IBD og soja: skal du undgå soja til din hest?

The conclusion in brief

Nej, ikke generelt. Der findes ingen dokumentation for, at soja i sig selv forværrer IBD hos heste. Enkelte heste kan reagere individuelt. Vil du vide det, så fjern soja i 4‑12 uger, observér, og genindfør derefter. Fjern aldrig protein uden at erstatte det.

Nogle hesteejere oplever, at hesten får det bedre, når soja fjernes. Derfor opstår spørgsmålet om IBD og soja hurtigt. Svaret er ikke så simpelt, som det ofte bliver gjort til.

Hvad er IBD egentlig?

IBD, Inflammatory Bowel Disease, er en alvorlig kronisk tarmsygdom. Typiske tegn er vægttab, nedsat optagelse af næring, tilbagevendende problemer med mave og tarm og nogle gange diarré.

Men løs mave eller efterløb er ikke det samme som IBD. IBD kan kun diagnosticeres af en dyrlæge, ofte med biopsi.

Er soja dårligt ved IBD?

Kort svar: nej, ikke generelt. Der findes ikke dokumentation for, at soja i sig selv er skadeligt for alle IBD-heste. Nogle heste kan reagere på soja, ligesom de kan reagere på andre fodermidler. Soja er altså ikke farligt, men det er heller ikke sikkert, at det passer til hver enkelt hest.

Grunden til, at soja så ofte bliver mistænkt, er, at man typisk ændrer flere ting på én gang: nyt grovfoder, ændret foldtid, mere eller mindre græs, nye tilskud, ændret træning, ny årstid. Så er det nemt at pege på soja, selvom forklaringen kan ligge i hele fodringen, i tarmfloraen eller i immunforsvaret.

Samtidig er soja en rigtig god proteinkilde. Den har høj proteinkvalitet, indeholder vigtige aminosyrer som lysin og hjælper med at opbygge og vedligeholde muskler. Fjerner man soja uden at erstatte den korrekt, kan hesten ende i proteinunderskud.

Soja er ikke bare én ting

  • Sojaskrå er koncentreret protein. Her vil en eventuel reaktion typisk være mest tydelig.
  • Sojaskaller bruges som fiberkilde og virker anderledes i tarmen.

Derfor er spørgsmålet ikke om soja, men om hvad hesten præcist reagerer på. En reel allergisk reaktion vil typisk komme hurtigt, inden for minutter til timer, og også ved små mængder. De fleste reaktioner i praksis er langsomme, uklare og påvirket af mange ting på én gang.

Saponiner, tarm og hud

Soja og lucerne indeholder saponiner, som er naturlige plantestoffer, der kan danne skum, og som i planten indgår i dens forsvar. Esparsette indeholder også saponiner, men er samtidig rig på kondenserede tanniner, og derfor kan man ikke sidestille alle saponinholdige råvarer.

Der findes ikke dokumentation for, at saponiner generelt giver hudproblemer hos heste. Dokumentationen hos hest er begrænset til få kontrollerede studier og erfaringer fra praksis. Hudproblemer skyldes desuden sjældent én ting alene: insekter, miljø og den samlede fodring spiller sammen.

Sådan tester du det i praksis

  1. Fjern den mistænkte råvare helt i 4‑12 uger, og hold resten af fodringen uændret.
  2. Vurdér hesten på mave, huld, energi og eventuelt hud.
  3. Genindfør i kontrolleret mængde, og ændr kun én ting ad gangen.
  4. Vurdér reaktionen. Kommer der en reaktion, kan råvaren være en faktor. Kommer der ingen, er den sandsynligvis ikke problemet.
  5. Gentag to til tre gange, før du konkluderer.

Dæk proteinbehovet undervejs, og se på helheden, ikke kun på soja.

Ofte stillede spørgsmål om IBD og soja hos heste

Beviser det noget, hvis hesten får det bedre uden soja?

Ikke i sig selv. Ændres flere ting samtidig, kan man ikke afgøre hvilken der virkede. Derfor genindfører man kontrolleret og gentager to til tre gange.

Hvad kan man give en hest i stedet for soja?

Lucerne, fiberbaserede produkter eller andre proteinkilder. Det afgørende er, at proteinet og aminosyrerne stadig er dækket.

Er sojaskaller det samme som sojaskrå?

Nej. Skrå er koncentreret protein, skaller er en fiberkilde. De virker forskelligt i tarmen, og de skal vurderes hver for sig.

Kan man teste for sojaallergi med en blodprøve?

IgE-serologi hos hest har begrænset diagnostisk værdi (Durham et al., 2013). En kontrolleret elimination og genintroduktion siger mere.

Forbehold. IBD er en dyrlægediagnose og kan ikke stilles ud fra afføring eller huld. Vægttab, tilbagevendende diarré eller nedsat trivsel skal undersøges af dyrlægen, før du eksperimenterer med fodringen. En eliminationstest er en observation hos én hest, ikke et kontrolleret forsøg, og den kan ikke stå alene som dokumentation.
Herfra er teksten skrevet til dyrlæger og fagpersoner.

