Du kender det måske: Din hest begynder at sætte pels, eller vejret skifter, og pludselig opdager du små ujævnheder i huden. Måske er der fedtede eller tørre områder, små knopper, skorper eller endda let betændte forandringer i hudoverfladen.
Det er ikke nødvendigvis farligt – men det er et tegn på, at huden er under pres. Og heldigvis er der meget, du kan gøre for at hjælpe.
Hvad skyldes det?
Hestens hud er et stort og følsomt organ, som reagerer på ændringer i vejr, fodring og hormonel balance. I perioder hvor huden skal forny sig – f.eks. ved pelsskifte – har nogle heste tendens til at danne for meget talg (hudfedt). Det kan give:
- Små knopper og ujævnheder
- Fedtede eller klæbrige områder i huden
- Skæl, skorper, tørhed og evt. kløe
- Let betændelse i enkelte porer eller hårsække
Det kan minde om det, man kalder “regneksem”, og skyldes ofte en kombination af fugt, varme, talg og bakterier i huden. Det kan opstå både i overgangsperioder og i hverdagens rutiner – særligt hvis huden ikke får mulighed for at ånde eller regenerere.
Hvad kan du gøre?
1. Tilfør de rigtige fedtsyrer
Huden har brug for en sund balance mellem omega-3 og omega-6 fedtsyrer. Mange heste får i dag ofte tilskud af omega-3 (fx fra algeolie), men ved fedtet eller tør hud og små knopper kan det være hjælpsomt også at tilføje lidt ekstra omega-6 fra en mild, stabil olie som rapsolie.
Vores anbefaling:
Olie |
Mængde pr. 100 kg hest |
RC O3 Algeolie |
5 ml |
Rapsolie |
25–30 ml |
Kombinationen af RC O3 Algeolie og rapsolie understøtter hudens egen balance og hjælper kroppen med at dæmpe irritation og regenerere huden – indefra.
2. Klip evt. hesten let
Hvis pelsen er tæt og huden føles varm og fugtig, kan det være en fordel at klippe hesten – særligt på halsen, i sadelleje, på bagparten eller andre områder med tæt pels. Det hjælper huden med at ånde og mindsker risikoen for irritation.
3. Fjern skorper nænsomt
Hvis der er små skorper eller ophobninger af talg, kan du forsigtigt løsne dem med fingrene eller en blød børste. Gør det nænsomt – huden må ikke blive irriteret eller skadet.
4. Overvej skånsom vask
Ved mere udtalte hudproblemer kan du overveje at vaske området med et mildt antibakterielt eller svampedæmpende produkt – f.eks.:
- Klorhexidin-shampoo (bakteriedæmpende og mild)
- Betadine-sæbe (jodbaseret og bredspektret)
- Imaverol (indeholder enilconazol, målrettet svamp)
👉 Brug altid disse produkter med omtanke, og undgå at udtørre og irritere huden unødigt.
Imaverol er receptpligtigt og skal anvendes i samråd med dyrlæge.
5. Hold øje med udviklingen
Ofte hjælper det hurtigt at justere foder og pleje. Men hvis huden bliver rød, varm, smertefuld eller der begynder at sive væske, bør du kontakte dyrlægen for at udelukke infektion eller allergi.
Husk: Hudproblemer kan opstå hele året
Selvom mange oplever hudproblemer i forbindelse med pelsskifte, kan de opstå hele året – især hvis hesten:
• Bærer dækken i længere perioder
• Har høj luftfugtighed omkring kroppen
• Har ubalancer i stofskiftet, foderet eller hormonprofilen
• Har tendens til sensitiv hud eller allergi
• Har meget pels
Koldblodsracer og andre heste med kraftig pels kan nemt få det for varmt i det danske klima – især hvis de samtidig går med dækken. Det varme og fugtige miljø kan give hudproblemer, som forværres, hvis huden ikke får lov at ånde.
Vedvarende småproblemer i huden kan være kroppens måde at sige “hjælp” på – og det er oplagt at starte med at støtte indefra.
Giv huden det, den har brug for
Vi anbefaler altid at begynde med det basale:
- Tilstrækkeligt protein, vitaminer og mineraler
- Grovfoder af god kvalitet – rigeligt hver dag
- Supplering med de rette fedtsyrer – ikke for lidt og ikke for meget
Kombinationen af RC O3 Algeolie og rapsolie er et nænsomt og naturligt sted at starte, hudens balance forstyrres– både i pelsskifte og i hverdagen.
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.