Aminosyrer i hestefoder: lysin, methionin, cystein og taurin

Konklusionen kort fortalt

Lysin er den første begrænsende aminosyre i de fleste hesterationer. En hest på 500 kg i vedligehold har brug for ca. 13 g lysin om dagen. Er grovfoderet lavt i protein, retter lucerne og sojaskrå profilen. Taurin behøver hesten normalt ikke som tilskud.

Dette er fagversionen om aminosyrer i hestefoder. Den gennemgår funktion, referenceværdier og indhold i typiske fodermidler for de fire aminosyrer, der oftest bliver diskuteret i hestefodring.

Det korte svar til hesteejeren

Lysin og methionin er essentielle: hesten kan ikke danne dem selv og skal have dem gennem foderet. Cystein og taurin kan kroppen selv danne ud fra methionin og cystein.

De fire aminosyrer betyder noget for muskelopbygning, hov- og pelsdannelse, immunforsvar, antioxidantbeskyttelse og fedtomsætning. Heste, der fodres med wrap, hø eller halm med lavt proteinindhold, kan især mangle lysin og methionin. Behovet kan dækkes med fx lucerne og en proteinkilde som sojaskrå eller ærteprotein.

Ankertallet: ca. 0,026 g lysin pr. kg kropsvægt om dagen (NRC, 2007).
500 kg hest i vedligehold: ca. 13 g lysin om dagen.
Ved højere krav sigtes typisk efter 4‑5 % lysin af råproteinet.
Herfra er teksten skrevet til dyrlæger og fagpersoner. Har du brug for det praktiske svar, står det ovenfor.

For dyrlæger og fagpersoner

Lysin

Essentiel aminosyre, som hesten ikke kan syntetisere endogent. Typisk den først begrænsende aminosyre i grovfoderbaserede rationer, især i halm og græs med lav proteinprocent. Indgår i proteinopbygning i muskelvæv og vækst, i carnitinsyntesen sammen med methionin, i knoglevækst via kollagenproduktion og i antistofsyntese.

Lysin metaboliseres ikke i tarmen som mange andre aminosyrer, men absorberes direkte i tyndtarmen. Overskud kan ikke omdannes til andre essentielle aminosyrer, og derfor er det afgørende, at rationen dækker minimumsbehovet. NRC (2007) angiver for voksne heste på 500 kg i vedligehold ca. 0,026 g pr. kg kropsvægt dagligt, altså ca. 13 g. Føl og ungheste har højere krav (føl 4‑6 mdr.: ca. 4,3 g lysin pr. kg tilvækst oven i vedligehold).

Methionin

Essentiel og ofte den anden begrænsende aminosyre. Svovlholdig og dermed central for dannelse af cystein, for keratinsyntese i hov, hud og pels, som methylgruppedonor via S-adenosylmethionin og for antioxidantforsvaret ad vejen methionin, cystein, glutathion. En del methionin bruges til carnitinproduktion sammen med lysin.

Der findes ikke officielle NRC-tal for methioninbehov hos voksne heste. Methionin udgør typisk 2‑3 % af det samlede essentielle aminosyrebehov, og en pragmatisk anbefaling er 30‑40 % af lysinindtaget, altså ca. 4‑5 g dagligt for en voksen hest i vedligehold. Ved høj hovbelastning eller dårlig hovkvalitet kan tilskud som DL-methionin eller methionin-hydroxy-analog være relevant.

Cystein

Cystein indeholder en thiolgruppe, som danner disulfidbroer i keratin og kollagen og dermed er afgørende for styrken i hovhorn, hår og bindevæv. Den er forstadie til glutathion sammen med glutamat og glycin. Cystein dannes fra methionin via transsulfurationsvejen: er methionin lav, falder cysteindannelsen, mens tilført cystein omvendt kan spare på methioninbehovet.

Taurin

Ikke klassisk essentiel hos heste, som kan syntetisere taurin fra cystein via cysteinsulfinatvejen og derfor ikke er afhængige af kosttaurin. Der findes ingen NRC-krav. Funktionerne omfatter osmoregulation, membranstabilisering, antioxidantvirkning og galdesyrekonjugering. Immunmodulation og tarmbarrierefunktion er vist i andre arter og antaget tilsvarende hos hest.

