Calcium, fosfor og magnesium: fundamentet grovfoderet sjældent leverer
Der er mineraler i er ikke det samme som der er nok
Mineraler som calcium, fosfor og magnesium er det mest undervurderede område i hestefodring. Ikke fordi nogen vil det anderledes, men fordi det er usynligt. Du kan ikke se på en fodersæk, om hesten reelt får det, den skal bruge.
Mange produkter indeholder mineraler. Det afgørende spørgsmål er ikke, om der er mineraler i, men om der er tilstrækkeligt i den mængde, hesten faktisk får. Et foder, der er designet til at blive givet i en stor mængde, kan godt dække. Er det designet til en lille mængde, uden at mineralniveauet følger med, får du et foder, der smager af komplet uden at fungere som komplet.
Det skjulte problem er sjældent en enkelt dag med mangel. Det er "lidt for lidt" over lang tid: svingende trivsel, langsom udvikling i muskler og overlinje, mat udtryk, udfordringer med pels og hovkvalitet, og en hest der kræver mere og mere for at fungere.
De tre makromineraler og hvad de laver
- Calcium (Ca) aktiverer musklerne, når nervesystemet giver besked.
- Fosfor (P) driver energiproduktionen via ATP.
- Magnesium (Mg) får musklerne til at slappe af igen, så bevægelsen kan gentages.
Sammen styrer de muskelarbejde, energiforbrug, varmeproduktion, fedtforbrænding, knoglestyrke, nervefunktion og restitution.
Hvor hesten får dem fra
Langt størstedelen kommer fra grovfoderet, men niveauerne varierer markant fra mark til mark. Marker på lerjord eller marker, der gødes regelmæssigt, indeholder ofte tilstrækkeligt calcium, fosfor og magnesium. Sandjord, hobbyarealer og naturenge ligger typisk lavt, især på calcium og fosfor.
To grovfoderballer, der ser ens ud, kan have vidt forskellige mineralprofiler. Det kan ikke vurderes uden en mineralanalyse.
De fleste foderprogrammer regner med gennemsnitsværdier, der stammer fra marker til produktionsdyr. De marker er bedre passet og gødet end de enge, sandjorde og hobbyarealer, hvor meget hestegrovfoder reelt kommer fra.
Den ærlige realitet
Vi har ikke set én eneste grovfoderanalyse, der bare nærmede sig de tidligere "gennemsnitstal". Alle analyser lå lavere.
Hvad EDH og PP faktisk dækker
Every Day Happy og Peak Performance er sammensat, så de dækker de vitaminer og mikromineraler, grovfoderet typisk mangler. På calcium og fosfor dækker de kun en del. Tallene herunder er pr. 100 kg hest ved vedligehold.
| Pr. 100 kg hest | Calcium | Fosfor | Magnesium |
|---|---|---|---|
| Behov (KER) | 6 g | 4,1 g | 2,0 g |
| EDH eller PP, 45 g | 2,0 g (33 %) | 1,2 g (29 %) | 1,4 g (70 %) |
| EDH eller PP, 65 g | 2,8 g (47 %) | 1,8 g (44 %) | 2,0 g (100 %) |
| EDH eller PP, 80 g | 3,5 g (58 %) | 2,2 g (54 %) | 2,5 g (125 %) |
| Trikem Calcium-Fosfor, 15 ml (16 g) | 2,7 g (45 %) | 3,65 g (91 %) | 0,16 g (8 %) |
Magnesium er dækket ved normal dosering. Calcium og fosfor er det ikke. Resten skal komme fra grovfoderet.
Kender du ikke grovfoderets mineralindhold, fodrer du på Ekstra-niveau. Det er husets hovedregel: 65 g pr. 100 kg til heste 0‑14 år, 80 g pr. 100 kg til seniorer fra 15 år. Ved Normal-niveau er tallene henholdsvis 45 g og 54 g. Hele skemaet med vægt og arbejdsmængde ligger i doseringsskemaet.
Når Ca og P alligevel ligger lavt
Ligger makromineralerne lavt, reagerer hesten instinktivt ved at spise mere. Det giver et større indtag af sukker og energi, vægtøgning, dårligere forbrænding og lavere vitalitet. Det typiske billede er:
- lav energi og en hest, der virker "flad"
- manglende arbejdsvilje
- dårlig forbrænding
- øget appetit
Supplering er relevant, hvis analysen viser Ca og P under normalområdet, hvis grovfoderet kommer fra sandjord eller ungødede marker, eller hvis hesten virker træt og uoplagt uden anden forklaring. Ligger det kun lidt lavt, kan du øge EDH eller PP eller supplere med Supreme Minerals. Ligger det meget lavt, er et rent kalk-fosfortilskud både billigere og mere præcist.
