-foderets saponiner
Kort konklusion (til den travle læser)
• Mallenders og sallenders er hudforandringer, hvor hudens keratinisering og bindevæv spiller hovedrollen – ikke en klassisk foderallergi [1–3].
• Genetik og alder spiller en væsentlig rolle: nogle heste har en arvelig disposition, og tilstanden forværres ofte gradvist med alderen [2–4].
• Miljø og pels spiller ofte en afgørende rolle: varm hud, fugt og tæt pels kan give svampe- og bakterievækst, som forværrer hudforandringerne.
• Klipning af området giver bedre luft og pleje og kan være en vigtig del af håndteringen [1,3].
• Saponiner i foder (fx soja, esparsette og lucerne), snarere end proteinerne selv, kan påvirke tarmmiljø og immunrespons, men kun få individer reagerer patologisk, og der findes ingen dokumentation for, at saponiner systematisk udløser mallenders/sallenders [5–10].
• Hvis en ejer oplever forværring i forbindelse med bestemte fodermidler, kan en lav-saponin foderstrategi med fx grønpiller og grovfoder anvendes i en kontrolleret eliminationsperiode [11].
• Fokus bør først og fremmest være på hudpleje, miljøstyring, klipning af berørte områder og foderets kvalitet og stabilitet – ikke på at dæmonisere enkelte fodermidler [1–3].
Hvad er mallenders og sallenders?
Mallenders (bag knæet, forben) og sallenders (foran hasen, bagben) ses især hos tunge racer og “feathered” typer, fx koldblodsheste, friesere og nogle ponyer [1,2]. Klinisk ses fortykket, skællende hud og skorper i bøjefurerne; tilstanden forbindes med hyperkeratose (for meget keratinproduktion) og ændringer i bindevævet, ofte med sekundær infektion [2,3].
Hudforandringerne bliver ofte værre med alderen – hudens reparationskapacitet falder, og små revner kan blive kroniske, især hvis huden er fugtig eller dækket af tykke faner [4].
Genetik spiller en rolle
Der er formodentlig en genetisk komponent, hvor visse heste har arvelige varianter, der påvirker hudens regulering af keratinisering og bindevæv [2]. Det betyder ikke, at sygdommen er "arvet" i klassisk forstand, men at nogle individer har en øget sårbarhed. Derfor kan to heste på samme foder reagere forskelligt — og kun få individer udvikler en egentlig patologisk tilstand.
Saponiner i foder – hvad ved vi?
Saponiner er plantebaserede triterpener, som findes i fx soja, lucerne, andre bælgplanter og enkelte græsarter. De kan:
• Binde cholesterol i cellemembraner, ændre tarmens permeabilitet og påvirke mikrobiota [5–7],
• Aktivere slimhindens immunitet i tarmen (bl.a. via M-celler og dendritceller) [6,7],
• I forsøg på andre dyrearter give ændringer i tarmens miljø og lavgradig immunaktivering [7–9].
👉 Hos heste findes ingen dokumentation for, at saponiner i almindelige fodermængder direkte udløser hudproblemer. Biologisk set er det dog plausibelt, at enkelte individer med en i forvejen følsom hud/immunprofil kan reagere på ændringer i tarm-miljøet [6–10].
Saponinindhold i udvalgte fodermidler
Foder/plante | Klima/Type | Saponin-niveau (tørstof) | Noter |
---|---|---|---|
Sojabønner, hele (rå) | – | 1–5,6 % | Højeste i frøskallen [5], stor variation i forskellige studier. |
Sojaskrå (SBM) | – | 0,1–0,5 % | Lavere efter olieekstraktion [5]. |
Soyaproteinkoncentrat/isolat (SPC/SPI) | – | meget lavt (efter ethanol-vask) | Relevant ved fodring af følsomme heste [5]. |
Lucerne (alfalfa) | tempereret/koldt | 0,6–1,1 % | Varierer med sort og vækststadie [8]. |
Esparsette (sainfoin) | tempereret/koldt | 0,3–1,2 % | Indeholder også kondenserede tanniner [9]. |
Switchgrass (blad) | tempereret | 0,05–0,18 % | Steroid-saponiner; artsvariation [10]. |
Rajgræs / timothe | koldt klima | meget lavt | Ofte under detektionsgrænse [10]. |
Napier / sudangræs | varmt klima | ikke påvist | Fokus er typisk på andre metabolitter [10]. |
📌 Bemærk: De fleste almindelige græsarter indeholder meget lave saponinniveauer. Soja, esparsette og lucerne ligger væsentligt højere, men stadig langt under niveauerne, der bruges i eksperimentelle studier [5–8].
