Sukker er ikke bare sukker – forstå forskellen på sukker og fruktan i grovfoder

Konklusionen først

Når du vælger grovfoder, er det let at tro, at sukker bare er sukker.

Så enkelt er det ikke.

Græs indeholder forskellige typer kulhydrater, som påvirker hestens krop på forskellige måder. Nogle bliver nedbrudt og optaget hurtigt fra tyndtarmen og kommer derefter over i blodet. Andre, som fruktan, kan hesten ikke fordøje i tyndtarmen og ender derfor i bagtarmen.

Derfor kan to grovfoderpartier med samme sukkeranalyse godt påvirke hesten forskelligt.

Mange grovfoderanalyser fortæller ikke hele historien

De fleste grovfoderanalyser viser sukker, men ikke fruktan.

Derfor kan to analyser, der ser ens ud, dække over forskelle i fruktanindhold.

De simple sukkerarter er blandt andet glukose, fruktose og sakkarose. De bliver nedbrudt og optaget i tyndtarmen og kan påvirke blodsukker og insulin.

Fruktan er græssets energilager

Fruktan er noget andet.

Det er græssets måde at lagre overskydende energi på. Når græsset producerer mere energi fra solen, end det kan bruge til at vokse – for eksempel ved kolde nætter, tørke eller andre forhold, der hæmmer væksten – lagres en del af energien som fruktan.

Det betyder ikke, at grovfoder høstet efter en tørke eller en kold periode nødvendigvis har et højt fruktanindhold. Græsart, høsttidspunkt og de samlede vækstforhold spiller også en stor rolle.

Vejret kan dog være én af de faktorer, der påvirker fruktanindholdet. Derfor kan det være relevant at spørge, hvornår grovfoderet er høstet, og hvilke vækstforhold der var i perioden op til høsten.

Hvordan vurderes fruktan?

Fruktan analyseres desværre ikke rutinemæssigt i de fleste grovfoderanalyser, og der findes ingen videnskabeligt fastlagte grænseværdier for, hvornår et fruktanindhold er godt eller dårligt.

Hvis du får lavet en fruktananalyse, kan nedenstående dog bruges som et praktisk pejlemærke:

Bemærk: Dette er praktiske pejlemærker og ikke officielle anbefalinger. Fruktan bør altid vurderes sammen med sukker, eventuel stivelse, græsart, høsttidspunkt og – vigtigst af alt – den enkelte hests stofskifte og sundhed.

Hvad sker der i hesten?

Simple sukkerarter nedbrydes og optages i tyndtarmen og kommer derefter over i blodet.

Fruktan passerer ufordøjet videre til bagtarmen, hvor bakterierne fermenterer det. Her dannes blandt andet flygtige fedtsyrer, som hesten kan bruge som energi.

Fruktan kommer altså ikke over i blodet som sukker.

Hvorfor er forskellen vigtig?

Store mængder letoptagelige sukkerarter kan give en høj insulinrespons hos nogle heste. Hos heste med eksempelvis EMS eller insulinforstyrrelser kan det i værste fald øge risikoen for insulinrelateret forfangenhed.

Meget store mængder fruktan kan forstyrre bakteriebalancen i bagtarmen og gøre miljøet mere surt. I alvorlige tilfælde kan det udløse en reaktion, som også kan føre til forfangenhed.

Hos følsomme heste kan begge dele altså være problematiske, men de påvirker kroppen via forskellige mekanismer.

Hvad betyder det, når du skal vælge grovfoder?

Du behøver ikke blive bekymret, hvis der ikke står fruktan på analysen.

Men det er en fordel at vide, at sukkeranalysen ikke nødvendigvis viser hele billedet.

Hvis din hest er nøjsom eller har EMS, insulinforstyrrelser eller tidligere forfangenhed, kan det være relevant at spørge til høsttidspunktet og til, om der er lavet en grundig analyse.

Jo mere du ved om dit grovfoder, desto lettere er det at vælge det, der passer bedst til netop din hest.

Kort fortalt

Du skal ikke automatisk være bange for fruktan, hvis du bekymrer dig om hurtige blodsukkerudsving, insulindysfunktion og stigninger i insulin i forhold til forfangenhed.

Men kraftige udsving i fruktan, fx ved flytning af opstaldningssted med en anden græssammensætning, ændrede vejrforhold og årstid, kan give uønskede effekter i tarmens mikrobiota og derfor oppustethed, koliklignende reaktioner, løs mave, efterløb og i alvorlige tilfælde fejlgæring.

Det er en fordel at vide, at ikke alle kulhydrater i græs opfører sig ens.

Den viden gør det lettere at forstå en grovfoderanalyse og træffe et roligt, oplyst valg – uden at gøre fodringen mere kompliceret.

Kilder

Durham, A.E. m.fl. (2019): ECEIM Consensus Statement on Equine Metabolic Syndrome. Journal of Veterinary Internal Medicine.

Katz, L.M. og Bailey, S.R. (2012): A review of recent advances and current hypotheses on the pathogenesis of acute laminitis. Equine Veterinary Journal.

Longland, A.C. og Byrd, B.M. (2006): Pasture nonstructural carbohydrates and equine laminitis. The Journal of Nutrition.

Geor, R.J. (2008): Metabolic predispositions to laminitis in horses and ponies: obesity, insulin resistance and metabolic syndromes. Journal of Equine Veterinary Science.