Hørfrø til heste: hele eller knuste, kogte eller rå, gule eller brune

Hele eller knuste hørfrø?

Ja, hesten kan knuse hørfrø med kindtænderne. Frøene er små og glatte, og derfor passerer enkelte hele frø igennem. Ser du få hele frø i gødningen, er portionen ikke spildt. Ser du mange hele eller spirende frø, har hesten sandsynligvis ikke fået fuldt udbytte af olien.

Valget afhænger af formålet:

• Hele hørfrø er velegnede til slimstoffer, fibre og vandbinding i tarminholdet.
• Friskknuste hørfrø giver bedre adgang til olien og proteinet, men skal udfodres med det samme.
• Stabiliserede hørfrø er behandlet, typisk med varme, så frøenes enzymer er mindre aktive. Det kan give mere ensartet udnyttelse, men virkningen afhænger af behandlingen.

Hørfrø indeholder typisk 35‑45 % olie, 18‑25 % protein, 20‑30 % fibre og 3‑10 % slimstoffer. Proteinet er ikke nok til, at de kan være hestens vigtigste proteintilskud.

Skal hørfrø koges?

Hørfrø indeholder ikke frit cyanid. De indeholder naturlige stoffer, der kaldes cyanogene glykosider. Hvis frøene bliver knust og kommer i kontakt med vand, kan frøenes egne enzymer begynde at omdanne disse stoffer, så der dannes cyanid. For at processen kan ske, kræves der blandt andet:

• beskadigede eller formalede frø
• vand
• tid
• en passende temperatur og surhedsgrad

I hele, tørre hørfrø er stofferne i højere grad adskilt, og derfor er risikoen mindre. Mavesyren mindsker sandsynligvis enzymaktiviteten, men stopper den ikke nødvendigvis øjeblikkeligt: et nyt fodermåltid dæmper mavesyren i en periode, og surhedsgraden er ikke ens i hele maven.

Kogning kan give ekstra sikkerhed, fordi fugtig varme mindsker enzymaktiviteten. Men der er ikke dokumentation for, at hele hørfrø altid skal koges i præcis 10 minutter. Til en rask voksen hest er kogning normalt ikke nødvendig ved 20‑30 g hele, tørre frø pr. 100 kg. Vil du alligevel koge knuste frø, giver 5‑10 minutters reel simring i rigeligt vand en ekstra margin.

Gule eller brune hørfrø?

Nej. Farven sidder i frøskallen og afhænger af sorten. Indholdet afhænger mere af sort, dyrkningsforhold og høstår end af farven, og begge farver kan indeholde cyanogene glykosider.

Der findes dog en undtagelse, som er værd at kende: de gule sorter Linola og Solin. De er fremavlet med et meget lavere indhold af ALA og et højere indhold af omega‑6 end almindelige hørfrø. Et gult hørfrø er derfor ikke automatisk en god omega‑3-kilde. Sorten eller en analyse af fedtsyresammensætningen siger mere end farven.

Chia eller hørfrø?

Chiafrø danner mere synlig gel og binder mere vand. Under bestemte laboratorieforhold binder chiafrø omkring 10‑12 gange deres egen vægt i vand, mens hele hørfrø binder omkring 4‑8 gange. Resultatet afhænger af vandmængde, temperatur og trækketid.

Mere gel er ikke det samme som bedre beskyttelse. Hvor meget vand frøene binder i en skål, siger intet om, hvordan gelen fordeler sig i hesten, og der findes ingen direkte hesteforsøg, som viser, at chia virker bedre end hørfrø.

Om mavesår: et mindre forsøg med heste, der allerede havde mavesår, viste ikke, at et hørfrøbaseret foder mindskede antallet eller graden af sår sammenlignet med kontrolfoderet (Hyyppä et al., 2010). Det betyder ikke, at hørfrø er dårlige, men at der ikke er grundlag for at påstå, at de behandler mavesår. Samme dokumentation mangler for chiafrø.

Er hørfrø en omega‑3-kilde?

Hørfrø indeholder ALA, den samme vegetabilske form for omega‑3, som findes i græs. EPA og DHA er de former, kroppen bruger i væv, og de skal enten tilføres direkte eller dannes ud fra ALA. Omdannelsen er ikke særlig effektiv hos pattedyr og er dårligt undersøgt hos heste.

Konklusionen er ikke, at hørfrø er dårlige, men at du ikke skal købe dem alene for omega‑3. Skal EPA og DHA hæves målrettet, er en marin kilde stærkere. Se omega‑3 til heste.

Hvor meget kan hesten få?

