Jern og EMS hos heste: spørgsmål fra dyrlægen

Har hesten brug for jern i tilskudsfoderet, og er det forsvarligt at give en EMS-hest jern?
Konklusionen kort fortalt

Ja, heste har brug for jern, også heste med EMS. Hesten optager kun ca. 10‑15 % af jernet i grovfoderet, og der er ikke påvist en årsagssammenhæng mellem jern i foderet og insulinresistens. Forhøjet ferritin er ikke det samme som jernoverskud og skal udredes af dyrlægen. Motion er afgørende for EMS-hesten.

Indhold
  1. Hvorfor har heste brug for jern?
  2. Jern i grovfoderet
  3. EMS og jernforskrækkelse
  4. For dyrlæger og fagpersoner

Vi spørger altid vores panel af dyrlæger til råds, når vi sammensætter nye produkter, og vi får også ofte spørgsmål fra dyrlæger om produkternes sammensætning. To af dem er: Har hesten brug for jern i sit tilskudsfoder? Og er det forsvarligt at give en EMS-hest jern?

Hvorfor har heste brug for jern?

Jern er et spormineral med mange funktioner i kroppen:

  • ilttransport i de røde blodlegemers hæmoglobin
  • myoglobin i musklerne
  • energiproduktion inde i cellernes mitokondrier
  • de hvide blodlegemers forsvar mod infektioner

Heste har brug for ca. 40 mg jern pr. kg tørstof i foderet. En hest på 500 kg, der æder 10 kg tørstof, skal altså have mindst 400 mg jern om dagen. Behovet stiger ved vækst, drægtighed, diegivning og træning.

Jern i grovfoderet: meget, men svært tilgængeligt

Analyser af græs, hø og wrap viser ofte et højt jernindhold. En del af det kan skyldes jord i foderet. Men det meste jern i grovfoder findes i uopløselige former, som hesten kun optager i begrænset grad: ca. 10‑15 % (NRC 2007; Crozier et al. 1997). Når vi læser en grovfoderanalyse, er vores minimum for at fodre på Normal dosering 100‑110 mg jern pr. kg tørstof.

EMS og jernforskrækkelse

Mange ejere af heste med EMS (Equine Metabolic Syndrome) har hørt, at de skal undgå jern. Det, vi ved:

  • Heste med insulinresistens eller EMS kan have forhøjet ferritin, som er kroppens jerndepot-protein. Men ferritin stiger også af mange andre grunde, blandt andet ved inflammation.
  • Der er ikke påvist en årsagssammenhæng mellem jern i foderet og insulinresistens.
  • Heste regulerer selv optagelsen af jern over tarmslimhinden.

For en EMS-hest er motion afgørende, fordi netop motion har en dokumenteret sammenhæng med insulinregulering. For at kunne motionere uden ømme og trætte muskler skal energiproduktionen fungere, og den kræver blandt andet jern. Også heste med EMS har altså brug for jern for at komme i bedre metabolisk form.

For dyrlæger og fagpersoner

Jern fra jord til hest

Der er typisk 1‑5 % jern i jorden, og det optages af planterne i varierende omfang (Hell og Stephan 2003). Når det når hesten som stråfoder, er det meste i uopløselige oxidformer, der ikke er let optagelige. Fibrene binder desuden jern i en form, som tyndtarmen ikke har adgang til (Ismail-Beigi et al. 1977; Kroyer et al. 1995; Kamnev et al. 1997). Jern kan frigøres fra fibrene ved fermenteringen i stortarmen, men optages ikke i det tarmafsnit og udskilles med gødningen.

Optagelsen fra grovfoder er ca. 10‑15 % (NRC 2007; Crozier et al. 1997). Det er svært at kvantificere præcist, fordi der mangler forskning i, hvor meget af de øvrige jernformer i stråfoder hesten kan optage. Heste har tilpasset sig over tusinder af år, også i egne med langt mere jern i jord og græs end i Danmark.

Jernomsætning og hepcidin

Jern optages i tyndtarmen via transportproteiner, styret af hormonet hepcidin, som regulerer, hvor meget jern der kommer ind i blodbanen og er til rådighed for immuncellerne (Loréal et al. 2014). Jernet transporteres bundet til transferrin til dannelse af hæmoglobin og myoglobin og lagres i depoter som ferritin- eller hæmosiderinbundet jern, især i lever, milt og muskler. Frit jern (Fe2+) kan give oxidativ skade på celler og væv, og kroppen begrænser derfor mængden af frit jern.

