EMS hos hesten – hvorfor opstår det, og hvad kan vi gøre for at forebygge?
EMS forbindes ofte med overvægtige heste, der får for meget græs eller sukker. Men virkeligheden er mere kompleks. Også slanke heste kan have problemer med deres insulinregulering, og både arv, fodring, bevægelse og muskelmasse kan spille en rolle.
For at forstå EMS må vi derfor se på hele hesten – ikke kun dens vægt eller sukkerindholdet i foderet.
Hvad er EMS?
EMS står for Equine Metabolic Syndrome og betegner en stofskiftetilstand, hvor det centrale problem er insulindysregulering.
Insulin er et hormon, der blandt andet hjælper kroppen med at regulere, hvordan næringsstoffer optages og anvendes.
Når hesten spiser, stiger insulinindholdet i blodet normalt. Det er en naturlig del af kroppens regulering.
Hos nogle heste bliver insulinresponsen imidlertid unormalt kraftig eller langvarig.
Det kaldes insulindysregulering.
Det er vigtigt at skelne mellem to begreber:
- Insulinresistens: Kroppens væv reagerer mindre effektivt på insulin.
- Insulindysregulering: Et bredere begreb, der også omfatter unormalt kraftig insulinproduktion efter et måltid.
En hest kan altså have problemer med insulinreguleringen, uden at alle kroppens væv nødvendigvis er insulinresistente.
Vedvarende høje insulinniveauer kan skade hovens følsomme lameller og føre til forfangenhed. Denne sammenhæng er dokumenteret i forsøg med heste.
Hvorfor udvikler nogle heste EMS?
Der findes ikke én enkelt forklaring.
Nogle heste har en arvelig disposition, som gør dem mere sårbare. Men også fodring, kropssammensætning og fysisk aktivitet påvirker kroppens stofskifte.
Det er derfor samspillet mellem flere forhold, der er interessant.
Forskning tyder desuden på, at føllets tidlige udvikling kan have betydning for dets stofskifte senere i livet.
Moderens ernæringstilstand under drægtigheden kan påvirke afkommets metaboliske udvikling. Men vi ved endnu ikke, i hvilket omfang sådanne påvirkninger bidrager til udviklingen af EMS hos den voksne hest.
Arv kan øge risikoen, men hestens livsbetingelser har også betydning.
Kan en slank hest have EMS?
Ja.
Overvægt og tydelige fedtdepoter er vigtige risikofaktorer, men hestens udseende fortæller ikke hele historien.
Nogle heste kan være forholdsvis slanke og alligevel have insulindysregulering.
Omvendt er det heller ikke alle overvægtige heste, der har EMS.
Derfor kan man ikke stille diagnosen alene ved at se på hestens huld. Ved mistanke bør dyrlægen undersøge dens insulinregulering.
Musklerne har større betydning, end mange tror
Muskler er ikke kun noget, hesten bruger til bevægelse.
De spiller også en vigtig rolle i kroppens energi- og sukkeromsætning.
Når muskler arbejder, stiger deres energibehov, og de optager glukose (druesukker) gennem mekanismer, der ikke udelukkende er afhængige af insulin.
Regelmæssig bevægelse hjælper kroppens evne til at håndtere glukose.
Men der er forskel på at have store muskler og at have muskler, der arbejder aktivt.
Muskelmasse, muskelkvalitet og fysisk aktivitet er alle relevante for hestens stofskifte.
Det er også interessant at være opmærksom på hestens overlinje og generelle muskeludvikling. En svag overlinje kan have flere årsager, og det er endnu ikke dokumenteret, at den i sig selv øger risikoen for EMS.
Motion skal altid tilpasses hestens helbred. En hest med aktiv eller nylig forfangenhed må ikke sættes i arbejde uden dyrlægens vurdering.
Hvorfor er fodringen mere end et spørgsmål om sukker?
Ved insulindysregulering er det vigtigt at begrænse belastningen fra sukker og stivelse.
Men hesten har stadig brug for protein, essentielle aminosyrer, vitaminer, mineraler og passende energi.
Hvis vi reducerer fodermængden uden at kontrollere næringsstofindholdet, kan vi samtidig komme til at begrænse de byggesten, kroppen har brug for til at vedligeholde muskler og andet væv.
Målet er derfor ikke blot at fodre mindre, men at fodre mere præcist.
En grovfoderanalyse er et vigtigt udgangspunkt, fordi den hjælper os med at vurdere sukker, energi og protein i hestens daglige ration.
Hos Regulator Complete arbejder vi med at sikre, at hesten får dækket sine ernæringsmæssige behov uden unødvendig belastning fra sukker og stivelse.
Every Day Happy bidrager med vitaminer og mineraler, der er nødvendige for kroppens normale stofskifte og vedligeholdelse.
Supreme Protein er udviklet til at supplere hestens protein- og aminosyreforsyning, når grovfoderet ikke dækker behovet. Det er særligt relevant ved en energibegrænset fodring, hvor vi ønsker at bevare muskelmassen og sikre kroppens nødvendige byggesten uden at tilføre store mængder ekstra foder.
Læs mere i vores artikel: Hvad er Supreme Protein – og har min hest brug for det?
Begge produkter kan dermed have en funktion i en individuelt tilpasset foderplan, men de er ikke behandlinger af EMS eller forfangenhed.
Hvad kan vi gøre for at forebygge?
Selvom vi ikke kan ændre hestens genetiske disposition, kan vi påvirke mange af dens daglige livsbetingelser.
Det vigtigste er:
- Grovfoder: Vælg et passende indhold af sukker, energi og protein.
- Huld og muskler: Hold øje med både fedtdepoter, vægt og muskeludvikling.
- Næringsstoffer: Sørg for tilstrækkeligt protein, essentielle aminosyrer, vitaminer og mineraler.
- Bevægelse: Giv hesten mulighed for regelmæssig, passende fysisk aktivitet.
- Tidlig opdagelse: Få undersøgt insulinreguleringen ved mistanke om EMS.
Ved tegn på forfangenhed skal dyrlægen kontaktes straks.
Det vigtigste er at forstå hele hesten
EMS handler ikke kun om sukker eller overvægt.
Det handler om, hvordan kroppen regulerer insulin, hvordan musklerne fungerer, og hvordan hestens samlede livsbetingelser påvirker stofskiftet.
God forebyggelse handler derfor om mere end at reducere fodermængden. Det handler om at skabe de bedst mulige betingelser for, at hestens krop kan fungere og vedligeholde sig selv.
I næste artikel ser vi nærmere på sukker, grovfoder og insulin – og hvorfor sukkerprocenten alene ikke fortæller hele historien om hestens insulinbelastning.
