Sukker er ikke bare sukker: sukker og fruktan i grovfoder
Analysen fortæller ikke hele historien
Når du vælger grovfoder, er det let at tro, at sukker bare er sukker. Så enkelt er det ikke. Græs indeholder forskellige typer kulhydrater, som påvirker hestens krop på forskellige måder. Nogle bliver nedbrudt og optaget hurtigt fra tyndtarmen og kommer derefter over i blodet. Andre, som fruktan, kan hesten ikke fordøje i tyndtarmen, og de ender derfor i bagtarmen.
De fleste grovfoderanalyser viser sukker, men ikke fruktan. Derfor kan to analyser, der ser ens ud, dække over forskelle i fruktanindhold, og to grovfoderpartier med samme sukkeranalyse kan påvirke hesten forskelligt.
De simple sukkerarter er blandt andet glukose, fruktose og sakkarose. De bliver nedbrudt og optaget i tyndtarmen og kan påvirke blodsukker og insulin.
Fruktan er græssets energilager
Fruktan er noget andet. Det er græssets måde at lagre overskydende energi på. Når græsset producerer mere energi fra solen, end det kan bruge til at vokse, for eksempel ved kolde nætter, tørke eller andre forhold, der hæmmer væksten, lagres en del af energien som fruktan.
Det betyder ikke, at grovfoder høstet efter en tørke eller en kold periode nødvendigvis har et højt fruktanindhold. Græsart, høsttidspunkt og de samlede vækstforhold spiller også en stor rolle. Vejret kan dog være én af de faktorer, der påvirker fruktanindholdet. Derfor kan det være relevant at spørge, hvornår grovfoderet er høstet, og hvilke vækstforhold der var i perioden op til høsten.
Sådan vurderes fruktan
Fruktan analyseres desværre ikke rutinemæssigt i de fleste grovfoderanalyser, og der findes ingen videnskabeligt fastlagte grænseværdier for, hvornår et fruktanindhold er godt eller dårligt. Får du lavet en fruktananalyse, kan nedenstående bruges som et praktisk pejlemærke.
| Fruktan i procent af tørstoffet | Praktisk vurdering |
|---|---|
| Under 2 % | Meget lavt |
| 2‑5 % | Lavt |
| 5‑8 % | Moderat |
| 8‑10 % | Moderat til højt |
| 10‑15 % | Højt |
| 15‑20 % | Meget højt |
| Over 20 % | Ekstremt højt, ses typisk kun under særlige vækstforhold |
Bemærk: Dette er praktiske pejlemærker og ikke officielle anbefalinger. Fruktan bør altid vurderes sammen med sukker, eventuel stivelse, græsart, høsttidspunkt og, vigtigst af alt, den enkelte hests stofskifte og sundhed.
Hvad sker der i hesten?
Simple sukkerarter nedbrydes og optages i tyndtarmen og kommer derefter over i blodet. Fruktan passerer ufordøjet videre til bagtarmen, hvor bakterierne fermenterer det. Her dannes blandt andet flygtige fedtsyrer, som hesten kan bruge som energi. Fruktan kommer altså ikke over i blodet som sukker.
Store mængder letoptagelige sukkerarter kan give en høj insulinrespons hos nogle heste. Hos heste med for eksempel EMS eller insulinforstyrrelser kan det i værste fald øge risikoen for insulinrelateret forfangenhed.
Meget store mængder fruktan kan forstyrre bakteriebalancen i bagtarmen og gøre miljøet mere surt. I alvorlige tilfælde kan det udløse en reaktion, som også kan føre til forfangenhed. Hos følsomme heste kan begge dele altså være problematiske, men de påvirker kroppen via forskellige mekanismer.
Husets grænser for sukker
- Nøjsom hest: under 5‑7 % sukker i grovfoderets tørstof.
- Hest i regelmæssigt svedigt arbejde: op til 10 %.
- Praktisk forsigtighedsniveau: 0,5‑1 g sukker pr. kg kropsvægt pr. dag, ikke en fast klinisk grænse. Over 2 g pr. kg pr. dag medfører sygdom.