En del jern findes i makrofagerne, som både igangsætter det medfødte (innate) immunforsvar ved infektion og stopper immunaktiveringen, når den er overstået (Beard 2001).

Behov

NRC (2007) angiver ca. 40 mg jern pr. kg tørstof til voksne heste og mindst 50 mg pr. kg tørstof til føl og ungheste i vækst samt drægtige og lakterende hopper. Behovet stiger ved moderat og kraftig træning (Inoue et al. 2005).

Jern tabes også ved kraftig påvirkning af immunforsvaret, ved mavesår og med sved. Heste, der sveder meget ved hårdt arbejde i varmt klima, kan producere 20‑30 liter sved om dagen. Regnes der med ca. 21 mg jern pr. liter sved, svarer det til 420‑630 mg jern (20 × 21 og 30 × 21).

Jernoverdosering: vand, ikke foder

Kronisk jernoverbelastning med hæmokromatose og leverpåvirkning er beskrevet hos heste (Theelen et al. 2019). Der findes også et studie med jernoverdosering og toksicitet hos heste, hvor jernet kom fra drikkevandet og ikke fra foderet. Jern i vand findes i den lettere optagelige Fe2+-form, mens stråfoderets jern typisk er Fe3+.

Heste med insulinresistens eller EMS kan have forhøjet ferritin uden sammenhæng med hestens aktuelle jernværdier (Kellon og Gustafson 2020). Fra humane studier ved vi, at ferritin kan være forhøjet af mange andre grunde end reel jernoverdosering, fx inflammation, ledsygdomme, leverbelastning og kræft. Et betydeligt forhøjet ferritin bør udredes videre, blandt andet med transferrinmætning (normale værdier udelukker jernophobning), inflammationsmarkører og jernbindingskapacitet. Hos mennesker findes sjældne genetiske varianter, der giver for høj jernoptagelse.

Der er ikke påvist årsagssammenhæng mellem jern i foderet og insulinresistens, og der er ikke lavet undersøgelser, hvor man har forsøgt at sænke ferritin eller det reelle jerndepot hos heste med EMS. Det anslås, at heste tåler ca. 10 gange det normale behov uden at udvikle insulinresistens. En mulig sammenhæng mellem insulinresistens og jernophobning er undersøgt hos næsehorn med hesten som model (Nielsen et al. 2012).

Heste med EMS kan tænkes at have en forstyrret regulering af jernoptagelsen, fordi leveren kan være påvirket af inflammation relateret til blodsukker og insulin. Det understreger betydningen af motion, som er en af de faktorer, hvor der er årsagssammenhæng med insulindysregulering og udvikling af EMS. Optimal energiproduktion i musklerne kræver optageligt jern sammen med magnesium, kobber, zink, mangan, selen, jod, molybdæn, kobolt og salt.

Hvorfor tilsætter vi jern?

De fleste helbredsproblemer hos heste har flere årsager. Da jernet i stråfoder er svært tilgængeligt, og da der ikke findes viden om, hvor meget af de øvrige jernformer hesten optager, tilsætter vi optageligt jern i vores vitamin- og mineraltilskud. Regneeksemplet står i produktafsnittet.

Ofte stillede spørgsmål om jern og EMS hos heste

Må en hest med EMS få jern?

Ja. Der er ikke påvist en årsagssammenhæng mellem jern i foderet og insulinresistens, og EMS-hesten har brug for jern for at kunne motionere.

Betyder højt ferritin, at hesten får for meget jern?

Ikke nødvendigvis. Ferritin stiger også ved inflammation og andre tilstande. Dyrlægen kan udrede det med blandt andet transferrinmætning.

Får hesten nok jern fra grovfoderet?

Der er ofte meget jern i analysen, men hesten optager kun en lille del af det, fordi jernet er bundet i svært tilgængelige former.

Kan jern i drikkevandet være et problem for heste?

Jern i vand findes i en lettere optagelig form end jern i grovfoder. Mistænkes jernophobning, bør drikkevandet derfor også vurderes.

Forbehold. Artiklen handler om fodring af heste med EMS, ikke om behandling. Diagnose, ferritinmålinger og udredning af mulig jernophobning hører hos dyrlægen. Mistænkes jernophobning, skal både foder og drikkevand vurderes.

