Spørgsmål fra dyrlægen: hvorfor virker +Fiber Mash mod efterløb?

Konklusionen kort fortalt

Efterløb er ikke sygdom, men en ubalance i tarmen. +Fiber Mash arbejder gennem en bred fibersammensætning, der binder fri væske og giver tarmslimhinden mere tid. Ved efterløb doseres 200 til 500 g pr. 100 kg hest. Med stabil fodring ser mange en bedring inden for 2 til 6 uger.

Dette er fagversionen. Leder du efter den korte guide til at vælge mash, ligger den her: To mash, to løsninger
Hvad er der i +Fiber Mash, der gør, at det har så god en effekt på efterløb, og er der dokumentation for det?

Spørgsmålet om +Fiber Mash og efterløb kommer fra en dyrlæge. Svaret står nedenfor, først i kort form, derefter i den fulde faglige gennemgang.

Hvad er efterløb?

Efterløb fra tyktarmen defineres som afgang af tarmvæske før, under eller efter selve gødningen. Gødningsklatterne er typisk normale, men kan være lidt våde eller tunge. Der er ikke tale om egentlig diarré, hvor al gødningen er tynd og uformet, og hesten er som regel upåvirket med hensyn til appetit, energi, ridning og helbred i øvrigt. På engelsk kaldes det Free Fecal Water Syndrome, FFWS.

Hesten er altså ikke syg. Men det er en besværlig tilstand: rengøring af hest og omgivelser, afprøvning af fodertyper, overvejelser om stress og en generel bekymring i forsøget på at komme det til livs. Problemet kan variere fra enkelte episoder til uger og måneder, og hos nogle heste er det kronisk.

Sådan ser det ud i stalden

  • Tarmindhold og gødningsrester på bagben, i halen og omkring endetarmen.
  • Hudirritation af tarmvæsken og af den øgede rengøring.
  • Snavset boks og boksvæg.
  • Tegn på irritation ved tarmtømning, halepisken, ømhed og eventuelt oppustethed på grund af øget luftdannelse og fejlgæring.

Hvad vi ved, og hvad vi ikke ved

Efterløb hos heste er ikke det bedst udforskede problem, så man ved ikke helt hvorfor det kommer, og derfor heller ikke, hvordan man løser problemet permanent.

En del heste med efterløb bliver bedre ved ændringer i fodringen med mindre korn og stivelse, flere fibre og mere olie, men der findes ikke en systematisk tilgang, som virker på alle. For store mængder sukker og stivelse kan lave ubalancer i tarmen, og en næsten fuldstændig udelukkelse kan formentlig også. Tilstrækkelighed af alle kendte næringsstoffer bør være en selvfølge, det samme gælder salt, og zink bør fremhæves.

Sådan gør du i praksis

Situation +Fiber Mash pr. 100 kg hest pr. dag
Let arbejde 50 g
Moderat arbejde 150 g
Efterløb, våde prutter, overvægt 200 til 500 g

Gang med hestens vægt i hundredekilo: en hest på 500 kg ganger med 5. Blødes op i forholdet 1 del mash til 5 dele vand (250 g til 1,25 liter) og trækker 10 til 20 minutter. Er afføringen stabil i 14 dage, trappes ned med 20 % hver anden uge. Ved krævende arbejde bruges +Energy Fiber Mash i stedet.

Start i den lave ende og trap gradvist op. Hold resten af fodringen uændret imens, ellers kan du ikke se, hvad der virkede.

For dyrlæger og fagpersoner

Dysbioser og ubalancer

Tarmens mikroflora består af bakterier, svampe, parasitter og protozoer. Sammensætningen styres af en kombination af hestens miljø og dens foder. Gives der mange fibre, opformeres de fibernedbrydende bakterier, og er der overvægt af fermenterbare fibre, fylder den gruppe mest. Gives der mere stivelse, end tyndtarmen kan nå at fordøje, kommer der flere stivelsesnedbrydende bakterier.

