Protein og overlinje: hvorfor råprotein ikke fortæller hele historien

Das Fazit in Kürze

Mere foder er sjældent svaret, når overlinjen mangler. Hesten skal have ca. 150 g råprotein pr. 100 kg om dagen, og proteinet skal have de rigtige aminosyrer. Start med en grovfoderanalyse, og bedøm hesten på overlinje, bagpart og skuldre i stedet for på maven.

Hesten mangler overlinje, sætter ikke muskler eller skal bygges op efter en pause. Så er det nærliggende at give mere foder. Men mere energi er sjældent det, der mangler.

Protein er kroppens byggemateriale

Protein består af aminosyrer. De bruges, når hesten vedligeholder og opbygger muskelvæv, og de indgår i kroppens øvrige væv. Kollagen i sener, ligamenter og knoglernes organiske matrix er selv et protein.

Men kroppen bygger ikke væv, bare fordi vi giver meget protein. Den skal have de rigtige aminosyrer i tilstrækkelige mængder.

Mursten og cement

Hvis én vigtig aminosyre mangler, kan kroppen ikke færdiggøre byggeriet, heller ikke selvom der er rigeligt protein på papiret. Det svarer til at have masser af mursten, men mangle cement.

Når proteinmangel ikke ligner proteinmangel

Proteinmangel viser sig sjældent som en tynd hest. I praksis ser man oftere:

  • manglende overlinje
  • dårlig muskeludvikling trods træning
  • langsom restitution
  • mat pels eller dårlig hovkvalitet
  • en hest, der virker færdig hurtigere end forventet

Det virker forvirrende, for hesten får jo foder. Pointen er, at det ikke kun handler om, hvad hesten får, men om kroppen kan bruge det.

Derfor fortæller råprotein ikke hele historien

På grovfoderanalysen og foderposen står indholdet af råprotein. Det er et vigtigt tal, men det fortæller ikke alene, hvor godt proteinet matcher behovet. Nogle aminosyrer kan hesten ikke selv danne nok af. De skal komme gennem foderet og kaldes essentielle.

Én er værd at kende ved navn: lysin. Den omtales ofte som den første begrænsende aminosyre i almindelige hesterationer. Har kroppen brug for ti byggesten og mangler den ene, kan den ikke erstatte den med ekstra af de andre.

Så meget protein har hesten brug for

Normen er ca. 150 g råprotein pr. 100 kg pr. dag, altså 1,5 g pr. kg kropsvægt. Skal grovfoderet dække det alene, kræver det ca. 10 % råprotein i tørstoffet.

Hestens vægt Råprotein pr. dag
200 kg 300 g
300 kg 450 g
400 kg 600 g
500 kg 750 g
600 kg 900 g
Regn selv: 150 g pr. 100 kg hest.
500 kg hest: 5 x 150 g = 750 g råprotein om dagen.
Viser analysen fx 6 % råprotein i grovfoderets tørstof, supplerer du typisk med ca. 125‑130 g sojaskrå pr. 100 kg hest.

Protein kan ikke stå alene

Får hesten ikke energi nok, kan kroppen ikke bruge proteinet til at bygge muskler. Er vitaminer og mineraler ikke dækket, mangler den næringsstoffer, som indgår i proteinsyntese, bindevæv og knogler. Protein er trin tre i rækkefølgen grovfoder, energi, protein, mineraler, salt og træning. Se rækkefølgen i sin helhed.

Overlinjen bygges ikke i foderspanden alene

Intet proteinprodukt kan træne hesten. Muskler udvikles som reaktion på det arbejde, de bliver bedt om at udføre, og knogler, sener og andet væv påvirkes af den mekaniske belastning (Firth, 2006). Giv ændringen tid: huld vurderes typisk over 6‑8 uger, og muskelopbygning tager længere.

Hvornår er det ekstra relevant at kigge på protein

  • Grovfoderanalysen viser et lavt proteinindhold
  • Hesten har svært ved at udvikle eller bevare muskulatur
  • Arbejdsbelastningen øges
  • Hesten skal bygges op igen efter en periode med lidt arbejde
  • Hesten skal holdes slank, så vi ikke bare kan tilføre mere energi
  • Den ældre hest har sværere ved at bevare sin muskulatur

Det betyder ikke, at disse heste mangler protein. Det betyder, at protein er værd at undersøge frem for at gætte.

Ofte stillede spørgsmål om protein og overlinje

Kan hesten få for meget protein?

Protein, kroppen ikke kan bruge, bliver udskilt igen og kan belaste fordøjelsen uden at give effekt. Mere protein virker kun, hvis mave og tarm fungerer, og aminosyrerne er i balance.

Hvorfor mangler en hest overlinje, når den er rund over maven?

Huld og muskler er ikke det samme. Bedøm overlinje, bagpart og skuldre, ikke maven.

Hvordan ser man, om proteinet i foderet er lavt?

På grovfoderanalysen. Ligger råproteinet under ca. 10 % af tørstoffet, dækker grovfoderet ikke behovet alene.

Skal en hest have aminosyrer som tilskud?

Dæk først selve proteinmængden fra grovfoder og en veldokumenteret proteinkilde. Aminosyredetaljen står i fagversionen.

Forbehold. Taber hesten sig, trives den ikke, eller ændrer den adfærd, hører det hjemme hos dyrlægen først. Fodring understøtter muskelopbygning, men behandler ikke sygdom. Tallene gælder raske voksne heste. Føl, ungheste og hopper i avl har andre behov.

Sådan tænker vi det i Regulator Complete

Vi forsøger ikke at løse hvert problem med endnu en bøtte, men starter med fundamentet. Det er også tanken bag vores proteinprodukt, Supreme Protein. Målet er ikke en høj råproteinprocent på sækken, men protein af en kvalitet og med en aminosyresammensætning, som giver mening for hesten.

Kilder

  1. NRC (2007). Nutrient Requirements of Horses, 6th Edition. National Academies Press.
  2. Mok, C. H. et al. (2020). Amino acid requirements in horses.
  3. Graham-Thiers, P. M. et al. (2024). Balanceret protein og muskelmasse hos arbejdende heste.
  4. Latham, C. M. et al. (2019). Aminosyrer og proteinmetabolisme hos ældre heste.
  5. Firth, E. C. (2006). The response of bone, articular cartilage and tendon to exercise in the horse.

Fagligt grundlag: gennemgang ved Eva Lydeking.

Er du dyrlæge eller fagperson? Læs den faglige gennemgang af aminosyrerne.
Weiterlesen:

proteinkilder til heste og regn deklarationen igennem.