Havrewrap til heste – populært grovfoder, men mere energirigt end mange tror

I de senere år er havrewrap blevet mere og mere populært som grovfoder til heste. Mange oplever, at hestene spiser det med god appetit, og at det virker som et spændende alternativ til almindeligt hø eller wrap.

Men ernæringsmæssigt opfører havrewrap sig ofte anderledes, end mange forventer.

Det skyldes især hvornår havren bliver høstet.

Når havre høstes helt moden

Hvis havren får lov til at modne helt på marken, består planten i praksis af to meget forskellige dele:

Stænglerne
Stænglerne er blevet grove, meget fiberrige og relativt næringsfattige – næsten som halm.

Aksene
Aksene indeholder selve havrekornet. Her findes der betydeligt mere stivelse og energi.

Når heste får sådan en afgrøde, ser man derfor ofte, at de sorterer i foderet. De spiser aksene først og lader en stor del af stænglerne ligge.

Hestene gør altså det, de er gode til:
De vælger den mest energirige del af planten.

Når havren høstes grøn (havrewrap)

Når havren i stedet høstes før den er helt moden og pakkes som wrap, bliver hele planten ensartet.

Hestene kan derfor ikke sortere i foderet på samme måde.

Samtidig ændrer afgrøden ernæringsmæssigt karakter.

Når planten stadig er i vækst:

• fordøjeligheden er højere
• indholdet af letfordøjeligt protein er højere
• indholdet af vandopløselige kulhydrater (sukker) er typisk højere
• fiberstrukturen er mindre udviklet

Det betyder, at grøn havre ofte indeholder mere tilgængelig energi, end mange hesteejere forventer.

Hvad er stivelse – og hvorfor betyder det noget?

Stivelse er en form for kulhydrat, som planter bruger til at lagre energi – især i korn.

Man kan lidt forenklet sige, at:

• sukker er hurtigt tilgængelig energi
• stivelse er plantens måde at lagre energi på
• fiber giver langsommere energi

Når heste spiser korn, er det især stivelsen, der bidrager med energi.

I moden havre kommer en stor del af energien derfor fra stivelsen i selve kornet.

I grøn havre er stivelsen endnu ikke fuldt udviklet. Til gengæld indeholder planten mere letfordøjeligt plantemateriale, sukker og protein.

Derfor opfører havrewrap sig ernæringsmæssigt mere som kraftigt, ungt græs end som traditionelt grovfoder.

Derfor er en grovfoderanalyse stadig vigtig

Hvis man bruger havrewrap som grovfoder, er en grovfoderanalyse en rigtig god idé.

Det er dog værd at vide, at en standardanalyse typisk viser:

• sukker (WSC)
• råprotein

Den viser sjældent stivelse, medmindre man bestiller analysen specifikt.

Det betyder, at energiniveauet i afgrøder med korn nogle gange kan undervurderes, hvis man kun ser på sukker og protein.

Hvad betyder det i praksis?

Havrewrap kan sagtens bruges som grovfoder til heste.

Men det bør betragtes som et relativt energirigt grovfoder, og mængden bør derfor tilpasses hestens behov.

Hos islandske heste og andre nøjsomme racer – som ofte er mere følsomme over for energioverskud og et højt indtag af ikke-strukturelle kulhydrater – ser man ofte, at påvirkningen ikke nødvendigvis viser sig med det samme.
I stedet kan den udvikle sig gradvist over tid.

Det kan for eksempel vise sig som:

• begyndende fedtkam
• øget spændthed
• varme hove
• sværere ved at arbejde korrekt igennem

Kort sagt

Havrewrap er ikke nødvendigvis et magert grovfoder.

Når havren høstes grøn, bliver den faktisk mere næringsrig og lettere fordøjelig, end mange tror.

I praksis minder den ofte mere om kraftigt, ungt græs end om traditionelt grovfoder.

Det betyder ikke, at havrewrap ikke kan bruges til heste.

Men det er en god idé at:

• ✔️ være opmærksom på mængden
• ✔️ følge hestens huld
• ✔️ holde øje med ændringer i energi og adfærd

Havrewrap er altså ikke bare “wrap” – det kan være et ret energirigt grovfoder.

Kilder

NRC. 2007. Nutrient Requirements of Horses. National Research Council.

INRA. 2012. Equine Nutrition and Feeding. Wageningen Academic Publishers.

Geor, Harris & Coenen. 2013. Equine Applied and Clinical Nutrition. Saunders.

Vervuert, I., Coenen, M. 2009. Effects of forage type on metabolic responses in horses. Journal of Animal Physiology and Animal Nutrition.

Longland, A., Byrd, B. 2006. Pasture non-structural carbohydrates and laminitis risk in horses. Journal of Nutrition.