Bakteriegrupperne konkurrerer. Får nogle overtaget, kan det medføre fejlgæring, kraftig luftdannelse og dårligere funktion af tarmslimhindens evne til at opsuge næringsstoffer, salte og væske, alt sammen uden egentlig sygdom. Mange heste holder ligevægten på det niveau. Hos andre er ubalancen mere aggressiv, og med vedvarende stress, foderskift, tandproblemer eller orm kan der udvikles egentlig diarré, kolik, colitis og indirekte mavesår.

Kortkædede fedtsyrer

Heste udnytter fibre bedre end mennesker og kan få 60 til 70 % af energibehovet dækket fra fibre, der fermenteres i stortarmen. Fordelingen af de kortkædede fedtsyrer ser sådan ud:

  • Eddikesyre (acetat) udgør ca. 60 til 70 %. Passerer til leveren og bruges som energikilde til dannelse af andre fedtsyrer, kolesterol og de aminosyrer kroppen selv danner. Ca. en tredjedel omsættes af hjertet, fedtvævet og musklerne. Fibre øger andelen.
  • Propionsyre (propionat) udgør 20 til 30 %. Omsættes i leveren og kan bruges som byggesten til glukose, men det er en langsom proces, der ikke direkte kan aflæses på blodsukkeret. Stivelse øger andelen.
  • Smørsyre (butyrat) udgør typisk 5 til 10 % og optages direkte i tarmens celler, hvor den bruges som energi til selve slimhinden.

Pludselige foderskift og især for store mængder stivelse pr. måltid, mere end 0,8 g pr. kg legemsvægt, kan give store og hurtige ændringer i tarmfloraen og produktion af organiske syrer, der irriterer slimhinden.

Forskningen i tarmflora-ændringer ved efterløb er begrænset. Nogle studier beskriver ændringer i tarmfloraen sammenlignet med heste med stabil fordøjelse, andre finder ingen dysbiose, og nogle beskriver god effekt af tarmflora-transplantation.

Tankerne bag +Fiber Mash

+Fiber Mash blev sammensat som et krybbefoder med lavt energiindhold til nøjsomme heste og til heste med ubalancer i tarmslimhindens evne til at opsuge væske og salte. Der er bred enighed om, at heste har bedst af en antiinflammatorisk fodring baseret på fedt og fibre, der danner kortkædede fedtsyrer, og med begrænset sukker og stivelse.

Vores tilgang til fodring af heste er at have produkter, hvor alle ingredienser, i relevante doseringer, gør en forskel for optimal biologisk funktion, vel at mærke uden at overstimulere.

Ideen er en bredt sammensat fiber med ekstra biologisk effekt:

  • Fermenterbare fibre til energistofskiftet.
  • Grove fibre til at opsuge og udskille uønskede stoffer fra eventuel fejlgæring.
  • Urter med beroligende effekt på fordøjelsen og slimhinden (rosmarin, bukkehorn, anis, brændenælde, koriander), der hæmmer vækst af uønskede bakterier og regulerer det lokale slimhindeforsvar.
  • Citruskvas med højt indhold af limonene, en monoterpen der også kan aktivere endocannabinoid-signalsystemet.
  • Resistent stivelse i lille mængde fra klid, som skubber mikrofloraen mod mere butyrat.
  • Arabinoxylan fra klid, som i flere arter påvirker butyratproduktionen mere effektivt end resistent stivelse og desuden er immunregulerende. Aleuronlaget i klid stimulerer direkte de butyratproducerende Roseburia-bakterier.

Hvorfor gær og tang er udeladt

Gær er et modefænomen i hestefoder på grund af betaglucanindholdet og dets immunstimulerende effekt. Vi er kritiske over for at stimulere immunsystemet hele tiden, fordi det opregulerer inflammation hos heste med tendens til det. Tang stimulerer immunsystemet på samme måde. Spørgsmålet er, om det er gunstigt i basisernæringen, hvis den allerede er tilstrækkelig og balanceret.

