Foderdeklarationer kan snyde – især når det gælder forbrændingsmineralerne

✨ Kort fortalt – essensen til dig, der bare vil have det vigtigste

Mange heste mangler ikke energi – de mangler de små, men afgørende byggesten, som får kroppen til at fungere: mikromineralerne.

👉 Grovfoderet ser ofte flot ud på analysen, men størstedelen af jernet findes som jernoxid, som hesten ikke kan optage. Samtidig ligger kobber, zink, jod og selen som regel under det reelle behov.
Resultatet? Kroppens motor kører ikke optimalt – selvom foderplanen ser “rigtig” ud på papiret.

💡 Hemmeligheden ligger i at vælge et gennemtænkt mineraltilskud, som dækker de rigtige næringsstoffer i de rigtige mængder og former. Det er her, du kan gøre den største forskel for hestens stofskifte, immunforsvar, hove, hud og trivsel.

Hvis du vil se forskellen sort på hvidt, så tag “Den store foderbog”, slå op på mineralafsnittene, og lav en hurtig beregning pr. 100 kg hest. Det tager kun få minutter — og giver dig et knivskarpt overblik over, hvad du reelt giver… og hvor Regulator Complete skiller sig ud.

 

Få styr på de små, men afgørende mineraler

Når man står og skal vælge foder til sin hest, kan det hurtigt føles uoverskueligt:
Der er analyser, anbefalinger, meninger og mærker i alle retninger. Mange hesteejere fokuserer naturligt på energi, protein og sukker – men glemmer en afgørende brik i puslespillet:

👉 Forbrændingsmineralerne – også kaldet mikromineraler.

Disse mineraler findes kun i små mængder i foderet, men de har en helt central rolle for hestens forbrænding, stofskifte, immunforsvar, pels, hove og muskler. Og balancen mellem dem betyder meget.

🔸 Hvad er mikromineraler?

Mikromineraler er de mineraler, som hestens krop kun behøver i meget små mængder, men som er helt nødvendige for at en lang række enzymer og hormonelle processer fungerer. Hos heste er de vigtigste:

• Jern (Fe)
• Kobber (Cu)
• Mangan (Mn)
• Zink (Zn)
• Jod (I)
• Kobolt (Co)
• Molybdæn (Mo)
• Selen (Se)

Mangel eller ubalance i disse kan påvirke alt fra energi og præstation til hud, hove og modstandskraft.
(INRA/Wageningen, 2012; Andersson et al., 2021; Jansson & Harris, 2018)

🔸 Hvorfor er mikromineraler vigtige for fodervalget?

Mange tror, at grovfoderet (hø eller wrap) dækker det hele.
👉 Det gør det sjældent.

Grovfoder i Danmark og Norden har ofte:

• Højt totalindhold af jern, men i en form, som hesten ikke kan optage.
• For lave niveauer af kobber, zink, jod og selen i forhold til behov.
• Store regionale variationer i mangan, kobolt og molybdæn.

Hvis man ikke aktivt tilføjer et afbalanceret mineraltilskud, ender mange heste med ubalancer – også selvom foderplanen på papiret ser “pæn” ud.
(Andersson et al., 2021; Jansson & Harris, 2018)

🔸 Jern – ikke alt “jern” er tilgængeligt for hesten

Det er en udbredt misforståelse, at fordi grovfoderet analyseres med højt jernindhold, så er hestens jernbehov automatisk dækket.

Men størstedelen af jernet i jord og grovfoder er jernoxid (rust) – og det kan hestens tyndtarm næsten ikke optage.
(Smith et al., 1984; Pagan & Jackson, 1996; KER Technical Bulletin “Iron in Equine Diets”, 2016)

👉 Derfor er der stor forskel på total jern (det, analysen viser) og biotilgængeligt jern (det, hesten faktisk kan bruge).
Meget af jernet passerer blot igennem uden at blive udnyttet.

Mange foderfirmaer tager ikke højde for denne forskel og tilsætter ikke ekstra optageligt jern i mineralblandinger, fordi de antager, at grovfoderets høje jernindhold dækker behovet. Resultatet er, at mange heste reelt står med for lave jerndepoter, selvom tallene på analysen ser høje ud.

