Ryttervægt 20 %-reglen – hvor meget må rytteren og udstyr egentlig veje?

Må rytter og udstyr højst veje 20 % af hestens vægt?

Det tal bliver ofte nævnt, som om der findes en helt præcis grænse. Men forskningen viser, at det er mere nuanceret end som så.

20 % kan være en god praktisk rettesnor – men det er ikke en biologisk grænse, hvor alt under er sikkert, og alt over er skadeligt.

Hvad sker der, når vægten stiger?

I et studie af almindelige rideheste blev hestene belastet med 15, 20, 25 og 30 % af deres egen kropsvægt.

Ved de højere belastninger steg blandt andet puls, respiration og muskelømhed. Til gengæld fandt forskerne ikke en tydelig forskel mellem 15 og 20 %.

Interessant nok havde hestenes bygning også betydning. Heste med blandt andet bredere lænd og kraftigere knogler viste mindre ømhed.

Det fortæller os noget vigtigt:

Det er ikke kun antallet af kilo, der afgør, hvor stor belastningen er for hesten.

Islandske heste reagerer også på stigende vægt

Islandske heste er undersøgt ved belastninger på 20, 25, 30 og 35 % af deres egen vægt under tölt.

Jo mere vægt hestene bar, desto mere steg deres puls og laktat, og samtidig ændrede de deres bevægelsesmønster. Skridtene blev blandt andet kortere og hyppigere.

Men det betyder ikke, at forskerne fandt én bestemt procent, hvor hesten pludselig ikke længere kunne bære rytteren.

Belastningen afhænger nemlig også af, hvad hesten bliver bedt om at lave.

En kort skridttur er ikke det samme som længerevarende arbejde i højt tempo. Bakker, underlag, varme og træningstilstand spiller også ind.

Huld og muskler betyder meget

Et særligt interessant studie fulgte heste ved 160 km endurance-ridt.

Her var forholdet mellem rytterens og hestens vægt ikke det, der bedst forudsagde, hvilke heste der gennemførte.

Hestens huld havde langt større betydning.

De heste, der gennemførte, havde generelt et mere passende huld end de heste, der måtte udgå af metaboliske årsager.

Det betyder ikke, at ryttervægten er ligegyldig. Men det understreger, at vi ikke kan vurdere hestens bæreevne ud fra et procenttal alene.

En hest skal have den fysiske kapacitet til det arbejde, vi beder den om.

En tungere hest er ikke nødvendigvis mere vægtbærende

Her er der også en vigtig detalje.

Rytterens procentdel bør ikke beregnes ud fra en hest, der er meget overvægtig, og så bruges som argument for, at den kan bære en tungere rytter.

En overvægtig hest bærer allerede ekstra kilo hele døgnet – på folden, i stalden og under ridning.

Fedt giver ikke den samme støtte og stabilitet til knogler, sener, ledbaand og bindevaev som en stærk muskulatur.

Derfor er en hest med passende huld og god muskelmasse bedre rustet til belastning end en overvægtig hest med samme kropsvægt.

Og rytteren betyder mere end bare kilo

Rytterens vægt er kun én del af regnestykket.

Forskning på rideheste peger også på betydningen af blandt andet:

• rytterens balance
• rytterens bevægelighed og evne til at følge hesten
• sadlens pasform
• hestens bygning
• hestens muskelmasse og træningstilstand
• arbejdets intensitet og varighed
• underlag og terræn.

En velafbalanceret rytter kan ikke få sin kropsvægt til at forsvinde.

Men en rytter, der bevæger sig godt med hesten, kan gøre belastningen lettere for hesten at håndtere end den samme vægt, der hele tiden skaber ubalance og forstyrrelser.

Så hvad betyder 20 %?

Det giver stadig god mening at regne på forholdet mellem hest og rytter.

20 % kan bruges som et praktisk pejlemærke og et sted, hvor man stopper op og ser nærmere på den samlede belastning.

Men spørgsmålet bør ikke kun være:

“Hvor mange procent vejer jeg?”

Det bør også være:

“Er min hest fysisk forberedt på det arbejde, jeg beder den om?”

For den samlede belastning kan meget enkelt beskrives som:

Vægt × intensitet × varighed × gentagelser × balance × hestens aktuelle fysiske kapacitet.

Hvor kommer fodringen ind?

Fodring kan selvfølgelig ikke kompensere for en sadel, der ikke passer, en rytter i ubalance eller for meget arbejde for hurtigt.

Men fodringen er med til at skabe det fysiske fundament.

Hesten skal have mulighed for at opbygge og vedligeholde muskler, knogler og væv og kunne restituere efter arbejdet.

Det kræver blandt andet:

• tilstrækkeligt protein og de nødvendige aminosyrer
• vitaminer og mineraler i de rette mængder og forhold
• passende energiforsyning
• salt og væske
• et sundt huld.

Det er netop derfor, vi hos Regulator Complete arbejder med en enkel, komplet grundfodring, frem for at forsøge at løse hver enkelt udfordring med et nyt tilskud.

For jo bedre hestens fundament er, desto bedre er dens forudsætninger for at klare det arbejde, vi beder den om.

Kort fortalt

20 % er en rettesnor – ikke en facitliste.

To heste kan bære den samme procent og alligevel være meget forskelligt belastede.

Se derfor på hele hesten:

Huld, muskler, træning, bygning, sadel, rytterbalance og det arbejde, I laver sammen.

Det fortæller langt mere end procenten alene.

Kilder

Powell et al., 2008
Sloet van Oldruitenborgh-Oosterbaan et al., 1995
Stefánsdóttir et al., 2017
Gunnarsson et al., 2017
Garlinghouse & Burrill, 1999
Christensen et al., 2020
Dyson et al., 2020
Bukhari et al., 2021
Clayton, MacKechnie-Guire & Hobbs, 2023