Der opstår nemt forvirring om foder-termerne. Flere typer foder er reelt det samme, og der er ingen regler for, hvornår man bruger hvilken betegnelse.
Grovfoder er græs, hø eller wrap. Kaldes også stråfoder.
Stråfoder er græs, hø eller wrap. Kaldes også grovfoder.
Krybbefoder er en samlet betegnelse for det foder, din hest får i krybben, for eksempel kraftfoder, fuldfoder eller tilskudsfoder.
Kraftfoder er et blandingsfoder med mange foderenheder, altså højt på kalorier. Det består ofte af vitaminer, mineraler, protein og kulhydrat eller korn som havre, byg, fibre og mysli. Kaldes også fuldfoder.
Fuldfoder er det samme som kraftfoder, med samme indhold og samme høje kalorieindhold.
Tilskudsfoder er et koncentreret foder med få foderenheder, altså lavt på kalorier, og består ofte af vitaminer, mineraler og protein. Tilskudsfoder indeholder ikke kulhydrat eller korn som havre, byg, fibre og mysli. Every Day Happy og Peak Performance er begge tilskudsfoder.