K3-vitamin og folinsyre: er syntetiske vitaminformer farlige?

K-vitamin er en hel familie

K-vitamin er kendt for blodets størkningsevne, altså evnen til at stoppe blødninger ved sår, skader og operationer. Nyere forskning viser, at vitaminet har betydning for flere processer:

• leveren og koagulationsfaktorerne
• bindevæv (Matrix Gla-protein), brusk, blodkar, kredsløb og hud
• kalkomsætning og knogleudvikling, altså hæmning af forkalkning i blødt væv og indbygning af kalk i knoglerne, herunder hos føl og ungheste, samt sårheling
• blodsukkerregulering, muskelfunktion og cellulær stabilitet

De tre former

• K1 (phylloquinon) findes i grønne planter, herunder græs. Optages i tyndtarmen og har et kort lager i leveren.
• K2 (menaquinon) dannes af tarmbakterier og optages fra tyndtarmen. Føl får de rette bakterier ved at indtage moderens afføring.
• K3 (menadion) er syntetisk og absorberes både i tyndtarmen og tyktarmen.

Hvorfor K-vitamin overhovedet skal i tilskudsfoder

K1 dækkes normalt af frisk græs. Men mange heste har begrænset adgang til græs, og hø mister omkring 70 % af sit K-vitaminindhold under tørring. Derfor er K-vitamin relevant ved vinterfodring med hø og wrap, ved sommerfodring uden tilstrækkelig græsadgang, hos heste med særlige behov som mavesår, vægttabsprogrammer eller skader, og hos ungheste og avlsheste.

Er K3 giftigt? Her er regnestykket

Heste kan indtage store mængder K1 gennem græs og lucerne uden problemer. Tidligere gav man K3 i store doser som injektion, hvilket i sjældne tilfælde førte til nyreskader hos heste. Doseringen i de problematiske tilfælde var omkring 5 gram, altså 5.000 mg pr. hest.

Doserne i foder er veldokumenterede for både sikkerhed og effekt og omdannes til K2 uden risiko for organbelastning. Forskellen på en injektion og et fodertilskud er ikke kun mængden, men også at stoffet i foderet passerer fordøjelsen først.

Og hvad med folinsyre?

Vitamin B9 findes i flere former. Folat er den naturlige form i græs og planter. Folinsyre (3a316) er en syntetisk form, som bruges i foder. Methylfolat (5-MTHF) er den biologisk aktive form, kroppen bruger. Uanset hvilken form der tilføres, omdannes den i kroppen til 5-MTHF.

Hesten får allerede folat fra grovfoder og fra sin egen produktion i bagtarmen. Problemet er, at indholdet varierer meget og reduceres ved lagring og forarbejdning. Derfor bruger man folinsyre i foder: den er stabil, veldokumenteret og mulig at dosere præcist, så tilførslen bliver ensartet hver dag.

Kritikken lyder, at folinsyre ikke kan optages, at den kan blokere kroppens eget folat, og at methylfolat derfor er bedre. Det er værd at vide, hvor kritikken kommer fra: den stammer fra human forskning, typisk ved meget høje doser. Der findes ikke dokumentation for, at det er et generelt problem hos heste, eller at folinsyre i foder har negative effekter i praksis.

Når vi taler fodring af heste, er det vigtigste ikke, om noget er naturligt eller syntetisk. Det vigtigste er, at behovet dækkes stabilt, at optagelsen fungerer, og at hele fodringen hænger sammen.