Aminosyre Essentiel Status i grovfoder Primære funktioner Bemærkning
Lysin Ja Først begrænsende Muskel- og knoglevækst, immunitet, carnitin Kræver ofte tilskud i halmbaserede rationer
Methionin Ja Ofte 2. begrænsende Svovlkilde, methyloverførsler, hov og pels, antioxidant Kan suppleres som DL-methionin eller MHA
Cystein Nej Ret stabilt 2‑3 % Afgiftning, hud, hår, hove Kan spare methionin og omdannes til taurin
Taurin Nej Lavt i plantefoder Galdesyrekonjugering, antioxidant, membranstabilitet Syntetiseres fra methionin og cystein. Ingen normer

Aminosyreindhold i typiske fodermidler

Gennemsnitlige typetal på tørstofbasis. Der forekommer variation efter sort, høsttidspunkt, tørring og proteinindhold.

Foder Råprotein g/kg TS Lysin g/kg TS Lysin % af RP Methionin g/kg TS Cystein g/kg TS Met+Cys % af RP Bemærkning
Græs (midt/slæt) 120‑180 5,0‑7,0 4,0‑4,5 1,6‑2,0 2,0‑2,8 2,8‑3,5 Varierer kraftigt med slæt
Wrap 100‑160 4,0‑6,0 3,8‑4,2 1,5‑1,8 1,8‑2,5 2,7‑3,2 Tab af vandopløseligt protein under ensilering
Hø 80‑130 3,0‑5,0 3,5‑4,0 1,2‑1,6 1,5‑2,2 2,7‑3,0 Tab under tørring og lagring
Lucerne (tørret) 160‑200 8,0‑11,0 4,8‑5,5 2,0‑2,5 2,5‑3,0 2,8‑3,5 Meget god lysinkilde
Esparsette 140‑170 6,0‑8,0 4,0‑4,5 1,8‑2,2 2,2‑2,7 2,7‑3,3 Bedre fordøjelighed end lucerne, men indeholder kondenserede tanniner
Sojaskrå (44‑48 % RP) 440‑480 26‑30 5,5‑6,5 7,0‑8,0 6‑8 2,9‑3,4 Høj biologisk værdi. Standard til aminosyrekorrektion
Ærteprotein 200‑250 13‑16 5,5‑6,0 3,0‑3,8 3,0‑4,0 2,9‑3,2 Lavt i methionin i forhold til soja
Ærteproteinkoncentrat (80 %) 750‑800 50‑55 6,0‑7,0 11‑13 12‑14 3,0‑3,4 Bruges i små mængder til aminosyrejustering
Ølgær (tørret) 400‑500 18‑25 4,5‑5,0 4‑6 4‑6 2,0‑2,8 Uensartet. Gærvægge kan påvirke fordøjelsen

Taurin ligger under 0,1 g/kg TS i alle plantefodermidler i tabellen. Kun ølgær bidrager målbart med 0,5‑1 g/kg TS, og den biologiske betydning hos hest er uklar.

Observationer

  • Græs, wrap og hø dækker typisk vedligeholdsbehovet for lysin ved moderat til højt proteinindhold, men ikke altid behovet ved vækst eller muskelopbygning.
  • Sojaskrå og ærteproteinkoncentrat er de mest effektive kilder til at rette en aminosyreprofil, især i halmbaserede rationer.
  • Methionin er generelt lav i alle vegetabilske fodermidler, også lucerne, og er derfor ofte den anden begrænsende i praksis.
  • Methionin og cystein udgør tilsammen typisk 2,8‑3,5 % af råproteinet, hvilket er lavere end for svin og fjerkræ.
  • Rationer til heste med hovproblemer bør optimeres på de samlede svovlholdige aminosyrer, ikke kun på methionin. Typisk kan 40‑60 % af behovet dækkes af cystein.

