Overvægtig hest? Guide til sundt vægttab hos hest

Færre kalorier, samme ernæring: foderplanen, proteinregnskabet og Lettere Lørdag, ugerutinen der holder styr på vægten.
Konklusionen kort fortalt

Skær i kalorierne, ikke i proteinet. Hesten skal stadig have ca. 1,5 g råprotein pr. kg kropsvægt om dagen, 675 g til en hest på 450 kg, også når grovfoderet skæres ned. Vej og mål hesten hver lørdag, og følg foderplanen herunder.

Har du en hest, der tager på, selv om du synes, du fodrer forsigtigt? Det oplever mange hesteejere. Ofte skyldes overvægt hos heste ikke kun for meget foder, men ubalancer i fodringen: for lidt protein, for mange kalorier eller for lidt bevægelse.

Hvorfor bliver heste tykke?

  • for mange kalorier i forhold til forbrændingen
  • sukkerholdigt grovfoder (se Hvor meget sukker tåler en nøjsom hest?)
  • for lidt protein
  • for lidt motion
  • ubalancer i krybbefoderet eller mangel på vitaminer, mineraler og salt

Kalorier ned, protein op

Når hesten skal tabe sig, skærer vi ned på grovfoderet for at få kalorieindtaget ned. Men med grovfoderet forsvinder også en del af proteinet. Får hesten for lidt protein, begynder den at nedbryde sin egen muskulatur for at skaffe protein til livsvigtige funktioner. Færre muskler betyder et lavere forbrug i hvile, og så tager hesten lettere på igen, når vægttabet er slut.

Derfor suppleres planen med sojaskrå som ekstra proteinkilde. Også sojaskrå kan være fedende, hvis hesten får mere, end den har brug for. Men i den rigtige mængde bevarer den musklerne, så hesten taber fedt i stedet for muskelmasse. Sojaskrå indgår ikke i RC-produkterne og købes ved siden af, ligesom grovfoder.

Lettere Lørdag: ugerutinen

Du skal bruge et vægtmålebånd til hest, en bagagevægt, en IKEA-pose til at veje grovfoderet i og en telefon til billeder.

  1. Hver lørdag: mål og vej hesten, og skriv resultatet ned.
  2. En gang om måneden: tag et profilbillede med hesten stående med siden til, gerne fra siden med mindst man, så halsen ses tydeligt. Så er billederne lette at sammenligne.

Har du ikke et vægtmålebånd, kan du regne vægten ud: gjordmål i meter i tredje potens gange 80. Et gjordmål på 1,7 m giver ca. 392 kg. Dosér altid efter hestens nuværende vægt, ikke efter idealvægten.

Foderplanen

Planen er sammensat, så hesten får færre kalorier, men stadig fibre, protein nok til at bevare musklerne, vitaminer og mineraler, omega‑3 og salt. Mængderne er pr. 100 kg hest pr. dag for heste til og med 14 år. Til en hest på 450 kg ganger du med 4,5.

Pr. dag Uge 1‑4, pr. 100 kg Fra uge 5 til normal vægt, pr. 100 kg Hest på 450 kg, uge 1‑4
Græs Intet Intet Intet
Hø eller wrap 1,0 kg 1,0 kg 4,5 kg
Vårbyghalm 0,5‑1 kg 0,5‑1 kg 2,25‑4,5 kg
Every Day Happy 65 g 65 g 292,5 g
+Fiber Mash 200‑500 g 200‑500 g 900‑2.250 g
Salt 10 g 10 g 45 g
RC O3 Algeolie 10 ml 5 ml 45 ml
Sojaskrå 100‑150 g 100‑150 g 450‑675 g

Sojaskrå-mængden forudsætter hø eller wrap med ca. 8 % råprotein i tørstoffet. Har dit grovfoder en anden proteinprocent, ændres mængden, og det kan en grovfoderanalyse afgøre. Er hesten 15 år eller ældre, gælder seniorskemaet: 80 g Every Day Happy pr. 100 kg. Et seniortal for algeolien findes ikke i doseringsskemaet, så det er udeladt her. Spørg os, hvis din hest er senior.

Hø og halm kombineres, fordi halmen giver fibre og tyggetid uden ret mange kalorier.

Motion

Vilde heste bevæger sig 15‑20 km om dagen (Hampson m.fl. 2010). For at hjælpe vægten ned bør pulsen løftes mindst hver 4.‑5. dag, for eksempel med galop eller anden mere intensiv træning. Opbyg træningen gradvist, især hvis hesten har været skadet eller har stået stille.

Når vægten ikke flytter sig

Fra praksis. En hest havde været overvægtig længe, og ejeren satte den på stram, restriktiv fodring. Vægten faldt, men energien og musklerne fulgte med ned. Hun prøvede nye tilskud og skar mere ned uden at komme videre. Først da fodringen blev lagt om, så protein, vitaminer og mineraler var dækket, kom energien og bevægelsen tilbage. Det er én hest, ikke et bevis, men den viser det mønster, fagdelen forklarer.

Udvikler vægten sig ikke som forventet, så gennemgå hele fodringen, ikke kun mængden.

