Vinterforfangenhed, cirkulation og salt

Konklusionen kort fortalt

Vinterforfangenhed er ikke en selvstændig diagnose. Det er forfangenhed, hvor vinteren udløser eller forstærker en kendt mekanisme, oftest den insulinrelaterede. Behandl årsagen, ikke årstiden. Salt er en forudsætning for normal væskebalance, ikke en behandling: 10 g pr. 100 kg om dagen.

Findes vinterforfangenhed som diagnose?

Kort svar: nej, vinterforfangenhed er ikke en selvstændig, videnskabeligt defineret diagnose. I veterinærmedicinen klassificeres forfangenhed ikke efter årstid, men efter udløsende mekanisme.

Begrebet bruges i praksis om forfangenhed, der opstår om vinteren. Men det dækker over kendte laminitis-typer, hvor vinteren fungerer som udløsende eller forstærkende faktor:

  • mindre bevægelse
  • ændret fodring
  • glat eller frossent underlag
  • kulde og fysiologisk stress
  • underliggende stofskifteproblemer, EMS eller PPID

Fokus bør derfor ligge på årsagen, ikke på årstiden.

Hvad kulden gør ved kroppen

Krop og væv nedbrydes og opbygges konstant under indflydelse af hormoner og inflammation. Inflammation er immuncellernes arbejde, når kroppen bekæmper infektioner, fjerner giftige molekyler eller kommer sig efter fysisk og psykisk belastning.

Inflammation er ikke problemet. Ubalancen er. Processen er nødvendig, selvom den bringer varme, smerte, rødme, hævelse og funktionstab med sig. Uden inflammation sker der hverken udvikling eller opheling. Problemet opstår, når reaktionen skyder over målet og ikke lukkes ned igen. Netop den ubalance er årsag til de smerter, den varme og den puls, man mærker hos en forfangen hest.

Ekstreme fysiske omgivelser, både kulde og varme, provokerer inflammation, fordi de tvinger kroppen til biologiske kompensationer og dermed påvirker hormonsystemet. Vinteren lægger flere af den slags belastninger oven i hinanden på samme tid.

Både for lidt og for meget bevægelse belaster

Inflammation kan opstå ved mangel på motion, men også ved mere motion, end hesten kan restituere efter. Det samme gælder flokstress, staldstress, transport, fremmede miljøer, ændrede krav, manglende søvn og ubalanceret fodring. Ethvert vedvarende ubehag tæller med: fedtdepoter, udstyr der ikke passer, skævheder, spændinger og gamle skader, der værker.

Den letfodrede hest

En letfodret hest har et lavt energibehov i forhold til sin kropsvægt og er samtidig meget effektiv til at udnytte energien i foderet. Den tager let på, holder eller øger huld på små fodermængder og danner hurtigt fedtdepoter, hvis energien overstiger behovet.

Letfodret er ikke en diagnose, men en praktisk beskrivelse af hestens energistofskifte. Den ses ofte hos nøjsomme racer og hos heste med et insulinrespons, der er mere følsomt end gennemsnittet.

For den hest handler fodring ikke om at give mindre af alt, men om at:

  • vælge grovfoder med lavt sukker- og energiindhold
  • undgå store udsving i energitilførslen
  • sikre tilstrækkeligt protein til muskler og væv, også ved lav energi
  • dække behovet for vitaminer og mineraler, selv ved små fodermængder
  • bruge bevægelse aktivt som en del af reguleringen af stofskiftet

En letfodret hest kræver mere præcision, ikke mere foder.

Hvilken rolle spiller salt?

Salt, altså natrium, har ingen direkte effekt på hovens lameller og behandler ikke forfangenhed. Til gengæld er natrium nødvendigt for normalt blodvolumen, væskebalance og kroppens generelle kredsløbs- og temperaturregulering.

Om vinteren drikker mange heste mindre. Tages salt helt ud af rationen, kan der opstå natriummangel, som gør hesten mindre fysiologisk robust. Salt er altså en forudsætning, ikke en behandling.

Hestens vægt Løst salt pr. dag, vedligehold
200 kg 20 g
300 kg 30 g
400 kg 40 g
500 kg 50 g
600 kg 60 g

Grundtallet er 10 g pr. 100 kg hest pr. dag oven i Every Day Happy eller Peak Performance (13 g i alt med Supreme Minerals). Ved moderat arbejde er saltbehovet 15‑17 g og ved krævende arbejde 22‑27 g pr. 100 kg oven i Every Day Happy eller Peak Performance (med Supreme Minerals 18‑20 g og 25‑30 g i alt). Varme, drægtighed og diegivning øger også behovet.