Butyrat, limonene og pektin

Butyrat er den kortkædede fedtsyre, der er mindst af, men den er ikke mindre betydningsfuld. Den hæmmer inflammationsfremmende cytokiner (TNFa, IL6, IL8, IL12, IL1beta, INF-gamma), stimulerer de antiinflammatoriske (IL10, TGFbeta), aktiverer PPAR-gamma, der dæmper inflammation i slimhinderne og har betydning for insulinfølsomhed, og dæmper NFkB-signalvejen. Arabinoxylan er i flere dyremodeller påvist at opregulere butyratproducerende bakterier, så produktionen mangedobles og optagelsen fra tarmen øges. Betaglucaner fra gær nedsætter derimod butyratproduktionen.

Limonene kommer i +Fiber Mash fra citruskvas og fra 5 af de 6 urter i blandingen. Den har en bred antiinflammatorisk virkning lokalt i tarmen, aktiverer blandt andet adenosinreceptorerne A2A og A2B og bidrager derigennem til generel stresshåndtering, ligesom væksten af uønskede bakterier hæmmes. Den har regulerende effekt på dopaminsystemet og GABA-frigivelsen i hjernen.

Uronsyre og pektin. Uronsyre er en pektinkilde i hemicellulose-fraktionen og findes i grønpiller, roesnitter og citruskvas. Den har betydning for bindevæv og for afgiftning i leverens fase II-system via glucuronsyre. Den store andel af flere forskellige pektinkilder binder fri væske i tarmen, så slimhinden får mere tid til at arbejde med indholdet, samtidig med at samspillet mellem nervesystem og tarm kan falde til ro. Fibersammensætningen virker desuden som stødpude og forebygger acidose i tarmen. Pektin forlænger den tid, det tager for kulhydrater at blive optaget i blodet, og stabiliserer dermed blodsukkerniveauet.

Fiberkilderne i +Fiber Mash

Råvare Stivelse % Sukker % NDF % ADF % Lignin % Ikke-opløselige fibre % Vandopløselige fibre % Fermenterbare kulhydrater %
Grønpiller 1,1 9,1 48,8 27,6 3,3 48 24,5 10,0
Sojaskaller 5,1 1,1 58,1 41,3 2,1 63,2 22,6 47,1
Hvedeklid 19,4 6,9 39,6 11,8 3,4 38,8 2,5 10,3
Roesnitter 0,9 7 41,8 21,1 2,4 57,6 40,1 67,3
Citruskvas 6 22 19,5 14,3 2,3 43,3 20 55,3

NDF er et mål for indholdet af langsomt omsættelige cellevægsstoffer og forlænger opholdstiden. ADF er den del af fiberen, der består af cellulose og lignin, og hænger sammen med fordøjelighed og energi: lavere ADF betyder normalt højere energi. Lignin er de helt ufordøjelige fibre. Sojaskaller bidrager desuden med polyfenoler og ca. 25 % pektin, roesnitter med ca. 35 % pektin og stor vandbindende kapacitet, citruskvas med mindst 15 % pektin, og palmeolie som teknisk hjælpestof indeholder palmitinsyre, en komponent i endocannabinoidet anandamid.

