Muskeltilskud til heste: hvad gemmer der sig i et specialprodukt?

Konklusionen kort fortalt

Vend sækken om, og læs indholdsfortegnelsen. Råvarerne står i faldende mængde, og det afgørende er, hvor proteinet kommer fra, og hvor meget hesten kan optage. Regn altid ud, hvad 100 g optaget protein koster, før du vurderer et specialprodukt.

Mange specialprodukter og muskeltilskud til heste lover ekstra muskler. Her er metoden til selv at vurdere dem, brugt på tre konkrete produkter fra markedet.

Vend sækken om: metoden i fire trin

  1. Læs råvarelisten. Hvilke råvarer giver reelt protein, og hvilke giver bare fibre, stivelse eller sukker?
  2. Find råproteinprocenten. Regn ud, hvor meget af produktet hesten skal have for at nå 150 g protein pr. 100 kg behov.
  3. Spørg til optageligheden. Er den målt på produktet, eller er den antaget ud fra råvaretypen?
  4. Regn prisen pr. 100 g optaget protein. Det er det eneste tal, der kan sammenlignes på tværs af produkter.

Eksempel: muskeltilskuddet med kartoffelprotein

Råvarelisten er kartoffelprotein, hvedeklid, lucerne, hvede, presset roepille, roemelasse, havreklid, havre, uforarbejdet rapsolie og calciumcarbonat.

  • Kartoffelprotein er hovedproteinkilden. Den har et fornuftigt aminosyremønster, men er ikke lige så veldokumenteret som sojaskrå på optagelighed hos heste, og den er ofte dyrere pr. gram optaget protein.
  • Hvedeklid og havreklid bidrager med fibre og fosfor. Det kan forskubbe calcium-fosfor-balancen, og derfor er der tilsat kalk. De er ikke rige på essentielle aminosyrer.
  • Hvede og havre bidrager primært med stivelse, ikke protein. Det kan være uhensigtsmæssigt for nøjsomme eller stofskiftefølsomme heste.
  • Roepiller og roemelasse giver letfordøjelige fibre og energi. Melassen hæver sukkerindholdet.
  • Rapsolie er en god energikilde, men indeholder intet protein.

Vurderingen: produktet indeholder protein, men hovedkilden er kartoffelprotein, og resten er primært fibre, stivelse og tilsat sukker. Calciumcarbonatet er der for at rette op på fosforet fra klidprodukterne, ikke for hestens skyld.

Eksempel: blandingsproduktet med lucerne, sojaskrå og ølgær

Råvarelisten er lucerne, sojaskrå (non-GMO, toastet), hørfrøkage, ølgær, lidt olie og tilsatte aminosyrer i form af lysin, methionin og threonin. Det er de samme råvaretyper som i oversigten over proteinkilder, her blot sat sammen i et færdigt produkt.

Råprotein 37,2 %.
Skal hesten have 150 g råprotein fra produktet: 400 g x 37,2 % = 149 g.
Altså ca. 400 g af produktet om dagen.

Om ølgæren skal man vide, at den kan understøtte en sund tarmflora og dermed øge udnyttelsen af grovfoderet. Hos nøjsomme heste betyder det i praksis, at de lettere tager på, selv uden ekstra kalorier fra krybben. Brugen skal derfor afstemmes efter den enkelte hest.

Eksempel: sojaskrå mod græsproteinkoncentrat

Her sammenlignes to kilder på det, der kan sammenlignes: hvad koster 100 g protein, som hesten faktisk optager?

  Sojaskrå Græsproteinkoncentrat
Råprotein 45 % 53 %
Optagelighed ca. 90 %, målt (Farley et al., 1995) 55‑60 %, antaget, ikke målt på produktet
Mængde for 150 g optaget protein 370 g pr. dag 472‑515 g pr. dag
Pr. 100 g optaget protein ca. 2,09 kr ca. 25‑27 kr, men tallet hviler på den antagede optagelighed ovenfor. Er den reelle optagelighed højere, falder tallet
Sukker og stivelse ca. 7 % og 3‑4 % 1 % og 0 %

Beregningsgrundlag: råvarepriser august 2025. Optageligheden for græsprotein er afledt af typiske værdier for græsproteiner (Saastamoinen et al., 2021), ikke af publicerede data for det konkrete produkt. Tallene skal genberegnes, når råvarepriserne ændrer sig.

Forskellen kommer altså ikke af råproteinprocenten, som er højest i græsproteinkoncentratet. Den kommer af optageligheden og af prisen pr. kilo råvare.

Herfra er teksten skrevet til dyrlæger og fagpersoner.

For dyrlæger og fagpersoner

Den kritiske variabel i alle tre eksempler er præcekal fordøjelighed, ikke råproteinindhold. Sojaprotein er i litteraturen beskrevet som næsten fuldstændig fordøjeligt hos hest (Farley et al., 1995), mens præcekal fordøjelighed af græsproteiner er væsentligt lavere og desuden varierer med forarbejdning. For kartoffelprotein findes der begrænsede hestedata, og aminosyreprofilen er rimelig, men optageligheden er ikke etableret på samme niveau.

Ved produkter med tilsatte krystallinske aminosyrer bør man notere, at lysin, methionin og threonin tilsættes, netop fordi råvaresammensætningen ikke dækker dem. Det er en legitim korrektion, men den bør vurderes mod, hvad rationen i forvejen leverer, så man ikke betaler for aminosyrer, der allerede er dækket.

Ofte stillede spørgsmål om muskeltilskud til heste

Hvorfor er høj råproteinprocent ikke nok?

Fordi procenten kun siger, hvor meget protein der er i sækken, ikke hvor meget hesten optager. Et produkt med 53 % råprotein og 55 % optagelighed leverer mindre end et med 45 % og 90 %.

Hvordan ser man, om optageligheden er målt?

Spørg producenten om en reference. Er svaret typiske værdier for råvaretypen, er tallet antaget. Så skal det stå ved tallet, hver gang det bruges.

Er kartoffelprotein dårligt for heste?

Nej. Aminosyremønsteret er fornuftigt. Det er mindre veldokumenteret på optagelighed hos hest og typisk dyrere pr. gram optaget protein end sojaskrå.

Bør man undgå hestefoder med melasse?

Ikke nødvendigvis, men melasse hæver sukkerindholdet. Er hesten nøjsom eller stofskiftefølsom, tæller det med i dagens samlede sukkerbelastning.

Forbehold. Vi vurderer deklarationer og offentligt tilgængelige produktdata, ikke effekt. Ingen af tallene her er udtryk for, at et produkt er skadeligt. Har hesten en kendt mave-, muskel- eller stofskiftelidelse, skal foderskift aftales med dyrlægen, og ethvert skift indføres gradvist.

Hvad vi selv gør

Vores anbefaling er at bruge de enkle, veldokumenterede proteinkilder frem for sammensatte specialprodukter. Fodrer du med Every Day Happy eller Peak Performance, får hesten allerede lysin, methionin og threonin, som er de aminosyrer, der oftest er begrænsende i danske rationer. Skal proteinmængden hæves, gøres det billigst og mest dokumenteret med sojaskrå.

Kilder

  1. Farley, E. B. et al. (1995). Proteinfordøjelighed hos hest: sojaprotein er næsten fuldstændig fordøjeligt.
  2. Saastamoinen, M. et al. (2021). Proteinoptagelse fra grovfoder hos hest.
  3. NRC (2007). Nutrient Requirements of Horses, 6th Edition. National Academies Press.
Læs videre:

proteinkilder til heste og protein og overlinje.