Aminosyrerne i hestefoderkilder, med fokus på lysin (som tit er den begrænsende), methionin og tauri

Biologisk betydning

• Essentiel aminosyre for heste (kan ikke syntetiseres endogent).

• Er typisk den først begrænsende aminosyre i de fleste grovfoderbaserede rationer, især i halm og græs med lav proteinprocent.

• Vigtigste funktioner:

  • Proteinopbygning, især i muskelvæv og vækst (føl, ungheste, præstationsheste).

  • Understøtter enzym- og hormonproduktion, bl.a. via carnitinsyntesen (lysin + methionin → carnitin).

  • Har en rolle i knoglevækst, især i unge dyr (via kollagenproduktion).

  • Understøtter immunforsvaret gennem antistofsyntese.

Metabolisk rolle

• Lysin metaboliseres ikke i tarmen som mange andre aminosyrer, men absorberes direkte i tyndtarmen.

• Overskud af lysin kan ikke omdannes til andre essentielle aminosyrer → det er derfor afgørende, at rationerne dækker minimumsbehovet.

Referenceværdier

• NRC (2007):

  • Voksne heste (500 kg, vedligehold): ca. 0,026 g lysin pr. kg kropsvægt/dag (≈ 13 g/dag).

  • Føl og ungheste har højere krav (fx føl 4–6 mdr: ca. 4,3 g lysin pr. kg tilvækst + vedligehold).

Referencer

• NRC (2007). Nutrient Requirements of Horses, 6th Edition. National Academies Press.

• Ott, E. A. et al. (1979). “The lysine requirement of growing horses.” Journal of Animal Science, 48(4): 867–874.

2. Methionin

Biologisk betydning

• Essentiel aminosyre, ofte den anden begrænsende i hestefoder efter lysin.

• Indeholder svovl → vigtig for:

  • Dannelse af cystein og taurinsyntese (i de fleste dyr, men se taurinafsnittet).

  • Keratinsyntese, dvs. hov-, hud- og pelsdannelse.

  • Methylgruppedonor (via S-adenosylmethionin, SAM) → epigenetik, DNA-methylering, transmethylationsreaktioner.

  • Antioxidantfunktion: Methionin → cystein → glutathion.

Metabolisk rolle

• Methionin kan omdannes til cystein via transsulfurationsvejen.

• En del methionin bruges til carnitinproduktion sammen med lysin.

• Begrænsede mængder i typisk grovfoder → tilskud kan være relevant i højtpræsterende heste eller ved dårlig hovkvalitet.

Referenceværdier

• Der findes ikke officielle NRC-tal for methioninbehov hos voksne heste, men:

  • Methionin udgør typisk ~ 2–3 % af det samlede essentielle aminosyrebehov.

  • Pragmatisk anbefaling: ~ 30–40 % af lysinindtaget (dvs. 4–5 g/dag for en voksen hest vedligehold).

Referencer

• NRC (2007), kapitel om aminosyrer.

• Breidenbach, A. & Meyer, H. (1997). “Amino acid composition of equine muscle protein and the amino acid requirements of horses.” Livestock Production Science, 51: 101–107.

• Staniar, W. B. et al. (2010). “Methionine and cysteine requirements in equine diets.” Equine Vet J Suppl, 38: 34–39.

3. Taurin

Biologisk betydning

• Ikke-klassisk essentiel hos heste — dvs. de kan syntetisere taurin fra methionin og cystein.

• Funktioner:

  • Osmoregulation og cellevolumenregulering.

  • Antioxidant og membranstabiliserende funktioner.

  • Betydning for galdesyrekonjugering (taurocholsyre) → fedtfordøjelse.

  • Stabiliserer cellemembraner i muskel- og nervevæv; har potentielle effekter på muskelpræstation og hjertefunktion.

  • Immunmodulation og tarmbarrierefunktion (vist i andre arter, antaget tilsvarende hos hest).

Taurin hos heste

• Heste kan danne taurin fra cystein via cysteinsulfinatvejen → de er ikke afhængige af kosttaurin (modsat katte).

• Der findes ingen NRC-krav.

• I praksis er taurin i hestefoder lavt, da plantefoder generelt indeholder meget lidt fri taurin.

• Tilskud undersøges eksperimentelt ift. muskelfunktion og restitution, men ikke standardiseret.

Referencer

• Hintz, H. F. & Schryver, H. F. (1972). “Taurine biosynthesis in the horse.” J. Nutr., 102(6): 833–837.

• Swanson, T. D. et al. (2012). “Taurine status and metabolism in horses.” J Anim Physiol Anim Nutr (Berl), 96(3): 481–489.

• Ghosh, S. et al. (2018). “Taurine in nutrition and metabolism: A review.” Nutrients, 10(5): 599.

4. Cystein hos heste

• Cystein indeholder en thiolgruppe (-SH), som danner disulfidbroer (-S–S–) i keratin og kollagen → afgørende for styrken i hovhorn, hår/pels og bindevæv.

• Forstadie til glutathion (GSH) sammen med glutamat og glycin. GSH er en central intracellulær antioxidant og en del af fase II afgiftning.

• Cystein kan dannes fra methionin via transsulfurationsvejen. Hvis methionin er lav → cysteindannelse falder. Omvendt kan cystein spare på methioninbehovet, hvis den tilføres direkte.

• Hos heste omdannes cystein til taurin via cysteinsulfinatvejen.

