Beregnere
Grovfoderanalyse-beregner
Find din analyse frem. Vi tager tallene ét ad gangen, forklarer hvad de betyder, og regner dem om til det, din hest faktisk får om dagen.
Resultat
Dækning pr. næringsstof
Samlet vurdering
Udfyld fodermængde pr. dag, hestens vægt og mindst én analyseværdi for at få en samlet vurdering.
Vores anbefalinger
Næste skridt
Hvad RC kan dække
Analysen viser, hvad din hest får gennem hø eller wrap. Næste skridt er at dække behovet for vitaminer og mineraler og få balancen på plads.

Vitaminer og mineraler
Every Day Happy
Et fuldt dækkende vitamin- og mineralfoder til det, grovfoderet ofte mangler. Brug din analyse, når du vælger Normal eller Ekstra dosering.
599,00 kr. 20 kg
Beregn mængde og dagspris
Hvis protein mangler
Sojaskrå, NON GMO
Toastede sojaskrå med 44 til 48 % råprotein, som proteinkilde i krybben. Mængden afhænger af grovfoderets proteinprocent. Ved 6 % protein i grovfoderet: cirka 125 til 130 g pr. 100 kg hest.
189,00 kr. 20 kg

Har du brug for hjælp?
Telefonsparring
Lad os sammen kigge på din hests foder og din analyse.
Et højt sukkerindhold løser du ikke med et tilskud, men ved at justere grovfoderet.
250,00 kr. inkl. moms
Book telefonsparringBliv klogere
Sådan læser du resultatet
Sådan aflæser du din grovfoderanalyse
Vi har samlet en række analyser, så du kan se, hvilke værdier du skal indtaste. Tryk på en analyse for at åbne den.
Sukker: start her, hvis din hest har fedtkam, er overvægtig eller sukkerfølsom
Anbefaling: 0,5 til 1 g pr. kg kropsvægt pr. dag. Over 2 g pr. kg kropsvægt pr. dag anbefales ikke.
Hvis sukkeret er for højt
- Skift til et grovfoder med lavere sukkerindhold, eller
- reducér mængden og erstat en del med halm eller frøgræshalm.
- Tilfør en ekstra proteinkilde i krybben, så hesten stadig får nok protein.
- Øg arbejdet, hvis hesten er sund og kan tåle at arbejde.
Vigtigt at forstå. Er sukkerindholdet for højt, hjælper det ikke at tilsætte blodsukkerregulerende eller urtebaserede produkter. Det afgørende er at reducere sukkerindtaget. Det er grovfoderet, der skal justeres.
Kort sagt: for meget sukker skal løses i grovfoderet. Protein kan du altid supplere efterfølgende.
Hvor meget sukker tåler en nøjsom hest?
Halm til heste, når grovfoderet har for meget sukker
Råprotein: får din hest nok byggesten?
Anbefaling: 1,5 g pr. kg kropsvægt pr. dag. Gælder heste i normalt arbejde. Heste i vækst, diegivende hopper og heste i hårdt arbejde har et øget behov for protein.
Hvis protein er for lavt
- Vælg et grovfoder med højere proteinindhold, eller
- supplér med en proteinkilde i krybben.
Protein: byggesten, ikke bare tal
Proteinkilder til heste: hvad er forskellen?
NDF: tyggetid og fylde
NDF på 40 til 60 % af tørstoffet er inden for normalen.
- 40 %: blødt, spises hurtigt
- 50 %: balanceret, passende tyggetid
- 60 %: groft, lang tyggetid
Jo højere NDF, jo mere tyggearbejde og fylde. Højt NDF passer typisk godt til udvoksede, nøjsomme heste med en velfungerende tyggefunktion. Det er mindre velegnet til føl og ungheste i vækst samt heste med højt behov, fx hingste, konkurrenceheste og avlshopper, fordi foderet fylder meget i forhold til energi og protein.
Mængde grovfoder: får din hest nok?
Anbefaling: mindst 1,5 kg tørstof (TS) pr. 100 kg kropsvægt pr. dag, gerne op til 2 kg.
Konkrete mængder pr. 100 kg kropsvægt
- Hø (80 til 85 % TS): 1,8 til 1,9 kg
- Wrap (50 til 70 % TS): 2,1 til 3,0 kg
- Græs (20 til 40 % TS): 3,8 til 7,5 kg
- Halm (80 til 85 % TS): 1,8 til 1,9 kg. Halm giver næsten ingen næring, men fibre og tyggetid, og bruges kun som supplement.
Eksempel: en hest på 500 kg: gang tallene med 5. Wrap: 2,1 til 3,0 kg gange 5 er 11 til 15 kg pr. dag.
Kort sagt: mængden af grovfoder er fundamentet. Justér mængden først, og kig derefter på sukker, protein og NDF.
Denne beregner er udviklet af og for Regulator Complete ApS. Alle rettigheder forbeholdes.



