I mange foderbutikker står der hylder fyldt med elektrolytprodukter til heste. Pulver, pastaer og væsker – ofte med smag af æble, lakrids eller melasse.
De markedsføres som noget særligt: noget heste har brug for efter træning, ved varme eller når de sveder.
Men når man ser nærmere på indholdet i mange elektrolytprodukter, opdager man noget interessant:
De består ofte primært af salt.
Det betyder ikke, at elektrolytter er unødvendige. Tværtimod. Elektrolytter er helt afgørende for hestens fysiologi.
Men det betyder også, at man som hesteejer kan komme til at betale for noget, der i mange tilfælde kan løses langt enklere.
Hvad er elektrolytter egentlig?
Elektrolytter er mineraler, der er opløst i væske og kan transportere elektriske signaler i kroppen.
Hos heste er de vigtigste elektrolytter:
• natrium
• klorid
• kalium
• magnesium
• calcium
Disse mineraler spiller en central rolle i:
• væskebalance
• nervefunktion
• musklernes arbejde
• transport af næringsstoffer ind og ud af celler
Når en hest sveder, mister den elektrolytter – men ikke alle i samme mængde.
Studier viser, at hestes sved især indeholder natrium og klorid – altså almindeligt salt (McCutcheon & Geor, 1998).
Det betyder, at det største tab under svedproduktion i praksis er:
salt.
Søde elektrolytter
Mange elektrolytprodukter på markedet indeholder:
• dextrose
• glukose
• sukker
• melasse
• aroma
Formålet er typisk at:
• gøre produktet mere velsmagende
• stimulere optagelsen af natrium i tarmen
Denne type produkter kan derfor kaldes “søde elektrolytter”.
De kan være relevante i situationer med meget hårdt arbejde, hvor hesten skal rehydreres hurtigt.
Men for mange heste – især nøjsomme racer – betyder det også, at de får:
mere sukker end nødvendigt.
For nogle heste kan et højt sukkerindtag være problematisk.
I artiklen “Hvad sker der, når hesten får for meget sukker?” gennemgår vi blandt andet, hvordan for meget sukker kan påvirke tarmflora, stofskifte og risikoen for blandt andet forfangenhed.
Salte elektrolytter
Den anden type elektrolytprodukter består primært af salte:
• natriumchlorid
• kaliumchlorid
• magnesiumsalte
Det er tættere på den sammensætning, hesten mister gennem sved.
Men selv her er den dominerende komponent næsten altid:
natriumchlorid – altså salt.
Det mineral heste oftest mangler
Græs og hø indeholder generelt meget lidt natrium.
Derfor anbefaler både NRC (2007) og INRA/Wageningen at heste dagligt får tilført salt.
En almindelig tommelfingerregel er:
ca. 10 gram salt pr. 100 kg kropsvægt pr. dag
Det svarer til:
| Hestens vægt | Daglig saltmængde |
|---|---|
| 350 kg | ca. 35 g |
| 400 kg | ca. 40 g |
| 500 kg | ca. 50 g |
Salt kan gives som:
• løst salt i foderet
• saltsten
• løst salt i en separat krybbe
• eller en kombination
Men forskning og erfaring viser, at saltsten alene sjældent dækker behovet (Geor & Harris, 2013).
Hvis du vil dykke endnu dybere ned i hestens behov for salt, kan du læse artiklen “Heste har brug for salt”, hvor vi gennemgår forskningen bag hestens daglige saltbehov.
Hvor meget salt skal en hest have?
Et af de spørgsmål mange hesteejere stiller er:
Hvor meget salt har en hest egentlig brug for?
Både NRC (2007) og INRA viser, at en hest i vedligehold mindst har behov for omkring:
10 gram salt pr. 100 kg hest pr. dag
Det betyder i praksis:
| Hestens vægt | Dagligt saltbehov |
|---|---|
| 300 kg | ca. 30 g |
| 400 kg | ca. 40 g |
| 500 kg | ca. 50 g |
| 600 kg | ca. 60 g |
Dette er minimumsbehovet ved vedligehold.
Saltbehovet stiger blandt andet ved:
• arbejde og svedproduktion
• varmt vejr
• transport
• drægtighed og især diegivning
I disse situationer kan det være nødvendigt at give ekstra salt, så hesten kan opretholde en stabil væske- og elektrolytbalance.
Når elektrolytter giver mening
Der er situationer, hvor elektrolytter kan være relevante:
• hårdt arbejde
• høj temperatur
• lang transport
• distanceridning
• længerevarende svedproduktion
I disse situationer mister hesten større mængder elektrolytter.
Men selv her viser analyser af hestes sved, at natrium og klorid stadig udgør hovedparten af tabet (McCutcheon & Geor, 1998).
Hvordan kan man dække behovet i praksis?