Kilder

  1. Lindroth K (2020). Free faecal liquid in horses. Faculty of Veterinary Medicine and Animal Science, 2020:65.
  2. Lindroth KM et al. (2020). Differential defecation of solid and liquid phases in horses. Animals 10(1): 76.
  3. Lindroth KM et al. (2021). Faecal bacterial composition in horses with and without free faecal liquid. Scientific Reports 11: 4745.
  4. Schoster A et al. (2020). Dysbiosis is not present in horses with fecal water syndrome when compared to controls. Journal of Veterinary Internal Medicine 34(4): 1614 til 1621.
  5. Kienzle E et al. (2016). Field study on risk factors for free fecal water in pleasure horses. Journal of Equine Veterinary Science 44: 32 til 36.
  6. Theelen JPM et al. (2019). Free faecal water: what do we know and can equine faecal microbiota transplantation be used to manage this issue? European Equine Health and Nutrition Congress, 9th edition.
  7. Kienzle E et al. (1997). Morphology of starch digestion in the horse. Journal of Veterinary Medicine Series A 44: 207 til 221.
  8. Lopes MA et al. (2004). Effects of feeding large amounts of grain on colonic contents and feces in horses. American Journal of Veterinary Research 65(5): 687 til 694.
  9. Kauter A et al. (2019). The gut microbiome of horses: current research and future perspectives. Animal Microbiome 1(1): 14.
  10. Salem SE et al. (2018). Variation in faecal microbiota in horses managed at pasture over a 12-month period. Scientific Reports 8: 8510.
  11. Pritchard JR et al. (2011). A survey of beta-glucan and arabinoxylan content in wheat. Journal of the Science of Food and Agriculture 91(7): 1298 til 1303.
  12. Mendis M et al. (2016). Arabinoxylans, gut microbiota and immunity. Carbohydrate Polymers 139: 159 til 166. Ikke hesteforsøg. Taget med for arabinoxylanets virkningsmekanisme.
  13. Park HM et al. (2011). Limonene is an agonistic ligand for adenosine A2A receptors. Biochemical and Biophysical Research Communications 404(1): 345 til 348. Receptorstudie uden for heste. Taget med som mekanismeforklaring på limonene, ikke som dokumentation for effekt hos hest.
  14. Song Y et al. (2021). Limonene has anti-anxiety activity via adenosine A2A receptor-mediated regulation of dopaminergic and GABAergic neuronal function. Phytomedicine 83: 153474. Gnaverstudie. Taget med som mekanismeforklaring, ikke som hestedokumentation.
  15. EFSA FEEDAP Panel (2021). Safety and efficacy of expressed mandarin oil for use in all animal species. EFSA Journal 19(6): e06625.

Ofte stillede spørgsmål om +Fiber Mash og efterløb

Er efterløb det samme som diarré?

Nej. Ved efterløb er gødningsklatterne typisk normale, og væsken løber ved siden af. Ved diarré er hele gødningen tynd, og hesten er oftere påvirket.

Er der dokumentation for +Fiber Mash mod efterløb?

Der findes ingen kontrollerede studier af netop dette produkt. Dokumentationen ligger på mekanismerne bag de enkelte fiberkilder og på den forskning i efterløb, der findes. Den er begrænset, og det siger vi højt.

Hvor længe skal +Fiber Mash gives, før man vurderer effekten?

Giv det mindst 2 til 6 uger med uændret grovfoder. Tarmfloraen skal have tid til at stabilisere sig.

Kan efterløb skyldes noget andet end foder?

Ja. Vedvarende stress, tænder, orm, medicin, foderskift og sågar hierarkiet i foldgruppen kan spille ind. Bliver hesten påvirket, skal dyrlægen ind over.

Der findes ingen kontrollerede studier af +Fiber Mash som produkt. Gennemgangen ovenfor beskriver mekanismerne bag de enkelte fiberkilder og den forskning, der findes om efterløb, som er begrænset. Er hesten påvirket, taber sig, har feber eller egentlig diarré, hører den hos dyrlægen. Vi anpriser ikke produkterne som helbredende eller sygdomsforebyggende.

Produkter fra Regulator Complete

+Fiber Mash er lavenergivarianten med den brede fibersammensætning, der er beskrevet her. Den indeholder ingen tilsatte vitaminer og mineraler og kombineres derfor med Every Day Happy, Peak Performance eller Supreme Minerals. Fuld deklaration står på produktsiden.