📌 KER’s vurdering

KER (Kentucky Equine Research) understreger netop dette:

“The majority of iron found in forage is in forms that are poorly available to the horse, such as iron oxide. Total iron values on forage analyses can therefore be misleading. Iron deficiency can exist in horses on high-iron forages, particularly in growing, breeding, or high-performance animals.”
(KER Technical Bulletin: “Iron in Equine Diets”, 2016)

Konsekvenser i praksis

• Heste kan udvikle jernmangel trods “højt jern” i analysen.
• Det kan vise sig som nedsat udholdenhed, træthed, blegere slimhinder og lavere præstation.
• Heste i vækst, avlshopper og heste i hårdt arbejde har særligt brug for tilstrækkelig optageligt jern.
• Alle heste har behov for jern til immunforsvar, slimhinder, restitution, energidannelse/forbrænding og afgiftning.
 

👉 Hos Regulator Complete skelner vi bevidst mellem jernkilder og bruger kun letoptagelige kilder, som hesten faktisk kan udnytte i tyndtarmen. Samtidig balancerer vi jern med kobber og zink, så optagelsen ikke hæmmes.
“Højt jern på analysen” er ikke det samme som dækket jernbehov.

🔸 Kobber og zink – byggesten til hud, hove og enzymer

Kobber og zink er to af de mikromineraler, som oftest mangler i dansk grovfoder.
De spiller en central rolle for bl.a.:

• Enzymfunktion i muskler og lever
• Hud, pels og hovkvalitet
• Bindevæv og knogleopbygning
• Immunforsvar

Forholdet mellem zink og kobber er også vigtigt: typisk anbefales 3–4 dele zink pr. 1 del kobber for optimal optagelse.

Hvis grovfoderet er meget jernrigt, bør kobber og zink ligge i den højere ende, fordi man hidtil har troet at overskud af jern konkurrerer med optagelsen af zink og kobber. Nyere forskning har imidlertid klarlagt at kobber også hæmmer jern, samt at kobber har sit eget separate transportprotein, så optagelsen af kobber er sikret.
(Pagan & Jackson, 1996; Nielsen et al., 2020)

 

🔸 Mangan – til vækst og muskler

Mangan er involveret i udvikling af knogler, brusk og muskler. Niveauerne varierer meget regionalt, og selvom mangel er mindre udbredt end for kobber og zink, kan det spille en rolle især hos ungheste og avlsdyr, samt ved heling af skader.
(INRA/Wageningen, 2012)

🔸 Jod og selen – små mængder, stor effekt

 

Jod er nødvendig for, at skjoldbruskkirtlen kan producere stofskiftehormoner.
Danske jord- og foderforhold indeholder næsten ingen jod – det skal tilføres udefra i præcise mængder.

Selen er en kraftig antioxidant, som beskytter cellerne mod oxidativ stress og understøtter immunforsvaret. Det spiller også en vigtig rolle i muskler og stofskifte. Selenindholdet i dansk grovfoder er ekstremt lavt, så tilskud er altid nødvendigt – men det skal gives med omtanke, da både for lidt og for meget kan give problemer.
(Hintz & Schryver, 1972; Jansson & Harris, 2018)

🔸 Kobolt og molybdæn
 

Kobolt bruges af tarmfloraen til at danne vitamin B12, men B12 dannet af tarmfloraen hos heste kan ikke optages i det pågældende tarmafsnit, så heste skal have B12 tilført, modsat drøvtyggere.