Foderstrategier i praksis
De fleste heste tåler soja, lucerne og andre saponinholdige fodermidler uden problemer [5,8,9]. Men hvis en ejer oplever, at hudproblemer forværres samtidig med fx lucerne eller soja, kan man:
-
Gennemføre en kontrolleret eliminationsperiode på 4–8 uger.
– Fjern mistænkte ingredienser samtidig.
– Brug fx grønpiller (græsbaserede pellets) som protein- og fiberkilde i stedet for lucerne, esparsette eller sojaskrå for at minimere saponiner [11].
– Notér hudstatus ugentligt (evt. med fotos). -
Genindfør ingrediensen efter perioden og observer. Kun hvis reaktionen genopstår, er der en reel sammenhæng. (optimalt afprøves over 3–4 dage og i to perioder, for at være sikker, men man stopper ved tydelig reaktion)
-
Vælg evt. lav-saponin sojakilder (SPC/SPI) frem for sojaskrå, hvis soja ønskes bevaret i fodringen [5].
Det vigtigste: Hudpleje og miljø
Foder kan være én brik i puslespillet — men mallenders og sallenders er først og fremmest en hud- og bindevævsproblematik, som typisk kræver:
• Skånsom fjernelse af skorper og hyperkeratose
• God hygiejne og tørring i bøjefurerne
• Behandling af evt. mider eller sekundære infektioner
• Klipning af området for at sikre luftcirkulation og reducere varme/fugt — særligt vigtigt hos heste med meget pels eller faner i varme perioder [1,3]
• Systematisk pleje ved CPL og tunge racer [2–4]
Konklusion
• Mallenders/sallenders skyldes primært hudens egne processer, påvirket af genetik, keratinisering, bindevæv, pels/miljø og alder [1–4].
• Foderets saponiner kan teoretisk bidrage til immunologisk irritation, men kun få individer reagerer patologisk, og der findes ingen evidens for, at soja eller lucerne i almindelige fodermængder generelt “giver” hudsygdomme [5–10].
• En lav-saponin strategi med grønpiller og grovfoder kan bruges som eliminationsværktøj hos mistænkte tilfælde [11].
• Klipning af området og reduktion af varme/fugt er ofte afgørende i praktisk håndtering. Hudpleje, miljø og forebyggelse af sekundære problemer er nøglen [1–3].
📚 Kilder og litteratur
-
Tribute Equine Nutrition. Mallenders & Sallenders. Online artikel.
-
White et al. (2019). Chronic progressive lymphedema and keratinisation disorders in draft horses. Vet Dermatol.
-
Naylor’s Horse Care; Equiderma. Praktiske beskrivelser.
-
Merck Veterinary Manual. Hyperkeratosis and chronic skin disorders.
-
Guang et al. (2014). Soyasaponins: chemical structure and biological effects. J Agric Food Chem; USDA ARS Phytochemical Database.
-
Zhang et al. QS-21 activates the NLRP3 inflammasome. Nature Immunology (PMC).
-
Knudsen et al. Soyasaponin Bb and intestinal permeability. Br J Nutr. (salmon model).
-
Feltstudier i Medicago sativa. tandfonline.com. Total saponin 6–11 mg/g DM.
-
ETH Zürich Dissertation. Secondary metabolites in sainfoin (Onobrychis viciifolia).
-
acsess.onlinelibrary.wiley.com. Switchgrass saponins (protodioscin); øvrige græsarter lav/ikke detekterbar.
-
Regulator Complete praksiserfaring; eliminationsstrategier anbefalet af Tribute Equine Nutrition / Optim Equine.
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.