Efterløb hos heste: hvad kan du gøre?

Beskidte bagben, hale og boksvægge. Efterløb er udbredt, og der er meget, du kan gøre gennem fodringen.
Konklusionen kort fortalt

Efterløb er ekstra væske omkring normale gødningsklatter. Det er ikke diarré, og hesten er som regel ikke syg. Start med grovfoderet: mindre sukker og stivelse, flere fibre og færre foderskift. Et fibertilskud som +Fiber Mash gives med 200‑500 g pr. 100 kg om dagen og trappes ned, når afføringen har været stabil i 14 dage.

Indhold
  1. Hvad er efterløb?
  2. Hvorfor får heste efterløb?
  3. Hvad kan du gøre?
  4. For dyrlæger og fagpersoner
  5. Ofte stillede spørgsmål

Hvad er efterløb, og skal du være bekymret?

Ser du normale gødningsklatter, men samtidig væske, der løber ud før, under eller efter klatterne? Det kaldes efterløb hos heste, på engelsk Free Fecal Water Syndrome (FFWS).

  • Hesten er ikke syg. Appetit, energi og helbred er normalt uændret.
  • Det er mest besværligt. Hale, bagben og boksvægge bliver beskidte, og huden kan blive irriteret af væsken og den hyppige rengøring.
  • Efterløb er ikke diarré. Ved diarré er al gødningen tynd. Ved efterløb er klatterne faste, og der er ekstra væske omkring dem.

Er al gødningen tynd, er det en anden sag. Den er beskrevet i artiklen Hvorfor får heste løs mave?

Hvorfor får heste efterløb?

Efterløb er et komplekst fænomen, og vi kender ikke alle årsagerne. Det, vi ved, er, at fodring, tarmflora og stress spiller en stor rolle. Mulige årsager er:

  • for meget sukker eller stivelse i foderet
  • for lidt fiber eller for mange hurtige foderskift
  • ubalance i tarmbakterierne
  • stress, hakkeorden på folden eller ændringer i miljøet

Hvad kan du gøre?

Tre enkle ting, du kan prøve:

  1. Tjek grovfoderet. Er der meget sukker i dit hø eller din wrap, kan det påvirke fordøjelsen. En grovfoderanalyse giver svaret.
  2. Mere fiber, mindre stivelse. Korn og kornbaseret kraftfoder kan gøre efterløb mere udtalt.
  3. Støt fordøjelsen med et fibertilskud. Et lille ekstra måltid med fermenterbare fibre ved siden af grovfoderet (hø, wrap eller halm) giver tarmens bakterier noget at arbejde med.

Lav én ændring ad gangen, og giv den tid. Så kan du se, hvad der virker for netop din hest. Skal fibertilskuddet i gang, står mængder, opstart og nedtrapning i produktafsnittet nederst.

Hesten skal samtidig have en fuld forsyning af vitaminer, mineraler og salt. Fibertilskud dækker ikke det behov.

For dyrlæger og fagpersoner

Definition

Efterløb fra tyktarmen defineres som afgang af tarmvæske før, under eller efter selve gødningen. Gødningsklatterne er typisk normale, men kan i nogle tilfælde være lidt våde eller tunge. Der er ikke tale om diarré, hvor al gødningen er tynd, uformet eller meget løs, og hesten er som regel upåvirket med hensyn til appetit, energi, ridning og helbred i øvrigt (Lindroth 2020; Lindroth et al. 2020). FFWS er en funktionel ubalance snarere end en sygdom. Opgaven er at støtte tarmens miljø og undgå fejlgæring.

Symptomer

  • gødningsrester og væske på bagben, hale og omkring endetarmen
  • hudirritation på grund af væsken og hyppig rengøring
  • snavsede boksvægge
  • halepisken, ubehag ved gødning og eventuelt oppustethed fra øget luftdannelse

Årsager og tarmfloraens rolle

Årsagerne varierer fra hest til hest. Tre faktorer går igen:

  • Foderets sammensætning. Både for meget sukker og stivelse og næsten total udelukkelse af disse kan skabe ubalance. Store mængder korn ændrer tyktarmens indhold og gødningen (Lopes et al. 2004), og stivelse, der ikke fordøjes i tyndtarmen, når videre til tyktarmen (Kienzle et al. 1997). Kienzle et al. (2016) undersøgte risikofaktorer for efterløb hos fritidsheste i et feltstudie.
  • Fiberbalancen. En blanding af grove og fermenterbare fibre er afgørende for normal tarmfunktion. Ensileret grovfoder påvirker gødningens mikrobiota (Zhu et al. 2021), og mikrobiotaen varierer over året hos heste på græs (Salem et al. 2018).
  • Stress og foderskift kan påvirke mikrobiotaen og nervesystemets styring af tarmen.

