Doseringsskema: Supreme Minerals
Kort version: se oversigten
Grunddosis er 15-20 g pr. 100 kg hest pr. dag i vedligehold og let arbejde. Er hesten i moderat arbejde, drægtig eller 15 år eller ældre, giver du 20 g pr. 100 kg.
Kender du ikke dit grovfoder, bruger du den høje ende af spændet.
God planlægning gør det lettere at fodre i hverdagen
Vi anbefaler, at du sætter dig ind i, hvad der har størst betydning for din hests behov, altså de afgørende faktorer, og i hvordan vi vurderer den samlede arbejdsmængde. Definitionerne på let, moderat og krævende arbejde ligger i gennemgangen af fodermængder.
Daglig dosering
| Situation | Pr. 100 kg hest pr. dag | Eksempel: 500 kg hest |
|---|---|---|
| Vedligeholdelse og let arbejde | 15-20 g | 75-100 g |
| Moderat arbejde, drægtig hoppe eller seniorhest 15+ | 20 g | 100 g |
| Intensivt arbejde eller diegivning 1-3 måneder | 20-35 g | 100-175 g |
Angivelserne er altid i tør vægt. Tildel efter hestens nuværende vægt, ikke idealvægten. Kender du ikke vægten, kan du regne den ud af gjordmålet i meter i tredje potens gange 80. Eksempel: 1,7 x 1,7 x 1,7 x 80 er ca. 392 kg.
Har du ikke en mineralanalyse af dit grovfoder?
Så anbefaler vi, at du bruger den høje ende af doseringsspændet, ved let arbejde 20 g pr. 100 kg. Det er den bedste måde at sikre, at din hest får nok af de vigtige mikromineraler, også selvom du ikke ved præcis, hvad der er i grovfoderet.
Har du derimod en analyse, og ligger tallene for mineralindholdet nogenlunde som herunder, kan du trygt bruge den lave ende af spændet:
| Mineral i grovfoderet | Niveau der tillader lav dosering |
|---|---|
| Kobber | 4-5 mg/kg |
| Zink | 20-22 mg/kg |
| Mangan | 40-50 mg/kg |
| Jern | 100-110 mg/kg |
| Calcium | ca. 4 g/kg tørstof |
| Fosfor | 2,0-3,0 g/kg tørstof |
Da heste kun optager en lille del af jernet i grovfoder, typisk 10-15 %, og da mange analyser viser lave værdier, anbefaler vi den høje ende af spændet, hvis grovfoderet er lavt på især jern.
Husk salt hver dag
Hesten har ingen saltdepoter og skal have salt dagligt i foderet sammen med den daglige dosis.
- Vedligehold: 13 g salt pr. 100 kg hest pr. dag. En 500 kg hest svarer til 65 g
- Ved moderat arbejde er det samlede saltbehov 18-20 g og ved krævende arbejde 25-30 g pr. 100 kg. Varme, drægtighed og diegivning øger også behovet.
- En saltsten er ikke nok alene. Giv løst salt i krybben, og trap op fra en halv teskefuld over 14 dage
Hingste
Hingste skal som minimum have 10 % højere daglig dosis, end skemaet angiver, for at være dækket ind. Vi anbefaler, at hingste fodres i den høje ende af doseringsspændet i forhold til deres arbejdsmængde.
Drægtige og diegivende hopper og deres føl
Når hoppen er drægtig
Hun fodres frem til 8. måned efter, hvor meget arbejde hun er i. Fra 9. til 11. måned fodres hun svarende til en hest i moderat arbejde.
Efter hoppen har folet
De første 3 måneder fodres hun som en hest i krævende arbejde, fordi hun skal producere mælk til føllet. Herefter fodres hun som en hest i moderat arbejde, indtil føllet er fravænnet og ikke længere dier.
Hvis hoppen både er drægtig og har et føl, der dier
Så fodres hun som en hest i krævende arbejde hele den periode, hun giver mælk. Når føllet er fravænnet, følges anbefalingerne for den drægtige hoppe igen.
Foder til føl
Føl fra ca. 2 til 5 måneder skal have ca. 0,5 gram Supreme Minerals pr. dag pr. kg, som føllet vejer. Et føl på 100 kg får altså ca. 50 g om dagen.
Føl fra 6 måneder og ungheste fodres ud fra, hvor meget de forventes at veje som voksne, på niveauet for heste i let arbejde eller almindelig foldaktivitet.
Ordforklaringer og spørgsmål om fodring
Foder-ordbogen og de gennemgående spørgsmål om opblødning, mash, tør og våd vægt er samlet ét sted: FAQ om fodring.