Grovfoder som fundament

Grovfoder er det, hesten er skabt til at leve af, og kvaliteten af dit hø, wrap eller græs bestemmer alt det andet i foderplanen. Få fundamentet på plads først, så bliver resten enkelt.

Din hest skal have mindst 1,5 kg tørstof pr. 100 kg hest om dagen. For en 500 kg hest svarer det fx til 11‑15 kg wrap.

Sukker: under 5‑7 %. Protein: ca. 10 %. Kender du ikke tallene, så fodr tilskud på Ekstra-niveau og få lavet en grovfoderanalyse.

Så meget pr. 100 kg hest

GrovfoderMængde pr. dag
Hø1,8‑1,9 kg
Wrap2,1‑3,0 kg
Græs3,8‑7,5 kg
Halm (kun supplement)1,8‑1,9 kg

Tjek dit grovfoder

  • Lugter friskt og grønt
  • Ingen støv, mug eller skimmel
  • Helst en blanding af flere græsarter
Indtast din analyse i beregneren

Ingen analyse? Gør sådan her

  • Fodr dit vitamin- og mineraltilskud på Ekstra-niveau: de fleste danske analyser viser for få mikromineraler, så det er det sikre valg
  • Er din hest nøjsom eller rund: regn med at sukkeret er for højt. Bland halm i, begræns græs forår og efterår
  • Hold øje med proteinmangel: flade muskler og mat pels trods træning → supplér med fx sojaskrå
Sådan får du en analyse (den permanente løsning)

Nemmest: køb hø/wrap fra en leverandør, der allerede har analyseret partiet. Alternativt: send selv en prøve til laboratorium (fx Optilab, Eurofins eller SEGES). Ny analyse ved hvert nyt parti: tallene gælder kun det læs, du har liggende.

Tegn på for meget sukker imens: fedtkam, fedtdepoter, ømme hove. Tegn på for lidt protein: mat pels, skøre hove, muskler der ikke kommer trods arbejde.

Vil du vide mere?

Hvad er tørstof, og hvorfor tæller vi i det?

Grovfoder består af vand og tørstof. Det er tørstoffet, hesten får energi, protein, fibre og mineraler fra. Frisk græs er mest vand; hø og halm er næsten tørt. Derfor er et kilo grovfoder ikke altid det samme.

Hvis proteinet er for lavt

Behov: ca. 150 g råprotein pr. 100 kg hest pr. dag. Skal grovfoderet stå alene, kræver det ca. 10 % råprotein i tørstof. Eksempel: ved 6 % protein skal en hest have ca. 125‑130 g sojaskrå pr. 100 kg pr. dag. For meget sukker kan ikke rettes op; protein kan altid tilføjes.

Mineraltal der tillader Normal dosering

Kobber 4‑5 mg/kg · Zink 20‑22 mg/kg · Mangan 40‑50 mg/kg · Jern 100‑110 mg/kg (kun 10‑15 % af jern optages). Ligger din analyse dér, kan du bruge Normal dosering; ellers Ekstra.

3 udvalgte artikler fra vidensbanken

Guide til at læse en grovfoderanalyse · Halm som grovfoder: 30 eller 50 %? · NDF og ADF: hvor groft er dit grovfoder?