Anvendelse i praksis

Ved halm- eller wrapbaserede rationer med lavt protein kan 1‑1,5 kg lucerne plus 0,5‑1 kg sojaskrå eller ærteprotein dække både energi og essentielle aminosyrer for voksne heste. Ved højere krav, fx ungheste, præstationsheste og drægtighed, er målet ofte 4‑5 % lysin af råproteinet og methionin omkring 30‑40 % af lysin. Ølgær bør vurderes kritisk på grund af fordøjelighed og indholdet af ikke-stivelsespolysaccharider i cellevæggen, som kan give øget tarmfermentering og luft.

Ofte stillede spørgsmål om aminosyrer i hestefoder

Hvor meget lysin skal en hest have om dagen?

Ca. 0,026 g pr. kg kropsvægt om dagen i vedligehold, altså ca. 13 g til en hest på 500 kg (NRC, 2007). Ungheste og hopper i avl har højere behov.

Kan lucerne alene rette en dårlig aminosyreprofil?

Lucerne hæver lysin markant, men methionin er lav også i lucerne. Ved halmbaserede rationer er en koncentreret proteinkilde ofte nødvendig ved siden af.

Giver methionintilskud bedre hove?

Hovhorn kræver både methionin og cystein. Optimér på de samlede svovlholdige aminosyrer, og regn med 6‑12 måneder, før en ny hovvæg er vokset ud.

Skal der være taurin i hestefoderet?

Nej. Hesten danner selv taurin, forudsat at methionin, cystein og co-faktorerne er dækket. Der findes ingen normer for taurin til hest.

Forbehold. Tallene er typetal og erstatter ikke en analyse af det aktuelle grovfoderparti. Mistanke om klinisk sygdom, herunder muskellidelser og hovlidelser, hører hjemme hos dyrlægen. Aminosyretilskud til konkurrenceheste bør holdes op mod gældende konkurrencereglement.

Skal man tilsætte taurin?

Taurin er ikke livsnødvendig for hesten, fordi den kan dannes fra methionin via cystein eller direkte fra cystein. Den kan være betinget nødvendig, hvis foderet er lavt på de øvrige aminosyrer, men som fodermiddeltabellen viser, har de normale fodermidler et jævnt og balanceret indhold, særligt når methionin og cystein ses samlet.

Omdannelsen er en trinvis proces med flere enzymtrin, og de ernæringsmæssige co-faktorer er derfor vigtige: B2, B6, B12, folat samt magnesium, zink, kobber, mangan, jern og desuden C- og E-vitamin. Fodrer man med et vitamin- og mineraltilskud, der er i underskud på nogle af disse co-faktorer, kan omdannelsen lide.

Regulator Completes holdning er, at med tilstrækkelig proteindækning i forhold til hestens behov og et vitamin- og mineraltilskud, der dækker samtlige ernæringsmæssige co-faktorer, er det ikke nødvendigt at tilsætte taurin.

Kilder

  1. NRC (2007). Nutrient Requirements of Horses, 6th Edition. National Academies Press.
  2. Ott, E. A. et al. (1979). The lysine requirement of growing horses. Journal of Animal Science, 48(4), 867‑874.
  3. Breidenbach, A. & Meyer, H. (1997). Amino acid composition of equine muscle protein and the amino acid requirements of horses. Livestock Production Science, 51, 101‑107.
  4. Staniar, W. B. et al. (2010). Methionine and cysteine requirements in equine diets. Equine Veterinary Journal Suppl., 38, 34‑39.
  5. Hintz, H. F. & Schryver, H. F. (1972). Taurine biosynthesis in the horse. Journal of Nutrition, 102(6), 833‑837.
  6. Swanson, T. D. et al. (2012). Taurine status and metabolism in horses. Journal of Animal Physiology and Animal Nutrition, 96(3), 481‑489.
  7. Ghosh, S. et al. (2018). Taurine in nutrition and metabolism: a review. Nutrients, 10(5), 599.
  8. Meyer, H. & Coenen, M. (2002). Pferdefütterung, 4. Auflage.
  9. DLG Futtermitteltabellen (2020). Deutsche Landwirtschafts-Gesellschaft.
Læs videre:

protein og overlinje og proteinkilder til heste.