Produkter fra Regulator Complete

Fodrer du med Every Day Happy eller Peak Performance, er det rationens eneste tilsatte kilde til vitaminer og mineraler, for vores fibermash-produkter er ikke tilsat vitaminer og mineraler. Derfor kan du let regne ud, hvor meget jern hesten får fra tilskuddet.

Regneeksempel, 500 kg hest i let arbejde på Normal dosering: 5 × 45 g = 225 g Every Day Happy eller Peak Performance om dagen. Med ca. 1,28 mg let optageligt jern pr. gram giver det 225 × 1,28 = ca. 290 mg jern. Til sammenligning giver 10 kg wrap (70 % tørstof) ca. 900 mg og 5 kg vårbyghalm ca. 666 mg jern, men af ukendt optagelighed. Med wrappen udgør tilskuddets jern altså ca. 24 % af det samlede jernindtag (290 ÷ 1.190). Se doseringsskemaerne.

Kilder

  • National Research Council (2007): Nutrient Requirements of Horses, 6th rev. ed. National Academies Press.
  • Crozier, J. A. et al. (1997): Digestibility, apparent mineral absorption, and voluntary intake by horses fed alfalfa, tall fescue and Caucasian bluestem. Journal of Animal Science 75, 1651‑1658.
  • Inoue, Y. et al. (2005): Effect of exercise on iron metabolism in horses. Biological Trace Element Research 107, 33‑43.
  • Kellon, E. M. og Gustafson, K. M. (2020): Possible dysmetabolic hyperferritinemia in hyperinsulinemic horses. Open Veterinary Journal 9(4), 287‑293.
  • Theelen, M. J. P. et al. (2019): Chronic iron overload causing haemochromatosis and hepatopathy in 21 horses and one donkey. Equine Veterinary Journal 51, 304‑309.
  • Schryver, H. F. et al. (1986): Metabolism of some essential minerals in ponies fed high levels of aluminium. Cornell Veterinarian 76, 354‑360. Med som baggrund for omsætningen af essentielle mineraler hos ponyer.
  • Andre arter med hesten som sammenligning, med fordi de måler hestens mineraloptagelse eller bruger hesten som model: Streich, W. J., Hummel, J. og Hatt, J.-M. (2007), Mineral absorption in the black rhinoceros as compared with the domestic horse, J Anim Physiol Anim Nutr 91, 193‑204 · Clauss, M. et al. (2009), Mineral absorption in tapirs as compared to the domestic horse, J Anim Physiol Anim Nutr 93, 768‑776 · Nielsen, B. D. et al. (2012), A potential link between insulin resistance and iron overload disorder in browsing rhinoceroses investigated through the use of an equine model, J Zoo Wildl Med 43(3), S61-S65.
  • Planter, fibre og jernkemi, med som baggrund for jernets tilgængelighed i foder: Hell, R. og Stephan, U. W. (2003), Iron uptake, trafficking and homeostasis in plants, Planta 216, 541‑554 · Ismail-Beigi, F. et al. (1977), Binding of zinc and iron to wheat bread, wheat bran, and their components, Am J Clin Nutr 30, 1721‑1724 · Kamnev, A. A. et al. (1997), pektiners mineralfraktion, Monatshefte für Chemie 128, 211‑216 · Kroyer, G. T. et al. (1995), mineralers biotilgængelighed i nærvær af kostfibre, Deutsche Lebensmittel-Rundschau 91(9), 289‑291.
  • Humane og mikrobielle studier, med som baggrund for jernets biologi, ikke som hestestudier: Loréal, O. et al. (2014), Iron, hepcidin, and the metal connection, Frontiers in Pharmacology 5 · Beard, J. L. (2001), Iron biology in immune function, muscle metabolism and neuronal functioning, Journal of Nutrition 131, 568S-579S · Zheng, L. et al. (2010), nicotianamin og jerns biotilgængelighed fra ris hos mennesker, PLoS ONE 5(4), e10190 · Jung, W. H. et al. (2008), jernkilder hos svampen Cryptococcus neoformans, PLoS Pathogens 4(2), e45.
  • Tolerance på ca. 10 gange behovet og 21 mg jern pr. liter sved: uden kildehenvisning.
Læs videre:

Fedtkam hos heste · Organiske og uorganiske mineraler · Guide til at læse en grovfoderanalyse