Protein og overlinje – hvorfor råprotein ikke fortæller hele historien

Hesten mangler lidt overlinje.
Den har svært ved at sætte muskler.
Eller måske er den kommet i gang igen efter en pause og skal bygges op til mere arbejde.

Så er det nærliggende at tænke: Den skal have mere foder.

Men mere energi er ikke nødvendigvis det, der mangler.

Når kroppen skal vedligeholde og bygge muskler og andet væv, skal den også have protein – og ikke mindst de rigtige aminosyrer.

Og her bliver det lidt mere interessant end bare at kigge på procenten råprotein på foderposen.

Protein er kroppens byggemateriale

Protein består af aminosyrer.

De bruges overalt i kroppen og er blandt andet nødvendige, når hesten skal vedligeholde og opbygge muskelvæv.

De indgår også i kroppens øvrige væv. Kollagen, som findes i blandt andet sener, ligamenter og knoglernes organiske matrix, er eksempelvis et protein.

Men kroppen bygger ikke bare væv, fordi vi giver meget protein.

Den skal have de aminosyrer, den har behov for, i tilstrækkelige mængder.

Det er lidt som at bygge et hus:

Du kan have en hel byggeplads fuld af materialer, men mangler du nogle af de afgørende dele, kan byggeriet alligevel gå i stå.

Derfor fortæller råprotein ikke hele historien

På en grovfoderanalyse og på foderposen kan du se indholdet af råprotein.

Det er et vigtigt tal – men det fortæller ikke alene, hvor godt proteinet matcher hestens behov.

Proteiner består nemlig af forskellige aminosyrer, og nogle af dem kan hesten ikke selv danne i tilstrækkelig mængde. De skal komme gennem foderet.

Det kaldes essentielle aminosyrer.

Derfor har proteinkvaliteten betydning. Et foder kan godt bidrage med protein, men sammensætningen af aminosyrer kan være forskellig fra proteinkilde til proteinkilde. Proteinets fordøjelighed og hvor i fordøjelseskanalen det bliver fordøjet spiller også en rolle. (PubMed Central (PMC))

Lysin er særlig interessant

Du behøver ikke kende navnene på alle aminosyrerne.

Men der er én, der er værd at kende:

Lysin.

Lysin regnes som en af de vigtigste essentielle aminosyrer i hestens fodring og omtales ofte som den første begrænsende aminosyre i almindelige hesterationer. (Merck Veterinary Manual)

Forestil dig igen byggeriet.

Hvis kroppen har brug for ti forskellige byggesten for at bygge et bestemt protein, men mangler én af dem, kan den ikke bare erstatte den med ekstra af de andre.

Derfor er spørgsmålet ikke kun:

Hvor meget protein får min hest?

Det er også:

Hvor kommer proteinet fra – og hvilken kvalitet har det?

Forskning på heste peger netop på, at en bedre balance af essentielle aminosyrer kan have betydning for udnyttelsen af protein og udviklingen eller vedligeholdelsen af muskelmasse. (PubMed)

Men protein kan heller ikke stå alene

Her kommer en vigtig pointe.

Det nytter ikke at fokusere så meget på protein, at vi glemmer resten af hesten.

Hvis hesten ikke får tilstrækkelig energi, kan kroppen ikke bare bruge alt proteinet til at bygge muskler.

Og hvis vitamin- og mineralforsyningen ikke er dækket, mangler kroppen næringsstoffer, der indgår i en lang række processer omkring blandt andet proteinsyntese, bindevæv og knogler.

Samtidig skal hesten selvfølgelig have vand, salt og elektrolytter – og først og fremmest tilstrækkeligt grovfoder.

Det er helheden, der får kroppen til at fungere.

Derfor giver det mere mening at tænke fodringen i denne rækkefølge:

1. Har hesten tilstrækkeligt og passende grovfoder?
2. Passer energiindtaget til dens huld og arbejde?
3. Får den tilstrækkeligt protein af en god kvalitet?
4. Er vitaminer og mineraler dækket og i balance?
5. Får den tilstrækkeligt salt og vand?
6. Passer træningen til det, kroppen skal bygges op til?

Først når fundamentet er på plads, giver det for alvor mening at begynde at se på forskellige specialtilskud.

Overlinjen bygges ikke i foderspanden alene

Der er selvfølgelig også noget helt afgørende, som intet proteinprodukt kan gøre:

Det kan ikke træne hesten.

Muskler bliver udviklet som reaktion på det arbejde, de bliver bedt om at udføre.

Knogler, sener og andet væv påvirkes også af den mekaniske belastning, de udsættes for. Den rette, gradvist tilpassede træning er derfor en del af selve opbygningen af kroppen. (PubMed)

Så hvis en hest mangler overlinje, er løsningen ikke automatisk at hælde mere protein i krybben.

Vi skal spørge:

Har hesten byggestenene?
Har den energi nok til arbejdet?
Er vitamin- og mineralforsyningen dækket?
Og bliver kroppen trænet på en måde, der giver den grund til at bygge sig stærkere?

Det er kombinationen, der er interessant.

Hvornår er det ekstra relevant at kigge på protein?

Det kan blandt andet være relevant at kigge nærmere på proteinforsyningen, hvis:

• grovfoderanalysen viser et lavt proteinindhold
• hesten har svært ved at udvikle eller bevare muskulatur
• arbejdsbelastningen øges
• hesten skal bygges gradvist op igen efter en periode med mindre arbejde
• hesten samtidig skal holdes slank, så vi ikke bare ønsker at tilføre store mængder ekstra energi
• den ældre hest har sværere ved at bevare sin muskulatur

Det betyder ikke, at alle disse heste automatisk mangler protein.

Det betyder, at protein er et af de steder, det giver mening at undersøge frem for bare at gætte.

En grovfoderanalyse er derfor et rigtig godt sted at begynde.

Det enkle staldkøkken

Det er egentlig også tankegangen bag Regulator Complete.

Vi forsøger ikke at løse hvert enkelt problem med endnu en bøtte.

Vi vil hellere starte med fundamentet:

Grovfoder. Vitaminer og mineraler. Salt. Protein efter behov. Energi efter behov. Og en træning, der passer til hesten.

Det er også tanken Regulator Completes proteinprodukt, Supreme Protein.

Målet er ikke bare at kunne skrive en høj råproteinprocent på sækken.

Det interessante er at levere protein af en kvalitet og med en aminosyresammensætning, som giver mening for hesten – samtidig med at fodringen fortsat kan holdes enkel.

Kilder og fagligt grundlag

Bloggen er udarbejdet med udgangspunkt i den faglige gennemgang fra Eva Lydeking samt blandt andet:

• NRC: Nutrient Requirements of Horses
• Mok et al. (2020): Amino acid requirements in horses (PubMed Central (PMC))
• Graham-Thiers et al. (2024): forskning i balanceret protein og muskelmasse hos arbejdende heste (PubMed Central (PMC))
• Graham-Thiers & Kronfeld: forskning i aminosyretilskud og muskelmasse hos heste (PubMed)
• Latham et al. (2019): aminosyrer og proteinmetabolisme hos ældre heste (PubMed)
• Firth (2006): The response of bone, articular cartilage and tendon to exercise in the horse (PubMed)