Mængden fastsættes ud fra grovfoderanalysen, ikke på fornemmelse. Tilskuddet skal gives dagligt i krybben. Hesten kan ikke selv regulere calcium og fosfor via saltsten eller ad libitum-mineraler.
Giv det cirka en måned, før du vurderer effekten. Mange heste reagerer med bedre energi og arbejdsvilje efter 10‑14 dage, og bedre muskelrespons og stabil trivsel efter 3‑4 uger. Ser du ingen ændring, skal du have lavet en grovfoderanalyse og få tallene lagt ind i et foderprogram.
Ofte stillede spørgsmål om calcium og fosfor til heste
Kan hesten selv regulere calcium og fosfor?
Er en grovfoderanalyse nok til at vurdere mineralerne?
Kan lucerne dække calcium og fosfor?
Hvorfor anbefales et kalk-fosfortilskud uden for sortimentet?
Forbehold. Artiklen er ernæringsfaglig og erstatter ikke individuel dyrlægerådgivning. Vores vurdering af, at underskud af makromineraler bidrager væsentligt til overvægt, inflammation, træningsbesvær, skader og nedsat arbejdsevne, er en faglig hypotese baseret på de analyser og de foderplaner, vi selv ser. Den er ikke dokumenteret i kontrollerede studier, og der er behov for mere forskning på området.
Fra vores sortiment: Every Day Happy og Peak Performance dækker vitaminer og mikromineraler samt en del af Ca og P. Supreme Minerals er udviklet til heste med lavt Ca/P i grovfoderet og dækker ved 20 g pr. 100 kg ca. 50 % af behovet for calcium og fosfor.
Uden for vores sortiment: ligger grovfoderets calcium og fosfor meget lavt, anbefaler vi et rent kalk-fosfortilskud, for eksempel Trikem Calcium-Fosfor (en monocalciumfosfat). Det påvirker kun makromineralerne, så du undgår at overdække mikromineralerne.
For dyrlæger og fagpersoner
Afsnittet gennemgår normalniveauer, mikromineralbilledet i dansk grovfoder og grundlaget bag artiklen.
Normalniveauer i grovfoder
Husets referenceværdier for grovfoderets tørstof: calcium ca. 4 g/kg, fosfor 2,0‑3,0 g/kg, Ca:P-forhold 1,2:1 til 2:1 (KER-INRA). For mikromineraler: kobber 4‑5 mg/kg, zink 20‑22 mg/kg, mangan 40‑50 mg/kg, jern 100‑110 mg/kg. Ligger analysen der, kan der køres på Normal-niveau. Ellers Ekstra.
Bemærk at hesten kan være fuldt dækket på mikromineraler ved 45‑50 g EDH eller PP pr. 100 kg og alligevel mangle calcium og fosfor. Makro og mikro skal vurderes hver for sig, fordi de ikke følger hinanden i grovfoderet.
Makromineraler i typiske grovfodermidler
| Udfodrede værdier, g/kg | Ca | P | Mg |
|---|---|---|---|
| Behov pr. 100 kg, vedligehold (KER) | 6 | 4 | 2 |
| Markgræs, 17 % TS | 1,1 | 0,6 | 0,3 |
| Vårbyghalm | 1,0 | 0,2 | 0,3 |
| Hø eller wrap, lavt kalkniveau | 1,9 | 1,4 | 0,8 |
| Wrap 70 % i skridning, gennemsnit | 4,2 | 2,4 | 1,0 |
| Grønpiller | 5,2 | 3,2 | 2,0 |
| Lucerne, gennemsnit af 6 | 11,5 | 2,8 | 1,9 |
Værdier lånt fra Sundhest.dk. Lucerne kan kompensere for lavt kalkindhold, men ikke for lavt fosfor.
Mikromineralerne: jern er ikke bare jern
Det er en udbredt misforståelse, at et højt jerntal på analysen betyder, at jernbehovet er dækket. Størstedelen af jernet i jord og grovfoder er jernoxid, som hestens tyndtarm næsten ikke kan optage. Der er derfor stor forskel på total jern og biotilgængeligt jern, og heste optager under alle omstændigheder kun 10‑15 % af jernet (NRC 2007; Crozier et al. 1997).