For dyrlæger og fagpersoner

IBD hos hest dækker en heterogen gruppe af kroniske inflammatoriske tarmlidelser karakteriseret ved infiltration af inflammatoriske celler i tarmvæggen og varierende grad af malabsorption. Litteraturen peger på en multifaktoriel patogenese, hvor dysreguleret mukosalt immunrespons, ændringer i tarmens mikrobiota, interaktion mellem diæt, antigeneksponering og epitelbarriere samt genetisk disposition spiller en central rolle.

Der foreligger ingen evidens for, at sojabaserede fodermidler generelt forværrer IBD hos heste. Foderrelaterede reaktioner forekommer, men dokumenterede IgE-medierede hypersensitiviteter over for foderkomponenter hos hest er sjældne (Durham et al., 2013), og klinisk relevante reaktioner er sjældent reproducerbare uden kontrollerede eliminations- og provokationsforsøg. Det er derfor fagligt mere præcist at betragte reaktioner på soja som individuelle og kontekstafhængige end som en generel egenskab ved råvaren.

Samtidig er sojaskrå en højkvalitets proteinkilde med en gunstig aminosyreprofil, særligt med hensyn til lysin. Restriktiv udelukkelse uden korrekt ernæringsmæssig substitution indebærer risiko for suboptimal aminosyreforsyning.

Saponiner: hvad evidensen dækker, og hvad den ikke dækker

Område Kilder Hvad de understøtter Gælder for
Overblik Francis et al. (2002); Sparg et al. (2004) Saponiners biologiske virkning i dyresystemer bredt Ikke hest
Tarmpermeabilitet og cellemembraner Gee et al. (1993 og 1996); Onning & Asp (1995) Kolesterolbinding, påvirkning af cellemembraner, ændret tarmfunktion Ikke hest
Immunologiske effekter Marciani (2018); Sun et al. (2009) Immunstimulering, dendritcelle-aktivering, anvendelse som vaccineadjuvans Ikke hest
Mikrobiota Guo et al. (2021); Shi et al. (2019) Påvirkning af bakteriesammensætning, omdannelse til sapogeniner Ikke hest
Lucerne-saponiner og lipidstofskifte Story & Kritchevsky (1976); Malinow et al. (1977) Binding til kolesterol, påvirkning af membraner Ikke hest
Tarm-hud-aksen Salem et al. (2018); O'Neill et al. (2016) Sammenhæng mellem tarmmikrobiom og hud Menneske, ikke hestespecifik
Hest, allergi og hud Marti et al. (2008); Durham (2014); NRC (2007) Insektbid-hypersensitivitet, hudproblemer som multifaktorielle, mangel på direkte evidens for foderårsag Hest

I praksis anbefales en systematisk eliminations- og genintroduktionsstrategi, en helhedsorienteret vurdering af fodring, grovfoder, parasitstatus, miljø og management, samt en klar differentiering mellem funktionelle fordøjelsesforstyrrelser og verificeret IBD-diagnose.

Vores tilgang

Hos Regulator Complete bygger vi fodringen rigtigt fra starten. I nogle produkter fravælger vi bestemte råvarer og bruger alternative proteinkilder i stedet. Det er ikke, fordi råvarerne er forkerte, men fordi vi ønsker kontrol, enkelhed og forudsigelighed i en foderplan, der skal kunne fejlsøges.

Kilder

  1. NRC (2007). Nutrient Requirements of Horses, 6th Edition. National Academies Press.
  2. Durham, A. E. et al. (2013). Evaluation of IgE serology in horses: begrænset diagnostisk værdi.
  3. Durham, A. E. (2014). Equine allergy and hypersensitivity.
  4. Marti, E. et al. (2008). Insect bite hypersensitivity in horses. Veterinary Immunology and Immunopathology.
  5. Francis, G. et al. (2002). The biological action of saponins in animal systems: a review. British Journal of Nutrition.
  6. Sparg, S. G. et al. (2004). Biological activities and distribution of plant saponins. Journal of Ethnopharmacology.
  7. Gee, J. M. et al. (1993 og 1996). Effects of saponins on gut permeability and nutrient absorption. British Journal of Nutrition.
  8. Onning, G. & Asp, N. G. (1995). Effects of saponins on intestinal permeability.
  9. Marciani, D. J. (2018). Elucidating the mechanisms of action of saponin-derived adjuvants. Drug Discovery Today.
  10. Sun, H. X. et al. (2009). Advances in saponin-based adjuvants. Vaccine.
  11. Guo, Y. et al. (2021). Soyasaponins and gut microbiota interactions. Frontiers in Nutrition.
  12. Shi, J. et al. (2019). Saponins and their effects on gut microbiota.
  13. Story, J. A. & Kritchevsky, D. (1976). Alfalfa saponins and cholesterol metabolism.
  14. Malinow, M. R. et al. (1977). Alfalfa saponins: effects on cholesterol absorption.
  15. Salem, I. et al. (2018). The gut microbiome as a major regulator of the gut-skin axis. Frontiers in Microbiology.
  16. O'Neill, C. A. et al. (2016). The gut-skin axis in health and disease. Journal of Investigative Dermatology.