Hvad er gær egentlig – og hvorfor tilsættes det til hestefoder?

Gær kender vi alle fra køkkenet: det bruges til at hæve brød og brygge øl. Men i hestefoder tilsættes gær ofte som et tilskud, der siges at kunne “støtte fordøjelsen”.

Hvad er gær?

Gær er en mikroorganisme – en encellet svamp. Den mest brugte art i både mad og foder er Saccharomyces cerevisiae. Den findes ikke normalt i tarmen hos heste, så den skal tilføres løbende, hvis man vil have en given effekt.  

• I køkkenet får den brød til at hæve ved at danne kuldioxid (CO₂).
• I bryggerier bruges den til at gære sukker om til alkohol.
• I foderindustrien bruges den i forskellige former, fordi man mener, den kan påvirke tarmfloraen.

Forskellige typer gær i foder

Der findes flere former, som ofte forveksles med hinanden – og på indholdsfortegnelsen kan de stå under deres latinske navne:

1. Levende gær (Saccharomyces cerevisiae)
   – stadig aktiv, kan formere sig og påvirke fermenteringen i tarmen.
2. Inaktiveret gær (Saccharomyces cerevisiae inaktivata)
   – opvarmet eller behandlet, så cellerne er døde. Virker mere som en proteinkilde end som et probiotikum.
3. Gærkulturer / fermenteringsprodukter (Saccharomyces cerevisiae fermentum eller “gærkultur”)
   – restprodukter fra gærfermentering, fx ølgær. Indeholder cellevægge, B-vitaminer og andre komponenter.

Hvorfor tilsættes gær til hestefoder?

Producenterne fremhæver især tre påståede fordele:

• Bedre fibre-nedbrydning i bagtarmen.
• Mere stabil fordøjelse på stivelsesrige rationer.
• Øget appetit og foderudnyttelse.

👉 Problemet er, at forskningen viser meget blandede resultater. Nogle studier finder ændringer i tarmfloraen – andre gør ikke. Nogle finder positive effekter, andre finder øget risiko for syre, gas og forskydninger i bakterierne.

Hvorfor kan det være en risiko?

Når man tilsætter en levende mikroorganisme til hestens foder, blander man sig direkte i den naturlige tarmflora. Og hestens tarmsystem er ekstremt følsomt.

• I nogle studier er gær koblet til at øge forekomsten af flere syreproducerende bakterier der, i andre studier, forbindes med kolik, mavesår og forfangenhed hvis der er for mange af dem. 
• I andre studier ses ændringer i diversiteten i nedgående retning, dvs. at der er en lavere diversitet – hvilket kan betyde mere inflammation og dårligere sukkerregulering.
• I laboratorieforsøg er gær desuden koblet til mere gas og CO₂, hvilket kan give oppustethed og ubehag.

🚫 Ingen gær i Regulator Complete.

✅ Kun balancerede fibre, protein og omega-3 – for en stabil tarmflora og en fordøjelse i ro.

👉 At tilsætte gær kan i studier minde om russisk roulette i hestens mave: udfaldet er uforudsigeligt – og når det går galt, er det koblet til kolik, mavesår og forfangenhed.

Og konsekvenserne mærkes ikke kun af hesten:

• Akutte dyrlægeregninger ved kolik.
• Lange og dyre behandlingsforløb ved mavesår.
• Smederegninger og specialbeslag ved forfangenhed.

Fodringsfejl i værste fald koste dig både hestens trivsel og mange tusinde kroner i ekstraudgifter.

Faktaboks
<div style="border:2px solid #c00; padding:12px; border-radius:8px; background-color:#fff3f3;">

📦 Sådan kan gær stå i indholdsfortegnelsen

Når du læser på sækken, kan gær være angivet med forskellige navne – typisk på latin:

• Saccharomyces cerevisiae → levende gær
• Saccharomyces cerevisiae inaktivata → inaktiveret gær
• Saccharomyces cerevisiae fermentum → gærkultur / fermenteringsprodukt
• Ølgær → restprodukt fra bryggeri, kan også være nævnt som “brewer’s yeast”

👉 Hvis du ser ét af disse navne på indholdsfortegnelsen, betyder det, at foderet indeholder gær – uanset om det står som “levende”, “inaktiveret” eller “kultur”.

</div>