For de fleste heste kan et stabilt elektrolytfundament faktisk laves meget enkelt.
1. Giv hesten dagligt salt
Hestens grovfoder indeholder meget lidt natrium. Derfor skal det næsten altid tilføres.
En praktisk tommelfingerregel er:
ca. 10 g salt pr. 100 kg hest pr. dag
Eksempel:
| Hestens vægt | Daglig salt |
|---|---|
| 350 kg | ca. 35 g |
| 400 kg | ca. 40 g |
| 500 kg | ca. 50 g |
Salt kan gives:
• blandet i krybbefoderet
• opløst i en mash
• fordelt over flere måltider
En saltsten kan være et supplement, men mange heste slikker ikke nok til at dække behovet.
2. Sørg for et balanceret mineralfoder
Mens salt dækker natrium og klorid, skal resten af mineralerne komme fra en stabil fodring.
Det kan fx være et vitamin- og mineralfoder som:
• Every Day Happy
• Peak Performance
• Supreme Minerals
Her tilføres blandt andet:
• magnesium
• calcium
• sporstoffer som zink, kobber og selen
Mineraler der også indgår i kroppens elektrolyt- og væskebalance.
3. Øg salt ved sved og varme
Hvis hesten arbejder hårdt eller sveder meget, kan man midlertidigt øge saltmængden.
Typisk:
10–20 g ekstra salt pr. dag
Det kan blandes i foder eller gives i en mash, så hesten samtidig får væske.
Derudover kan man lade hesten have fri adgang til løst salt i en krybbe, så den selv kan regulere sit indtag.
4. Sørg for fri adgang til vand
Elektrolytter virker kun korrekt, hvis hesten også drikker nok.
Vand er helt afgørende for:
• temperaturregulering
• blodvolumen
• transport af elektrolytter i kroppen
Elektrolytter på 30 sekunder – sådan gør du
For langt de fleste heste kan fundamentet være:
Grovfoder + salt +vitamin- og mineralfoder som fx. Every Day Happy
Først når hesten:
• sveder meget
• arbejder hårdt i varme
• eller mister væske i længere tid
kan egentlige elektrolytblandinger blive relevante.
Konklusion
Elektrolytter spiller en vigtig rolle i hestens krop.
Men den vigtigste elektrolyt i hestens fodring er ofte:
salt.
Derfor kan mange heste få dækket deres behov gennem:
• grovfoder
• tilstrækkeligt salt
• et balanceret vitamin- og mineralfoder
Elektrolytblandinger kan være nyttige i særlige situationer med kraftig svedproduktion.
I hverdagen kan løsningen dog ofte være langt enklere. Hvis hesten sveder ekstra i forbindelse med arbejde, kan man typisk dække behovet ved:
• at give Every Day Happy i en lidt højere dosering
• samt 10–20 g ekstra salt ud over den daglige tildeling på ca. 10 g salt pr. 100 kg hest
På den måde får hesten tilført de elektrolytter, den mister, uden at det behøver være mere kompliceret end nødvendigt.
Samtidig bør hesten altid have fri adgang til både saltsten og løst salt i en krybbe, så den kan regulere sit indtag efter behov.
Væskebalancen spiller en vigtig rolle for mange af kroppens funktioner – også i forhold til hovene.
I artiklen “Vinterforfangenhed – den oversete årsag” gennemgår vi blandt andet, hvordan fodring, væske og mineralbalance kan påvirke hestens stofskifte i vinterperioden.
Ofte stillede spørgsmål om salt og elektrolytter hos heste
Kan en hest få for meget salt?
Hos raske heste med fri adgang til vand er det sjældent et problem. Hvis hesten indtager ekstra salt, vil den normalt blot drikke mere og udskille overskuddet gennem urinen.
Er en saltsten nok til at dække behovet?
Ikke altid. Mange heste slikker ikke nok på en saltsten til at dække deres daglige behov. Derfor kan det være en fordel også at give løst salt i foderet.
Hvornår giver elektrolytter mening?
Elektrolytter kan være relevante ved kraftig svedproduktion, fx under hårdt arbejde, transport eller i varmt vejr.
Hvordan sikrer man et stabilt elektrolytfundament?
For de fleste heste handler det om tre ting: grovfoder, tilstrækkeligt salt og et balanceret vitamin- og mineralfoder.
Referencer
McCutcheon, L. J., & Geor, R. J. (1998). Sweat fluid and ion losses in horses during exercise. Equine Veterinary Journal Supplement.
Geor, R. J., & Harris, P. (2013). Equine Applied and Clinical Nutrition. Elsevier.
National Research Council (2007). Nutrient Requirements of Horses. National Academies Press.
Jansson, A., & Lindberg, J. (2012). INRA Feeding System for Horses.


Kommentarer (0)
Det finns inga kommentarer till artikeln. Var först med att kommentera!