Græsset i praksis
Fruktan dannes især i græsser fra tempereret klima, for eksempel rajgræs, timothe og engsvingel, og især i forår og efterår, efter kolde nætter, ved tørke, stress eller overgræsning, og sidst på dagen efter meget sollys.
| Situation | Sådan gør du |
|---|---|
| Efter en varm nat | Græsning om morgenen er det roligste tidspunkt |
| Efter en kold nat | Undgå eller udskyd adgangen |
| Solrig eftermiddag | Eftermiddagsgræs giver højere insulinrespons end morgengræs |
| Forår og efterår | Begræns tiden på fold, eventuelt med mundkurv |
Du behøver ikke blive bekymret, hvis der ikke står fruktan på analysen. Men det er en fordel at vide, at sukkeranalysen ikke nødvendigvis viser hele billedet. Er din hest nøjsom eller har EMS, insulinforstyrrelser eller tidligere forfangenhed, kan det være relevant at spørge til høsttidspunktet og til, om der er lavet en grundig analyse.
Kraftige udsving i fruktan, for eksempel ved flytning til et opstaldningssted med en anden græssammensætning, ændrede vejrforhold eller årstid, kan give uønskede effekter i tarmens mikrobiota og derfor oppustethed, koliklignende reaktioner, løs mave, efterløb og i alvorlige tilfælde fejlgæring.
For dyrlæger og fagpersoner
Sukker og fruktan i hestens stofskifte
| Egenskab | Sukker | Fruktan |
|---|---|---|
| Funktion i planten | Hurtig energi og transport | Lagring af energi |
| Struktur | Enkle eller dobbelte molekyler | Lange kæder af fruktose |
| Optagelse | Tyndtarmen | Bagtarmen |
| Metabolisme | Øger blodsukker og insulin | Fermenteres til fedtsyrer og mælkesyre |
| Effekt på insulin | Hurtig og markant stigning | Minimal direkte, indirekte via tarmen |
| Risiko ved insulinresistens | Høj, især ved gentagne belastninger | Lav direkte, høj indirekte |
| Risiko for forfangenhed | Høj ved hyperinsulinæmi | Høj ved tarmforstyrrelser |
Når hesten spiser græs med højt sukkerindhold, kan det give en hurtig stigning i blodsukkeret og dermed insulin. Hos insulinresistente heste, som ved EMS eller PPID, kan det føre til hyperinsulinæmi, en tilstand hvor insulinniveauet bliver unormalt højt. Det er en af de primære årsager til forfangenhed. Insulin er et lagerhormon, der fremmer opbygning af fedt og kan bidrage til inflammation, når niveauet er kronisk forhøjet.
Fruktan når bagtarmen, hvor det fermenteres af bakterier. Det kan give syreforskydning i tarmen, forstyrrelser i bakteriefloraen og frigivelse af toksiner og inflammationsstoffer, for eksempel endotoksiner fra bakterier. Hos følsomme heste kan det føre til kolik eller forfangenhed, også uden en stofskiftesygdom.
Gødet og ugødet græs
Gødning ændrer græssets næringsindhold, og det trækker i to retninger på samme tid.
| Faktor | Gødet græs | Ugødet græs |
|---|---|---|
| Fruktan | Ofte lavere, fordi planten prioriterer protein | Kan være højt ved stress |
| Protein | Højere | Lavere |
| Insulinrespons hos følsomme heste | Kan være høj | Ofte lavere |
Gødet græs kan altså give lavere fruktanbelastning og stadig være problematisk for heste med insulinresistens. Lavere fruktan er ikke det samme som lavere risiko.
NSC og ESC på analysen
NSC (non-structural carbohydrates) er sukker, stivelse og fruktan tilsammen. ESC (ethanol-soluble carbohydrates) er de frie sukkerarter uden fruktan og stivelse. Værdierne varierer efter græstype, vækstforhold og høsttidspunkt, og de to tal kan derfor ikke sammenlignes direkte på tværs af analyser.
EMS
Equine Metabolic Syndrome er en stofskiftetilstand, hvor hesten har svært ved at regulere insulin. Den ses ofte sammen med fedtdepoter på hals, skulder og halerod, vanskeligt vægttab og forfangenhed, ofte uden varme eller puls i hovene. EMS kan ikke helbredes, men kan håndteres med korrekt fodring og management, og insulin eller glukose kan testes, for eksempel med en oral glukosetest.
Ofte stillede spørgsmål om sukker og fruktan i grovfoder
Hvor farligt er fruktan for heste?
Er det et problem, hvis grovfoderanalysen kun viser sukker?
Hvornår på dagen skal en hest på græs?
Hjælper det at udvande hø mod sukker og fruktan?
Produkter fra Regulator Complete
Lavt sukker i grovfoderet betyder ofte også lavt protein og få mikromineraler. Every Day Happy, Peak Performance eller Supreme Minerals lukker hullerne uden at tilføre sukker eller korn. Se doseringsskemaerne.