Molybdæn findes i meget små mængder. Mangel er sjælden, men stoffet har betydning for balancen med kobber, og for høje mængder kan hæmme kobberoptagelsen.
(INRA/Wageningen, 2012)

📝 Typisk mineralprofil i dansk grovfoder

Mineral	Typisk status i DK grovfoder	Bemærkning
Jern (Fe)	Højt totalindhold, lav biotilgængelighed	Jernoxid optages dårligt
Kobber (Cu)	Lavt	Ofte mangel
Mangan (Mn)	Varierende	Kan være lav regionalt
Zink (Zn)	Lavt	Ofte mangel
Jod (I)	Meget lavt	Skal tilføres
Kobolt (Co)	Lavt	Bruges til B12-dannelse
Molybdæn (Mo)	Meget lavt	Ses i relation til Cu
Selen (Se)	Meget lavt	Skal tilføres kontrolleret

 (Data baseret på analyser fra SEGES, INRA/Wageningen 2012, Andersson et al. 2021)

💡 RC’s tilgang

Hos Regulator Complete tager vi udgangspunkt i den faktiske mineralprofil i dansk og nordisk grovfoder:

• Vi tilsætter jern i optagelige former, så hestens forbrænding og restitution kan fungere.
• Vi fokuserer på kobber, zink, jod og selen, som hesten reelt mangler.
• Vi balancerer forholdet mellem mineralerne, så de ikke hæmmer hinandens optagelse.
• Vi tager højde for hestens behov – uanset om det er en nøjsom islænder, en avlshoppe eller en konkurrencehest.

📌 Husk

En god foderplan starter ikke med kraftfoder – men med grovfoder, salt, og et gennemtænkt mineraltilskud, der dækker mikromineralerne korrekt.
Det er ofte her, man ser de største forskelle i hestens trivsel, præstation og sundhed.

📝 Tjek selv – og se forskellene sort på hvidt

Hvis du gerne vil have et fagligt, men tilgængeligt værktøj til at forstå foder og mineraler bedre, kan det varmt anbefales at købe Dyrlæge Nanna Lutherssons “Den store foderbog” 📘

Slå op i afsnittene om mineraler og foderplanlægning – og brug den som reference, når du sammenligner produkter.

 

👉 Tag en lommeregner frem og regn på hvad du faktisk giver pr. dagsdosis til 100 kg hest.
Når du sammenligner f.eks. et almindeligt mineralprodukt med Regulator Completes Supreme Minerals eller Every Day Happy, vil du hurtigt kunne se forskellene i:

• Bredden af dækningen – hvor mange næringsstoffer der reelt er med, især mikromineraler, vitaminer og makromineraler.
• Mængderne pr. anbefalet dagsdosis – mange produkter ser pæne ud på papiret, men holder ikke, når man regner på dem pr. 100 kg kropsvægt.
• Vitamin- og mikromineraldækning i vinterperioden, som er afgørende for immunforsvaret og stofskiftet.
• Tilsætning af funktionelle råvarer som hørfrø, superfoods eller urter, der kan understøtte fordøjelse og proteinudnyttelse.

Mange produkter, der markedsføres som “fulddækkende”, dækker i praksis ikke deres egne anbefalinger, når man regner det igennem. Og hvis grovfoderet oveni ligger lavt i mikromineraler (hvilket det ofte gør), bliver manglerne tydelige.
👉 Når du laver regnestykket ærligt, vil forskellen mellem gennemsnitlige produkter og Regulator Completes løsninger stå skarpt.

📚 Kilder og litteratur

• INRA/Wageningen (2012). Horse Nutrition – INRA Nutrient Requirements. Wageningen Academic Publishers.
• KER Technical Bulletin (2016): Iron in Equine Diets.
• Pagan, J.D. & Jackson, S.G. (1996). The effect of mineral imbalances on equine performance. Kentucky Equine Research Proceedings.
• Smith, B.P. et al. (1984). Iron absorption in horses. J. Anim. Sci.
• Hintz, H.F. & Schryver, H.F. (1972). Selenium supplementation of horses. Cornell Vet.
• Jansson, A. & Harris, P. (2018). Nutritional management of performance horses. Vet Clin Equine.
• Nielsen, B.D. et al. (2020). Trace mineral status of horses fed forage-based diets in the Nordic region.
• Andersson, H. et al. (2021). Regional variation in mineral content of forages in Scandinavia.

 

Oplysningerne i denne artikel er af generel, ernæringsfaglig karakter og kan ikke erstatte individuel dyrlægerådgivning.