En saltsten alene dækker sjældent behovet, fordi hesten ikke slikker nok. Giv løst salt i krybben, og trap op over 14 dage, så hesten vænner sig til smagen.

Sådan gør du i vinterhalvåret

  • Giv et kvalitetsgrovfoder, der er begrænset i sukker og stivelse.
  • Hold vitaminer og mineraler dækket hele vinteren, især de fedtopløselige vitaminer og forbrændingsmineralerne.
  • Giv løst salt i krybben efter tabellen ovenfor, og hold øje med vandindtaget.
  • Hold hesten i bevægelse, men tilpas mængden til, hvad den kan restituere efter.
  • Mærk efter puls i hovens pulsårer og ømhed på hårdt underlag, og kontakt dyrlægen ved mistanke. Forfangenhed er en akut tilstand.

Ofte stillede spørgsmål om vinterforfangenhed

Skal man køle hovene ved vinterforfangenhed?

Nej, ikke fordi det er vinter. Nedkøling har dokumenteret effekt i en tidlig, akut fase af visse laminitis-forløb, men det er ikke et vintertiltag. Se den faglige gennemgang nedenfor, og aftal det altid med dyrlægen.

Kan salt forebygge forfangenhed?

Nej. Salt understøtter normal væskebalance og kredsløb, men ændrer ikke sygdomsmekanismen. Manglende salt gør hesten mindre robust, men ekstra salt behandler ikke en forfangen hov.

Er forfangenhed, der kun kommer om vinteren, noget andet?

Sandsynligvis ikke. Det er oftere den samme mekanisme, hvor vinterens forhold er det, der udløser den. Derfor er en udredning for stofskifteproblemer ofte relevant, også når anfaldene kommer om vinteren.

Skal man fjerne alt kraftfoder om vinteren?

Ikke automatisk. Det, der skal ned, er sukker og stivelse, ikke vitaminer, mineraler, protein og salt. Skæres alt væk, ender hesten typisk med at mangle det, den skal bruge for at klare belastningen.

Forbehold. Forfangenhed er en klinisk tilstand, der hører til hos dyrlægen. Denne artikel kan ikke erstatte en dyrlægefaglig vurdering, men er tænkt som et vidensgrundlag, der kan hjælpe hesteejere med at stille de rigtige spørgsmål. Mistænker du forfangenhed, skal du kontakte dyrlæge samme dag.

Fra vores sortiment: løst fodersalt til krybben og et fuldt dækkende vitamin- og mineraltilskud (Every Day Happy eller Peak Performance) er det, der hører til denne artikel. Kender du ikke grovfoderets mineralindhold, fodres der på Ekstra-niveau. Er hesten forfangen eller under udredning, lægges foderplanen sammen med dyrlægen.

For dyrlæger og fagpersoner

Afsnittet herunder gennemgår klassifikationen, evidensen for kryoterapi og grundlaget bag artiklen. Ejeren kan springe det over.

1. Insulinrelateret laminitis, EMS og PPID

I moderne forskning vurderes størstedelen af spontane forfangenhedstilfælde hos heste og ponyer at være relateret til forhøjet insulin, altså hyperinsulinæmi. Kendetegn: kan opstå uden tydeligt foderskift, forekommer både sommer og vinter, ses ofte hos nøjsomme, letfodrede eller overvægtige heste, og har høj risiko for gentagelse, hvis årsagen ikke håndteres. Centralt i håndteringen: foderstyring af sukker og stivelse, håndtering af insulinrespons, vægttab og korrekt grovfoder, eventuelt udredning for PPID.

2. Mekanisk laminitis, supporting limb

Opstår, når et ben overbelastes over længere tid, ofte fordi hesten aflaster det på grund af skade i et andet ben. Kendetegn: opstår efter halthed eller skade, kan ses ved glat eller ujævnt vinterunderlag, og er ofte mere alvorlig, fordi den bagvedliggende belastning er svær at fjerne hurtigt. Centralt: hurtig mekanisk aflastning, korrekt støtte af hoven, tæt samarbejde mellem dyrlæge og beslagsmed.

