g er den mest enkle løsning, der alene med sojaskrå dækker proteinbehovet. Den giver dog ingen variation i fibre og ingen ekstra fermenterbare fibre, så den kan være ensidig for tarmmiljøet. Derfor anbefales den primært som kortvarig løsning eller nødløsning, eller med tilføjelse af for eksempel roepiller, +Fiber Mash eller grønpiller for bedre fiberdiversitet.
- Pektin- og arabinoxylanrige fibre (citrus, roepiller, +Fiber Mash, klid) anbefales frem for høje doser gærbaseret beta-glucan ved nøjsomme heste.
- Ved valg af Every Day Happy eller Supreme Minerals kan RC O3 Algeolie (2,5 ml pr. 100 kg i vedligehold, 5 ml på Ekstra) supplere omega‑3-forsyningen.
Konklusion
Halm er ikke kun et nødfoder, men et strategisk fodermiddel i moderne foderplanlægning, især ved højt sukkerindhold i wrap, lavt proteinniveau i grovfoderet, vægttabsmål eller metaboliske udfordringer, og hvor tyggetid, mæthed og tarmbalance er i fokus. Ved korrekt anvendelse kan halm indgå som hovedbestanddel i balancerede rationer, forudsat at protein, fermenterbare fibre, vitaminer og mineraler suppleres målrettet.
Ofte stillede spørgsmål om halm som grovfoder
Må halm udgøre 30 % eller 50 % af grovfoderet?
Giver halm mavesår?
Hvilken halmtype er bedst til heste?
Kan halm dække proteinbehovet?
Produkter fra Regulator Complete
Halmbaserede rationer kræver, at vitaminer og mineraler tilføres bevidst. Every Day Happy og Peak Performance deler doseringsskema, Supreme Minerals bruges hvor der ikke skal tilføres protein via tilskudsfoderet, og +Fiber Mash eller Energy Fiber Mash bidrager med fermenterbare fibre. Se doseringsskemaerne.