KER formulerer det sådan: jernmangel kan forekomme hos heste på jernrigt grovfoder, især hos heste i vækst, avlshopper og præstationsheste, fordi de samlede jernværdier i analyserne er misvisende (KER Technical Bulletin: Iron in Equine Diets, 2016). Vi bruger derfor kun letoptagelige jernkilder og balancerer jern mod kobber og zink.
Kobber, zink, jod, selen, kobolt og molybdæn
- Kobber og zink mangler oftest i dansk grovfoder. De indgår i enzymfunktion i muskler og lever, i hud, pels og hovkvalitet, i bindevæv og knogleopbygning og i immunforsvaret. Forholdet bør typisk være 3‑4 dele zink pr. 1 del kobber. Man har hidtil antaget, at jernoverskud konkurrerer med optagelsen af zink og kobber. Nyere arbejde peger på, at kobber også hæmmer jern, og at kobber har sit eget transportprotein, så kobberoptagelsen er sikret.
- Mangan indgår i udvikling af knogler, brusk og muskler. Niveauerne varierer regionalt. Mangel er mindre udbredt end for kobber og zink, men kan spille en rolle hos ungheste, avlsdyr og ved heling af skader.
- Jod er nødvendig for skjoldbruskkirtlens produktion af stofskiftehormoner. Danske jord- og foderforhold indeholder næsten ingen jod, så det skal tilføres udefra i præcise mængder.
- Selen er en kraftig antioxidant og indgår i muskler og stofskifte. Selenindholdet i dansk grovfoder er ekstremt lavt, så tilskud er altid nødvendigt, men det skal gives kontrolleret, da både for lidt og for meget giver problemer.
- Kobolt bruges af tarmfloraen til at danne vitamin B12. Men B12 dannet af tarmfloraen hos heste kan ikke optages i det pågældende tarmafsnit, så heste skal have B12 tilført, modsat drøvtyggere.
- Molybdæn findes i meget små mængder. Mangel er sjælden, men stoffet har betydning for balancen med kobber, og for høje mængder kan hæmme kobberoptagelsen.
| Mineral | Typisk status i dansk grovfoder | Bemærkning |
|---|---|---|
| Jern (Fe) | Højt totalindhold, lav biotilgængelighed | Jernoxid optages dårligt |
| Kobber (Cu) | Lavt | Ofte mangel |
| Mangan (Mn) | Varierende | Kan være lav regionalt |
| Zink (Zn) | Lavt | Ofte mangel |
| Jod (I) | Meget lavt | Skal tilføres |
| Kobolt (Co) | Lavt | Bruges til B12-dannelse |
| Molybdæn (Mo) | Meget lavt | Ses i relation til kobber |
| Selen (Se) | Meget lavt | Skal tilføres kontrolleret |
Baseret på analyser fra SEGES, INRA/Wageningen 2012 og Andersson et al. 2021.
Vil du regne efter selv, er mineralafsnittene i dyrlæge Nanna Lutherssons "Den store foderbog" et brugbart opslagsværk. Regn på, hvad produktet leverer pr. dagsdosis pr. 100 kg hest.
Kilder
- INRA/Wageningen (2012). Horse Nutrition: INRA Nutrient Requirements. Wageningen Academic Publishers.
- KER Technical Bulletin (2016): Iron in Equine Diets.
- Pagan, J.D. & Jackson, S.G. (1996). The effect of mineral imbalances on equine performance. Kentucky Equine Research Proceedings.
- Smith, B.P. et al. (1984). Iron absorption in horses. Journal of Animal Science.
- Hintz, H.F. & Schryver, H.F. (1972). Selenium supplementation of horses. Cornell Veterinarian.
- Jansson, A. & Harris, P. (2018). Nutritional management of performance horses. Veterinary Clinics of North America: Equine Practice.
- Nielsen, B.D. et al. (2020). Trace mineral status of horses fed forage-based diets in the Nordic region.
- Andersson, H. et al. (2021). Regional variation in mineral content of forages in Scandinavia.
- NRC (2007). Nutrient Requirements of Horses, 6. reviderede udgave. National Academies Press.
- Crozier, J.A. et al. (1997). Journal of Animal Science 75:1651‑1658.
