Mallenders og sallenders: når hud, pels, miljø og foder mødes
Hvad mallenders og sallenders er
Mallenders hos heste sidder bag knæet på forbenet, sallenders foran hasen på bagbenet. Begge ses især hos tunge racer og typer med faner: koldblodsheste, friesere og nogle ponyer.
Klinisk ser man fortykket, skællende hud og skorper i bøjefurerne. Tilstanden forbindes med hyperkeratose, altså for meget keratinproduktion, og med ændringer i bindevævet, ofte med sekundær infektion oveni. Det er hudens egne processer, der er i centrum, ikke en reaktion på et fodermiddel.
Genetik og alder
Der er formodentlig en genetisk komponent, hvor visse heste bærer arvelige varianter, som påvirker hudens regulering af keratinisering og bindevæv. Det betyder ikke, at tilstanden er arvet i klassisk forstand, men at nogle individer er mere sårbare end andre. Derfor kan to heste på samme foder reagere helt forskelligt.
Hudforandringerne bliver typisk værre med alderen. Hudens reparationskapacitet falder, og små revner kan blive kroniske, især når huden er fugtig eller dækket af tykke faner.
Det vigtigste: hudpleje og miljø
Foder kan være én brik i puslespillet, men den praktiske håndtering ligger på huden og på miljøet omkring den:
- Skånsom fjernelse af skorper og hyperkeratose
- God hygiejne og grundig tørring i bøjefurerne
- Behandling af eventuelle mider eller sekundære infektioner
- Klipning af området, så der kommer luft til, og varme og fugt reduceres. Særligt vigtigt hos heste med meget pels eller faner i varme perioder
- Systematisk, gentagen pleje ved kronisk progressivt lymfødem og hos tunge racer
Varm hud, fugt og tæt pels giver svampe- og bakterievækst, og det er ofte den kombination, der driver forværringen. Klipningen er ikke kosmetik. Den er en del af behandlingen.
Hvis du mistænker foderet
De fleste heste tåler soja, lucerne og andre saponinholdige fodermidler uden problemer. Oplever du alligevel, at hudproblemerne forværres samtidig med et bestemt fodermiddel, kan du teste det ordentligt i stedet for at gætte:
- Fjern de mistænkte ingredienser samtidig i 4 til 8 uger. Brug for eksempel grønpiller, altså græsbaserede pellets, som protein- og fiberkilde i stedet for lucerne, esparsette eller sojaskrå.
- Notér hudstatus ugentligt, gerne med fotos fra samme vinkel.
- Genindfør ingrediensen efter perioden og observér. Kun hvis reaktionen genopstår, er der en reel sammenhæng. Optimalt afprøves den over 3 til 4 dage i to perioder, men man stopper ved tydelig reaktion.
- Ønsker du at beholde soja i fodringen, kan du vælge en lav-saponin sojakilde som sojaproteinkoncentrat eller isolat frem for almindelig sojaskrå.
Én ændring ad gangen. Ændrer du tre ting samtidig, ved du bagefter ingenting.
Ofte stillede spørgsmål om mallenders og sallenders
Kan heste få mallenders af soja?
Skal faner og pels klippes ved mallenders?
Hvor lang tid tager en eliminationsperiode?
Er mallenders det samme som muk?
Forbehold. Skorper, sår og hævelse i bøjefurerne skal ses af en dyrlæge, både for at udelukke mider og sekundær infektion og for at vurdere, om der er tale om kronisk progressivt lymfødem. Dette er en fodrings- og plejeartikel, ikke en behandlingsvejledning, og en eliminationsperiode erstatter ikke en diagnose.
Hvad fodringen kan bidrage med
Det, fodringen kan, er at holde kvaliteten og stabiliteten i orden: et dækkende vitamin- og mineraltilskud som Every Day Happy, tilstrækkeligt og stabilt grovfoder, og et proteinniveau der matcher grovfoderanalysen. Skal du bruge en lav-saponin proteinkilde under en eliminationsperiode, er grønpiller vejen, og det er ikke et produkt, vi sælger. Vi anbefaler ikke at dæmonisere enkelte fodermidler. Soja og lucerne er ikke problemet for de fleste heste.
For dyrlæger og fagpersoner
Saponiner: mekanisme
Saponiner er plantebaserede triterpener, som findes i soja, lucerne, andre bælgplanter og enkelte græsarter. De kan binde cholesterol i cellemembraner, ændre tarmens permeabilitet og påvirke mikrobiotaen, og de kan aktivere slimhindens immunitet i tarmen, blandt andet via M-celler og dendritceller. I forsøg på andre dyrearter er der set ændringer i tarmmiljøet og lavgradig immunaktivering.
Hos heste findes der ingen dokumentation for, at saponiner i almindelige fodermængder direkte udløser hudproblemer. Biologisk er det dog plausibelt, at enkelte individer med en i forvejen følsom hud- og immunprofil kan reagere på ændringer i tarmmiljøet.
Saponinindhold i udvalgte fodermidler
| Foder eller plante | Type | Saponin i tørstof | Note |
|---|---|---|---|
| Sojabønner, hele og rå | Alle | 1‑5,6 % | Højest i frøskallen, stor variation mellem studier |
| Sojaskrå | Alle | 0,1‑0,5 % | Lavere efter olieekstraktion |
| Sojaproteinkoncentrat og isolat | Alle | Meget lavt | Efter ethanolvask. Relevant ved fodring af følsomme heste |
| Lucerne | Tempereret, koldt | 0,6‑1,1 % | Varierer med sort og vækststadie |
| Esparsette | Tempereret, koldt | 0,3‑1,2 % | Indeholder også kondenserede tanniner |
| Switchgrass, blad | Tempereret | 0,05‑0,18 % | Steroidsaponiner, artsvariation |
| Rajgræs og timothe | Koldt klima | Meget lavt | Ofte under detektionsgrænsen |
| Napier og sudangræs | Varmt klima | Ikke påvist | Fokus er typisk på andre metabolitter |
De fleste almindelige græsarter indeholder meget lave saponinniveauer. Soja, esparsette og lucerne ligger væsentligt højere, men stadig langt under de niveauer, der bruges i eksperimentelle studier.
Hvad vi kan konkludere
Mallenders og sallenders skyldes primært hudens egne processer, påvirket af genetik, keratinisering, bindevæv, pels, miljø og alder. Foderets saponiner kan teoretisk bidrage til immunologisk irritation, men kun få individer reagerer patologisk, og der findes ingen evidens for, at soja eller lucerne i almindelige fodermængder generelt giver hudsygdomme. En lav-saponin strategi med grønpiller og grovfoder er et eliminationsværktøj i mistænkte enkelttilfælde, ikke en generel anbefaling.