Tarmfloraens rolle er ikke afklaret. Lindroth et al. (2021) sammenlignede bakteriesammensætningen i gødning hos heste med og uden efterløb i et case-kontrol-studie. Schoster et al. (2020) fandt ikke dysbiose hos heste med efterløb sammenlignet med kontroller forår og efterår. Fækal mikrobiota-transplantation er foreslået som behandling og undersøges (Theelen et al. 2019). En oversigt over hestens tarmmikrobiom findes hos Kauter et al. (2019).

Tarmfloraen består af bakterier, svampe, protozoer og andre mikroorganismer. De danner kortkædede fedtsyrer (SCFA), som er vigtige for tarmslimhindens energi og funktion:

  • Eddikesyre (acetat), 60‑70 %: bruges til energidannelse i muskler og fedtvæv.
  • Propionsyre (propionat), 20‑30 %: kan omdannes til glukose i leveren.
  • Smørsyre (butyrat), 5‑10 %: tarmslimhindens hovedenergikilde.

Fiberkilder og bioaktive komponenter

Tabellen viser fiberkilderne i +Fiber Mash, som er det tilskud vi selv bruger ved efterløb.

Kilde Stivelse % Sukker % NDF % ADF % Lignin % Ikke-opl. fibre % Vandopl. fibre % Fermenterbare kulhydrater %
Grønpiller 1,1 9,1 48,8 27,6 3,3 48,0 24,5 10,0
Sojaskaller 5,1 1,1 58,1 41,3 2,1 63,2 22,6 47,1
Hvedeklid 19,4 6,9 39,6 11,8 3,4 38,8 2,5 10,3
Roepiller 0,9 7,0 41,8 21,1 2,4 57,6 40,1 67,3
Citruskvas 6,0 22,0 19,5 14,3 2,3 43,3 20,0 55,3
  • Fermenterbare fibre (roepiller, hvedeklid) giver substrat til den mikrobielle fermentering, som danner SCFA, herunder butyrat.
  • Arabinoxylan fra hvedeklid (Pritchard et al. 2011) fermenteres af tarmbakterier, der danner SCFA (Mendis et al. 2016; D'hoe et al. 2018).
  • Pektin og uronsyrer fra roepiller og citruskvas binder vand og bidrager til en normal væskebalance i tarmindholdet. Uronsyre indgår desuden i kroppens egne processer, blandt andet i leveren og i bindevævet.
  • Citruskvas med limonen. Citrusskalolie er vurderet sikker som fodertilsætning til alle dyrearter (EFSA FEEDAP 2021). Der findes ikke hestestudier, der dokumenterer en effekt af limonen på efterløb.
  • Urter (rosmarin, bukkehorn, anis, brændenælde, koriander) indgår for at støtte en stabil fordøjelse. Evidensen for krydderurter kommer fra humane studier (Kunnumakkara et al. 2018); en effekt på efterløb hos heste er ikke dokumenteret.

Dosering og administration

Mængde, indkøring, opblødning og nedtrapning af +Fiber Mash står samlet i produktafsnittet. Mashen gives opblødt for væskebindingens skyld. Vitaminer, mineraler og salt dækkes separat, da fiberprodukterne ikke er tilsat vitaminer og mineraler.

Ofte stillede spørgsmål om efterløb hos heste

Er efterløb farligt for hesten?

Som regel ikke. Hesten er typisk upåvirket i appetit, energi og arbejde. Generne er beskidt hud og pels, som kan give hudirritation.

Hvad er forskellen på efterløb og diarré?

Ved efterløb er gødningsklatterne faste, og der kommer ekstra væske før, under eller efter. Ved diarré er al gødningen tynd.

Hvor lang tid går der, før efterløb bliver bedre?

Giv hver ændring mindst et par uger. Vi trapper først fibertilskuddet ned, når afføringen har været stabil i 14 dage.

Skal jeg stoppe med wrap, hvis min hest har efterløb?

Ikke nødvendigvis. Få grovfoderet analyseret, så du ved, hvor meget sukker det indeholder, før du skifter.

