Halm som grovfoder – faglige overvejelser og foderplanmodeller

Brugen af halm som en væsentlig eller dominerende del af hestens grovfoder vinder frem – både af praktiske og ernæringsmæssige årsager.

Det sker i takt med:

• højere sukkerindhold og lavere proteinindhold i wrap og hø

• øget fokus på vægtkontrol og stofskifteproblemer

• og klimaforandringer, der påvirker græsproduktionens kvalitet

🔬 Ernæringsmæssige egenskaber ved halm

Halm kan være relevant til heste, hvor energitilførsel og sukkerindtag ønskes reduceret, uden at reducere tyggetid og fibermængde.

📈 Evidens for anvendelse

Flere studier (bl.a. Jansson et al., 2018; Muhonen et al., 2019) peger på, at:

• Op til 50 % af grovfodertørstoffet kan udgøres af halm uden negativ effekt på mave-tarm-sundhed hos raske heste

• Halm øger tyggetid og understøtter mæthed og adfærdsro

• Ved energirige eller sukkerholdige grovfoderpartier kan halm fortynde den samlede ration

🌍 Klimaforandringer og ustabile grovfoderprofiler

Klimaændringer og reguleringer påvirker græssets vækstbetingelser og dermed næringsindholdet i det høstede grovfoder:

Tendensen er:

• Højere sukker og lavere protein i wrap og hø

• Større risiko for ubalance ved enkel grovfoderstrategi

• Øget relevans for at anvende halm strategisk

⚖️ Hvornår gælder grovfoderanbefalinger – og hvornår gør de ikke?

De klassiske anbefalinger om 1,5–2,5 % TS/kg kropsvægt/dag gælder kun, når grovfoderet har følgende sammensætning:

• TS-indhold 65–75 %

• Råprotein >7,5 %

• WSC <10 %

• FE ca. 0,6–0,75 pr. kg

Når wrap har lavt protein og højt sukker, ses typisk:

• Underskud af protein (nedsat evne til at opretholde normal præstation)

• Overskud af sukker (risiko for overvægt og ubalance i blodsukkerregulering)

• Forhøjet foderindtag → vægtøgning og lav metabolisk effektivitet

📊 Foderrationer uden hø – fokus på vægttab og fiberbalance


Antagelser for beregning: 500 kg hest, med behov for 1,4–1,5 g/kg råprotein (700–750 g), vedligehold 5 FE. Sukker, stivelse og opløselige fibre beregnet. Der fodres altid med 65 g/100 kg hest af EDH / Peak Performance eller 20 g/100 kg Supreme Minerals, for at have vitamin-mineral dækning ved kombinations fodring. 

- For halm-alene ration med 1,2 kg sojaskrå: 75–80 g/100 kg EDH eller PP, eller 25 g/100 kg Supreme Minerals.

🧠 Faglige nøglepointer

• Model c egner sig til nøjsomme og stofskiftefølsomme heste uden behov for energi – men kræver målrettet supplerende protein og fermenterbare fibre.

• Model d–f viser, hvordan man kan skabe balancerede, lav-sukker foderplaner med høj proteindækning – selv uden wrap eller hø.

• Model g (halm + 1,2 kg sojaskrå) er den mest enkle løsning, der alene med sojaskrå dækker proteinbehovet. Den giver dog ingen variation i fibre og ingen ekstra fermenterbare fibre, så den kan være ensidig for tarmmiljøet. Derfor anbefales modellen primært som kortvarig eller nødløsning – eller med tilføjelse af fx roepiller, +Fiber Mash eller grønpiller for bedre fiberdiversitet.

• Brug af pektin- og arabinoxylanrige fibre (fx citrus, roepiller, +Fiber Mash, klid) anbefales frem for høje doser gærbaseret β-glucan ved nøjsomme heste.

• Ved valg af Every Day Happy eller Supreme Minerals kan RC O3 Algeolie (2,5–5 ml/100 kg) supplere omega-3-forsyning og bidrage til normale funktioner i stofskifte og tarm.

📌 Konklusion

Halm er ikke kun et nødfoder, men et strategisk fodermiddel til moderne foderplanlægning – især ved:

• Højt sukkerindhold i wrap

• Lavt proteinniveau i grovfoder

• Vægttabsmål eller metaboliske udfordringer

• Fokus på tyggetid, mæthed og tarmbalance

Ved korrekt anvendelse kan halm indgå som hovedbestanddel i balancerede rationer, forudsat at protein, fermenterbare fibre, vitaminer og mineraler suppleres målrettet.

 

Hvis du vil se, hvordan denne viden omsættes til en konkret foderplan for nøjsomme og metabolisk udfordrede heste, så læs den lette version her:

➡️ Halm som hestefoder – er det overhovedet en god idé?