Referencer

• Hintz & Schryver (1972). Taurine biosynthesis in the horse. J. Nutr.

• Meyer & Coenen (2002). Pferdefütterung.

• Staniar, W. B. et al. (2010). Equine Vet J Suppl, 38: 34–39.

Tabel 1. Opsummerende tabel

1. Aminosyreindhold i typiske fodermidler til heste

(Alle værdier er gennemsnitlige typetal — der kan forekomme variation efter sort, høsttidspunkt, tørring, proteinindhold osv.)

2. Vigtige observationer

Lysin

• Græs, wrap og hø dækker typisk vedligeholdsbehovet, hvis proteinindholdet er moderat til højt — men ikke altid behovet for vækst eller muskelopbygning.

• Lucerne og esparsette har højere lysinkoncentration og kan hæve den samlede ration markant.

• Sojaskrå og ærteproteinkoncentrat er de mest effektive kilder til at rette aminosyreprofiler, især i halmbaserede rationer.

Methionin

• Generelt lavere andel i alle vegetabilske fodermidler, inkl. lucerne.

• Soja og ærteprotein har lidt højere methionin, men det er stadig ofte den 2. begrænsende aminosyre i praksis.

• Ved høj hovbelastning eller dårlig hovkvalitet kan tilskud (DL-methionin eller MHA) være nødvendigt.

Taurin

• Meget lavt i planter — det meste i foder stammer fra mikrobiel syntese eller endogen dannelse.

• Ølgær kan indeholde små mængder (0,5–1 g/kg TS), men biologisk betydning er uklar hos hest.

• Heste kan selv danne taurin fra cystein → ingen normer.

Cystein

• Cysteinindholdet følger ofte råproteinindholdet relativt stabilt, men har lidt lavere procent end methionin i de fleste vegetabilske fodermidler.

• Samlet indhold af methionin + cystein udgør typisk 2,8–3,5 % af råprotein, hvilket er lavere end for fx svin og fjerkræ.

• Sojaskrå og ærteproteinkoncentrat har det højeste absolutte indhold, men procentdelen af RP ligger på samme niveau som lucerne.

• Cystein kan spare methionin: Hvis fodermidlerne indeholder tilstrækkeligt cystein, kan man reducere behovet for methionintilskud en smule (typisk 40–60 % af SAA-behovet kan dækkes af cystein).

• Keratinrig struktur (hove, pels) kræver både methionin og cystein → rationer til heste med hovproblemer bør optimeres på samlede svovlholdige aminosyrer, ikke kun methionin.

• Lucerne og esparsette bidrager væsentligt til cystein i grovfoderbaserede rationer og kan aflaste behovet for syntetisk tilskud.

3. Anvendelse i praksis

• Ved halm- eller wrap-baserede rationer med lavt protein kan 1–1,5 kg lucerne + 0,5–1 kg sojaskrå eller ærteprotein dække både energi og essentielle aminosyrer for voksne heste.

• Ved højere krav (fx ungheste, præstationsheste, drægtighed) er targetet ofte 4–5 % lysin af råprotein, og methionin omkring 30–40 % af lysin.

• Ølgær bør vurderes kritisk pga. fordøjelighed og mængden af ikke-stivelsespolysaccharider i cellevæggen — det kan give øget tarmfermentering og luft.

Hovedreferencer

• NRC (2007). Nutrient Requirements of Horses. National Academies Press.

• Meyer, H. & Coenen, M. (2002). Pferdefütterung. 4. Auflage.

• DLG Futtermitteltabellen (2020). Deutsche Landwirtschafts-Gesellschaft.

• Breidenbach, A. & Meyer, H. (1997). Livestock Production Science, 51: 101–107.

• Hintz, H. F. & Schryver, H. F. (1972). J. Nutr., 102(6): 833–837.

• Swanson, T. D. et al. (2012). J Anim Physiol Anim Nutr, 96(3): 481–489.

• EU Feed Materials Register & Feedipedia (INRA/FAO/AFZ).

4. Opdateret aminosyretabel (kortform)

5. Er det nødvendigt at tilsætte aminosyren Taurin til hestefoder?

Taurin er ikke livsnødvendig, da den kan dannes fra livsnødvendige methionin, videre til den anden vigtige svovlholdige aminosyre, cystein eller direkte fra cystein. Taurin kan være betinget nødvendig, hvis foderet er lavt på de andre aminosyrer, men som det ses af tabel 4 har alle de normale fodermidler et ret jævnt og balanceret indhold, specielt når man ser på methionin og cystein tilsammen.

Omdannelsen af methionin til taurin er dog en trinvis proces, der kræver adskillige enzymtrin, og derfor er de ernæringsmæssige co-faktorer, der skal til, for at disse enzymer kan gøre deres arbejde tilstrækkeligt effektivt, vigtige. Det drejer sig om B-vitaminerne B2 (riboflavin), B6 (pyridoxin), B12 (cobalamin), folat samt mineralerne magnesium, zink, kobber, mangan, jern og desuden C- og E-vitamin.

Hvis man fodrer med et vitamin-mineraltilskud, der er i underskud på nogle af disse co-faktorer, kan omdannelsesprocesserne lide. Regulator Completes holdning er, at med tilstrækkelig proteindækning ift. hestens behov og vores optimalt sammensatte vitamin-mineraltilskud, der bl.a. dækker samtlige ernæringsmæssige co-faktorer, er det ikke nødvendigt at tilsætte taurin.