3. Systemisk og inflammatorisk laminitis

Ses ved alvorlig sygdom, hvor inflammation eller toksiner påvirker kroppen, for eksempel ved kraftig diarré, infektion, kolik eller efter folning. Forløbet er akut og ofte kraftigt. Centralt: hurtig dyrlægebehandling, behandling af den bagvedliggende sygdom og tæt overvågning i den akutte fase.

Er behandlingen den samme?

De overordnede principper er ens: identifikation og håndtering af den udløsende årsag, smertekontrol og antiinflammatorisk behandling under dyrlæge, mekanisk støtte og aflastning af lamellerne samt tæt monitorering. Men behandlingen skal målrettes den konkrete mekanisme. Det er ofte forklaringen på, at nogle vintertilfælde opleves som sværere: ikke fordi vinterforfangenhed er noget særligt i sig selv, men fordi årsagen er mekanisk eller insulinrelateret og ikke håndteres tilstrækkeligt.

Nedkøling af hove i kulde

Den stærkeste evidens for at bremse udviklingen af akut laminitis viser, at kontinuerlig, målrettet kryoterapi af den distale del af benet kan reducere lamelskade, hvis den iværksættes meget tidligt i forløbet. Men vinterforfangenhed er ikke dokumenteret som en særskilt kulde-iskæmi-sygdom, og det giver derfor ikke automatisk mening at køle yderligere, blot fordi det er vinter. Om nedkøling er relevant, afhænger af laminitis-type og tidspunkt i forløbet og bør altid vurderes sammen med dyrlægen.

Note om evidensniveau

Dette indlæg bygger primært på peer-reviewede originalstudier, systematiske reviews samt veterinære lærebøger og konsensusviden. Begrebet vinterforfangenhed er medtaget som praktisk betegnelse, men ikke som selvstændig diagnose, da der ikke foreligger konsensus eller diagnosekriterier herfor i den videnskabelige litteratur.

Kilder og fagligt grundlag

Generel klassifikation og forståelse af laminitis

  1. Pollitt, C.C. (2010). Equine laminitis: A revised pathophysiology. Veterinary Journal, 184(2), 132‑140.
  2. Parks, A.H. & O’Grady, S.E. (2012). Chronic laminitis: strategies for rehabilitation. Veterinary Clinics of North America: Equine Practice, 28(2), 315‑334.

Insulinrelateret og endokrinopatisk laminitis, EMS og PPID

  1. Asplin, K.E. et al. (2007). Induction of laminitis by prolonged hyperinsulinaemia in clinically normal ponies. Veterinary Journal, 174(3), 530‑535.
  2. de Laat, M.A. et al. (2010). Hyperinsulinemia-associated laminitis: a review. Journal of Veterinary Internal Medicine, 24(5), 1154‑1163.
  3. Karikoski, N.P. et al. (2011). Lamellar pathology in insulin-induced laminitis. Journal of Veterinary Internal Medicine, 25(6), 1313‑1323.

Supporting limb og mekanisk laminitis

  1. Belknap, J.K. et al. (2012). Supporting limb laminitis: pathophysiology and prevention. Equine Veterinary Journal, 44(5), 498‑503.
  2. Baxter, G.M. (2011). Supporting limb laminitis. Veterinary Clinics of North America: Equine Practice, 27(1), 113‑124.

Systemisk og inflammatorisk laminitis

  1. Eades, S.C. & Moore, R.M. (2004). Endotoxemia and laminitis. Veterinary Clinics of North America: Equine Practice, 20(1), 85‑98.
  2. Bailey, S.R. et al. (2004). Systemic inflammatory response syndrome in horses. Equine Veterinary Journal, 36(5), 453‑458.

Kryoterapi ved akut laminitis

  1. Pollitt, C.C. & van Eps, A.W. (2004). Equine laminitis: cryotherapy reduces the severity of the acute lesion. Equine Veterinary Journal, 36(3), 255‑260.
  2. van Eps, A.W. & Pollitt, C.C. (2009). Equine laminitis: cryotherapy during the developmental phase reduces severity. Equine Veterinary Journal, 41(8), 741‑746.

Salt, væskebalance og kredsløb

  1. NRC (2007). Nutrient Requirements of Horses, 6. reviderede udgave. National Academies Press.
  2. McCutcheon, L.J. & Geor, R.J. (2008). Thermoregulation and fluid balance in horses. Veterinary Clinics of North America: Equine Practice, 24(3), 455‑468.
  3. KER (Kentucky Equine Research): Electrolytes and hydration in horses. Review-materiale.
Læs videre:

om emnet: omega-3 til heste og calcium, fosfor og magnesium.