Store ride- og sportsheste har et højere energi- og proteinbehov end ponyer og islændere, men de kæmper alligevel ofte med overvægt – faktisk viser undersøgelser, at mere end hver fjerde hest i Danmark er for tyk.
Uanset om din hest er fritidshest eller konkurrencehest, er grovfoder, protein, vitaminer og mineraler og Omega-3 grundlaget for en sund krop og gode præstationer.
Heste bliver syge, hvis de ikke får det rigtige grovfoder i tilstrækkelige mængder. Fra naturens side er heste skabt til at spise det meste af døgnet, og en fodring, der respekterer dette, mindsker risikoen for mange sygdomme.
Hvordan fodrer du din hest korrekt?
Det kan siges meget kort:
-
Minimum 1,5 kg grovfoder pr. 100 kg kropsvægt pr. dag – gerne mere, hvis hesten kan tåle det uden at blive tyk
-
Minimum 8 timers spisetid i døgnet (helst ad libitum)
-
Hesten må maksimalt stå 5 timer uden grovfoder (græs, hø eller wrap)
-
Sukkerindholdet i grovfoderet bør være lavt: gerne under 5-7 %
👉 Hvis hesten bliver for tyk:
-
Vælg grovfoder med lavt energiindhold (0,4–0,5 FE pr. kg tørstof)
-
Erstat op til 25 % af høet/wrappen med halm
-
Brug slowfeedere for at forlænge spisetiden
💡 Godt grovfoder med lavt sukkerindhold mindsker risikoen for mavesår, kolik, forfangenhed og tarmslyng.
Din hest skal også have vitaminer, mineraler og protein
Selv når grovfoderet er af god kvalitet, dækker det ikke hele behovet.
Din hest skal altid have:
-
Vitaminer og mineraler
-
Protein
-
Salt og elektrolytter
👉 Ellers havner hesten i underskud, hvilket på sigt giver helbredsproblemer.
Protein – ofte den glemte faktor
Heste har brug for ca. 1,5 g råprotein pr. kg kropsvægt pr. dag.
Kropsvægt | Proteinbehov pr. dag |
---|---|
500 kg | 750 g råprotein |
600 kg | 900 g råprotein |
700 kg | 1050 g råprotein |
800 kg | 1200 g råprotein |
👉 Hvis grovfoderet er lavt på protein (fx sent høstet wrap eller hø fra ugødede marker), er det nødvendigt at supplere.
Mangler hesten protein, kan det vise sig som:
-
dårlig eller manglende muskelsætning
-
mat pels og dårlige hove
-
nedsat restitutionsevne
Eksempler på proteinindhold i grovfoder og fodermidler
Foderemne | Råprotein pr. kg tørstof (ca.) | Kommentar |
---|---|---|
Wrap/hø fra ugødede marker | 40–60 g | Meget lavt indhold, dækker sjældent behovet alene |
Wrap/hø fra gødede marker | 70–100 g | Bedre, men kan stadig være i underkanten |
Lucerne (tørret) | 150–200 g | God grovfoderbaseret proteinkilde, lavt sukker |
Sojaskrå | 440–480 g | Meget høj og letoptagelig proteinkilde |
👉 Derfor er det vigtigt at få analyseret sit grovfoder. Har du wrap eller hø fra ugødede marker, er det næsten altid nødvendigt at supplere med en proteinkilde.
Hvad vejer din hest?
At kende hestens vægt er afgørende for god fodring.
Sådan gør du:
-
Stil hesten på et plant underlag.
-
Mål omkredsen i gjordlejet (i meter).
-
Brug formlen: gjordmål³ × 80 = kropsvægt i kg
Eksempel:
-
Gjordmål = 205 cm (2,05 m)
-
2,05 × 2,05 × 2,05 = 8,6
-
8,6 × 80 = 688 kg
Eller køb et vægtmålebånd, så slipper ud for at regne.
Normal- eller overvægtige heste
-
Fodr med Every Day Happy og salt og +Fiber Mash (lavt kalorieindhold)
-
Tildel vitaminer og mineraler efter den faktiske vægt – ikke den ønskede vægt
-
Justér ned i takt med, at hesten taber sig
-
Motionér mindst 30 minutter dagligt – det forbedrer insulinfølsomheden
👉 Husk: Mindst en ud af fire heste i Danmark er overvægtig. Mange ejere synes, hestene skal se rundere ud, end hvad der er sundt. Spørg derfor gerne din dyrlæge eller fagperson om en objektiv vurdering af hestens huld.
Energikrævende heste
Heste i hårdt arbejde, avl eller konkurrence – eller heste, der er for tynde – har brug for flere kalorier for at holde vægt og arbejdsenergi.
-
Brug +Energy Fiber Mash for blodsukkerneutral energi (hesten bliver ikke “varm”)
-
Kombinér med salt og Every Day Happy eller Peak Performance
-
Vælg Peak Performance, hvis hesten har brug for ekstra støtte til:
-
led, sener, muskler og knogler
-
skadeshåndtering og stress
-
bedre indlæring
-
Har din hest særlige behov?
Så kan du bestille en telefonkonsultation og få en individuel foderplan, der tager højde for din hests vægt, alder, arbejde og helbred.
Kort opsummering
1️⃣ Godt grovfoder er grundlaget – minimum 1,5 kg pr. 100 kg kropsvægt.
2️⃣ Grovfoderet skal have et lavt sukkerindhold (under 7 %).
3️⃣ Heste må aldrig stå mere end 5 timer uden grovfoder.
4️⃣ Proteinbehovet er 1,5 g råprotein pr. kg kropsvægt – ellers risikerer hesten muskeltab, dårlig pels og svage hove.
5️⃣ Vitaminer og mineraler skal altid tildeles efter den faktiske vægt.
6️⃣ Justér kalorier op eller ned afhængigt af hestens huld og arbejdsniveau.
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.