Mere end 50 g rå hørfrø pr. 100 kg, altså over 250 g til en hest på 500 kg, bør ikke bruges som standarddosis. Større mængder er dårligere undersøgt og ikke automatisk bedre.

For dyrlæger og fagpersoner

Cyanidpotentialet i linfrø afhænger af intakt cellestruktur. Hydrolysen af linamarin og linustatin kræver, at substrat og betaglukosidase bringes sammen, altså mekanisk beskadigelse plus vandfase, tid og et gunstigt temperatur- og pH-interval. Termisk behandling reducerer enzymaktiviteten og dermed dannelsespotentialet (Feng et al., 2003; Imran et al., 2013). Der mangler gode forsøg, som viser præcist, hvor meget cyanid der dannes og optages hos heste efter udfodring.

Om proteinfordøjelighed: der er ikke dokumentation for, at olien i hørfrø direkte forbedrer hestens fordøjelse af protein. Hørfrø kan give ekstra energi, så kroppen muligvis bruger færre aminosyrer som energikilde, men det er ikke det samme som forbedret proteinoptagelse.

Om slimstofferne: rheologiske data på mucilage er målt in vitro og under standardiserede betingelser. Vandbindingskapacitet varierer med sort, ekstraktionsmetode og målemetode (Puligundla & Lim, 2022; Troshchynska et al., 2022), og tallene kan derfor ikke oversættes direkte til en effekt i mavesæk eller bagtarm.

Ofte stillede spørgsmål om hørfrø til heste

Hvorfor vi bruger hele hørfrø

I Every Day Happy og +Energy Fiber Mash udgør hele hørfrø henholdsvis 20 % og 40 % af formuleringen. Vi har valgt dem for fibrene, slimstofferne og den stabile ALA, ikke som omega‑3-tilskud.

Hørfrø har ca. 28 % fibre, hvoraf to tredjedele er uopløselige, svarende til de fleste fibre i græs og klid. De uopløselige fibre sørger for flow i tarmen og forebygger forstoppelse, når hesten både drikker og får salt nok. Den sidste tredjedel er vandopløselig og fermenterbar for tarmbakterierne. Fibrene bidrager desuden til mucinfraktionen i spyttet, som dækker og beskytter slimhinderne i tarm og mavesæk.

Frøene knuses let og opvarmes under forarbejdningen, blandt andet i pillepressen, og danner derfor ikke blåsyre. Det kontrolleres løbende ved analyser hos Eurofins. Begge produkter kan derfor serveres opblødte i vand. Alle foderprodukter skal opbevares tørt, uden direkte sollys og ved maksimalt 22 grader.

Kilder

1. Puligundla, P. & Lim, S. (2022). A review of extraction techniques and food applications of flaxseed mucilage. Foods, 11(12), 1677.
2. Saastamoinen, M., Särkijärvi, S. & Hyyppä, S. (2020). Effect of linseed-groats-based mixed feed on diet digestibility and blood parameters in horses. Animals, 10(2), 272.
3. Sales, J. & Homolka, P. (2011). A meta-analysis of the effects of dietary fat supplementation on feed intake and apparent digestibility in horses. Livestock Science.
4. Hyyppä, S. et al. (2010). Lack of effect of linseed-based feed additive on gastric ulcers in horses.
5. Muñoz, L. A. et al. (2012). Chia seeds: microstructure, mucilage extraction and hydration. Journal of Food Engineering, 108(1), 216‑224.
6. Troshchynska, Y. et al. (2022). Chemical composition and rheological properties of seed mucilages of various yellow- and brown-seeded flax cultivars. Polymers, 14(10), 2040.
7. Khan, N. A., Booker, H. & Yu, P. (2014). Molecular structures and metabolic characteristics of protein in brown and yellow flaxseed. Journal of Agricultural and Food Chemistry, 62(28), 6556‑6564.
8. EFSA CONTAM Panel (2019). Evaluation of the health risks related to the presence of cyanogenic glycosides in foods other than raw apricot kernels. EFSA Journal, 17(4), 5662.
9. Feng, D., Shen, Y. & Chavez, E. R. (2003). Effectiveness of different processing methods in reducing hydrogen cyanide content of flaxseed. Journal of the Science of Food and Agriculture, 83(8), 836‑841.
10. Imran, M. et al. (2013). Reduction of cyanogenic compounds in flaxseed meal using thermal treatment. International Journal of Food Properties, 16(8), 1809‑1818.
11. Sykes, B. W. et al. (2015). ECEIM consensus statement: equine gastric ulcer syndrome in adult horses. Journal of Veterinary Internal Medicine.