For dyrlæger og fagpersoner

Proteinregnskabet for en hest på 450 kg

Behovet er 1,5 g råprotein pr. kg, altså 675 g om dagen (NRC 2007). Der regnes i råprotein. 4,5 kg hø eller wrap giver ca. 270 g råprotein, svarende til ca. 8 % af tørstoffet, hvilket er lavt for grovfoder. Resten skal komme fra supplerende kilder.

  • Hø eller wrap: 270 g
  • Sojaskrå: 292 g
  • Every Day Happy og +Fiber Mash tilsammen: 106 g
  • RC O3 Algeolie og salt: 0 g
  • I alt ca. 668 g mod behovet på 675 g

Forbehold ved regnestykket: det blev oprindeligt lavet med 90 g +Fiber Mash pr. 100 kg. Doseringsskemaet angiver i dag 200‑500 g pr. 100 kg til overvægtige heste. Mere mash giver mere protein, så med skemaets mængde ligger regnskabet på eller over behovet, og sojaskrå kan justeres efter grovfoderanalysen. Vi har ikke genberegnet de enkelte linjer, fordi proteinindholdet pr. produkt ikke står i vores tal-ark.

Grovfoderminimum

Med 1 kg hø eller wrap og 0,5‑1 kg halm pr. 100 kg giver planen ca. 0,9‑1,7 kg tørstof pr. 100 kg, afhængigt af grovfoderets tørstofprocent (hø og halm 80‑85 %, wrap 50‑70 %). Husets minimum er 1,5 kg tørstof pr. 100 kg. Med hø og 1 kg halm nås minimum. Med wrap med lav tørstofprocent eller kun 0,5 kg halm gør planen det ikke, og grovfodermængden skal op.

Hvorfor protein ikke må skæres

Protein er mere end muskler. Det indgår i enzymer, i hormoner som insulin, i antistoffer, i transportproteiner som hæmoglobin, i strukturproteiner som kollagen i sener, ledbånd og hove, i receptorer på celleoverfladen og i plasmaproteiner som albumin, der holder blodets osmotiske tryk. Ved underskud prioriterer kroppen disse funktioner og henter aminosyrerne fra muskulaturen. Resultatet er et vægttab, der delvis består af muskel, og et lavere hvilestofskifte bagefter.

Når restriktion ikke virker

Heste og ponyer reagerer forskelligt på samme foderbegrænsning. Nogle taber sig langsommere end forventet trods korrekt restriktion (Argo m.fl. 2012), og vægttab ved foderbegrænsning ændrer kropssammensætningen, ikke kun vægten (Dugdale m.fl. 2010). Derfor måles der ugentligt og justeres undervejs, i stedet for at skære yderligere ned på grovfoderet.

Græs og sukker

Græs er udeladt, fordi det kan give en nøjsom hest mange gange mere sukker end forsigtighedsniveauet på 0,5‑1 g pr. kg pr. dag. Overvægt og insulindysregulering hænger tæt sammen ved EMS (Durham m.fl. 2019).

Ofte stillede spørgsmål om vægttab hos overvægtige heste

Kan sojaskrå gøre min hest fed?

Ja, hvis hesten får mere, end den har brug for. I planens mængde dækker den det protein, der forsvinder, når grovfoderet skæres ned.

Må en overvægtig hest komme på græs under vægttabet?

Frisk græs kan indeholde meget sukker og er svært at styre mængden af. Under vægttabet holdes hesten derfor væk fra græsset.

Må jeg skære mere i grovfoderet, når hesten skal tabe sig?

Nej. Husets minimum er 1,5 kg tørstof pr. 100 kg. Går du under, mister hesten tyggetid og fibre, og proteinhullet bliver større.

Hvordan fodrer jeg en overvægtig hest over 15 år?

Brug seniorskemaet for Every Day Happy. Til resten af planen anbefaler vi, at du tager en snak med os eller din dyrlæge.

Forbehold. Planen er til raske, overvægtige heste. Har hesten EMS, PPID, forfangenhed eller har den haft det, skal vægttabet planlægges sammen med dyrlægen. Taber hesten sig hurtigt, mister den energi eller ændrer den adfærd, så stop op og få den undersøgt.

Produkter fra Regulator Complete

Every Day Happy dækker vitaminer og mineraler under vægttabet, +Fiber Mash giver fibre og fylde med få kalorier, RC O3 Algeolie leverer omega‑3, og Supreme Fodersalt dækker saltbehovet. Går vægten ikke som forventet, kan du booke en telefonsparring til 200 kr inkl. moms. Se doseringsskemaerne.

Kilder

  • National Research Council (2007): Nutrient Requirements of Horses. National Academies Press.
  • Argo, C. McG. m.fl. (2012): Weight loss resistance: a further consideration for the nutritional management of obese Equidae. The Veterinary Journal.
  • Dugdale, A. H. A. m.fl. (2010): Effect of dietary restriction on body condition, composition and welfare of overweight and obese pony mares. Equine Veterinary Journal.
  • Hampson, B. A. m.fl. (2010): Distances travelled by feral horses in 'outback' Australia. Equine Veterinary Journal. Vilde heste, taget med som mål for, hvor meget heste bevæger sig uden for stalden.
  • Durham, A. E. m.fl. (2019): ECEIM Consensus Statement on Equine Metabolic Syndrome. Journal of Veterinary Internal Medicine.