Forbehold. Artiklen handler om efterløb hos en ellers rask hest. Er al gødningen tynd, taber hesten sig, har den feber, nedsat appetit eller kolik, eller kommer efterløbet pludseligt, skal dyrlægen se hesten. Fodringsændringer erstatter ikke en klinisk undersøgelse.

Produkter fra Regulator Complete

+Fiber Mash er udviklet til heste med sarte tarme og tendens til efterløb: lavt indhold af sukker og stivelse, flere typer fibre samt urter og citruskvas. Det gives som et lille ekstra måltid ved siden af grovfoderet, alene eller blandet med lidt andet krybbefoder.

+Fiber Mash ved efterløb Pr. 100 kg pr. dag 500 kg hest pr. dag
Daglig mængde 200‑500 g 1,0‑2,5 kg
Opstart Halv dosis de første 3‑4 dage, fuld dosis inden for 4‑7 dage
Opblødning 1:5 (250 g mash til 1,25 l vand), træk 10‑20 minutter
Nedtrapning Når afføringen har været stabil i 14 dage: 20 % mindre hver 2. uge

Hesten skal samtidig have Every Day Happy eller Peak Performance og salt, så vitaminer, mineraler og elektrolytter er dækket. Se doseringsskemaerne.

Kilder

  • Lindroth, K. (2020): Free faecal liquid in horses. Ph.d.-afhandling, Faculty of Veterinary Medicine and Animal Science, SLU, 2020:65.
  • Lindroth, K. M. et al. (2020): Differential defecation of solid and liquid phases in horses, a descriptive survey. Animals 10(1), 76.
  • Lindroth, K. M. et al. (2021): Faecal bacterial composition in horses with and without free faecal liquid, a case control study. Scientific Reports 11, 4745.
  • Schoster, A. et al. (2020): Dysbiosis is not present in horses with fecal water syndrome when compared to controls in spring and autumn. Journal of Veterinary Internal Medicine 34(4), 1614‑1621.
  • Kienzle, E. et al. (2016): Field study on risk factors for free fecal water in pleasure horses. Journal of Equine Veterinary Science 44, 32‑36.
  • Kienzle, E., Pohlenz, J. og Radicke, S. (1997): Morphology of starch digestion in the horse. Journal of Veterinary Medicine Series A 44, 207‑221.
  • Lopes, M. A. et al. (2004): Effects of feeding large amounts of grain on colonic contents and feces in horses. American Journal of Veterinary Research 65(5), 687‑694.
  • Theelen, J. P. M. et al. (2019): Free faecal water: what do we know and can equine faecal microbiota transplantation be used to manage this issue? European Equine Health and Nutrition Congress, 9. udgave.
  • Kauter, A. et al. (2019): The gut microbiome of horses: current research on equine enteral microbiota and future perspectives. Animal Microbiome 1, 14.
  • Zhu, Y. et al. (2021): The effect of ryegrass silage feeding on equine fecal microbiota and blood metabolite profile. Frontiers in Microbiology 12.
  • Salem, S. E. et al. (2018): Variation in faecal microbiota in a group of horses managed at pasture over a 12-month period. Scientific Reports 8, 8510.
  • Pritchard, J. R. et al. (2011): A survey of β-glucan and arabinoxylan content in wheat. Journal of the Science of Food and Agriculture 91(7), 1298‑1303. Med for indholdet af arabinoxylan i hvede, ikke for en effekt.
  • Mendis, M., Leclerc, E. og Simsek, S. (2016): Arabinoxylans, gut microbiota and immunity. Carbohydrate Polymers 139, 159‑166. Generel oversigt, ikke hestestudier; med som baggrund for arabinoxylans fermentering.
  • D'hoe, K. et al. (2018): Prebiotic wheat bran fractions induce specific microbiota changes. Frontiers in Microbiology 9, 31. Studie på human tarmflora; med som baggrund for hvedeklidens fermentering.
  • Kunnumakkara, A. B. et al. (2018): Chronic diseases, inflammation, and spices: how are they linked? Journal of Translational Medicine 16, 14. Humant oversigtsstudie; med som baggrund for urtevalget, ikke som dokumentation for effekt hos heste.
  • EFSA FEEDAP Panel (2021): Safety and efficacy of a feed additive consisting of expressed mandarin oil from the fruit peels of Citrus reticulata Blanco for use in all animal species. EFSA Journal 19(6), e06625.
Læs videre:

Spørgsmål fra dyrlægen: hvorfor virker fiber mash? · Hvorfor får heste løs mave? · To mash, to løsninger