Når mavesårsmedicin og anden medicin efterlader spor længe efter. Hvad betyder det for vores heste?

I den menneskelige forskning dukker der nu noget bemærkelsesværdigt op:
Medicin kan skabe ændringer i tarmmiljøet selv flere år efter, man er stoppet med at tage det.

En ny, stor undersøgelse fra Estonian Biobank viser, at flere typer medicin – bl.a. antibiotika, antidepressiva, blodtryksmedicin og mavesårsmedicin (PPI’er) – kan genfindes som “aftryk” i tarmens mikrobiom længe efter behandlingen er afsluttet.
Ikke som rester af stoffet, men som ændringer i balancen mellem bakterier og deres funktioner.
Det betyder ikke, at medicin er forkert.
Men det betyder, at alt der har en virkning, også kan have en pris – også længe efter.
________________________________________
Hvad har det med heste at gøre?

Studiet er lavet på mennesker.
Det giver derfor ikke direkte svar på, hvad der sker i hestens tarmsystem. Men man ved, at selvom hestes og menneskers tarmsystem er "bygget forskelligt" især mht mavesækkens funktion og bagtarmens mikrobielle
fiber-udnyttelse, så er der mange af funktionerne i mikrobiotaen, der er forbavsende ens, fx balancen mellem de arter der er vægt-og appetit-regulerende samt medvirker i immun-og blodsukkerregulering.

Men det rejser et vigtigt spørgsmål:
Hvis medicin kan ændre mikrobiomet i mennesker i flere år –
hvad kan så være konsekvensen hos heste, hvor tarmfloraen også er følsom?
Hestens fordøjelsessystem bygger på:
•    kontinuerlig fibertilførsel
•    mikrobiel stabilitet
•    lavt sukker- og stivelsesniveau
•    rolige overgange mellem fodringer
Alt, hvad der forstyrrer denne balance – fx stress, foderskift, for meget sukker/stivelse, eller medicin – kan få større betydning end vi tidligere har troet.

Så selvom vi ikke ved det med sikkerhed endnu, er det fagligt rimeligt at spørge:
Kan medicin – især mavesårsmedicin – også give varige aftryk i hestens mikrobiom?
Vi ved det ikke.

Men vi ved, at hestens mikrobiom er ekstremt følsomt over for både:
•    syreniveau (pH)
•    sukker- og stivelsesmængde
•    tarmmiljøets stabilitet over tid
Derfor er det vigtigt at tænke helhedsorienteret.
________________________________________
Mavesårsmedicin – vigtigt, men ikke uden konsekvenser
Når en hest har diagnostiserede mavesår, er medicinsk behandling ofte nødvendig.

Men der er tre ting, som sjældent nævnes:

1. Mavesårsmedicin ændrer pH i maven
Det er formålet – men det ændrer også betingelserne for de bakterier, der normalt lever dér og det øger risikoen for at uønskede mikroorganismer kan komme ind i hesten..

2. Ændret pH kan påvirke mikrobiomet i mave og forreste tarme
Dette er veldokumenteret i mennesker – og sandsynligt hos heste.

3. Vi kender endnu ikke de langsigtede effekter hos heste
Mange heste får flere kure årligt eller “forebyggende” behandling.
De humane data viser, at medicin kan efterlade spor i mikrobiomet mange år senere.

4. Sukker og stivelse spiller også en stor rolle
Højere sukker- og stivelsesniveauer:
•    sænker pH i bagtarmen
•    kan forrykke mikrobiomet
•    øger risikoen for irritationen der ofte mistolkes som “mavesår”
Dette gør det svært at vurdere medicinsk effekt, hvis foderet samtidig ikke passer til hestens fordøjelse.
________________________________________
Der er meget, du kan gøre før medicin
I Regulator Complete møder vi hver uge hesteejere, der mistænker mavesår, men hvor det viser sig, at hesten egentligt bare havde brug for:
•    mere og bedre fibre
•    lavere sukker- og stivelsesbelastning
•    korrekt mineralisering
•    nok protein til at reparere væv
•    ro, rytme og færre foderskift
•    mere passende grovfoder
Når disse ting er på plads, oplever mange, at maven falder til ro –
helt uden medicin.
Ikke fordi medicin er forkert,
men fordi medicin skal være sidste værktøj, ikke det første.
________________________________________
Hvad betyder alt dette for dig som hesteejer?
Den nye forskning giver os en vigtig påmindelse:
Man skal ikke tage let på medicinering – hverken hos mennesker eller heste.
Det styrker vores grundprincip i Regulator Complete:
Start med at give kroppen det, den har brug for.
Medicin er et værktøj, ikke en løsning i sig selv.
________________________________________
Kildehenvisninger (i ikke-teknisk form):
•    Estonian Biobank / mSystems (2025): Studie viser, at tidligere medicinbrug kan spores i mikrobiomet flere år senere.
•    The Human Microbiome Project: Dokumenterer hvordan medicin – især antibiotika og PPI’er – påvirker mikrobiomets struktur og diversitet.
•    Gastroenterology Reviews om PPI’er: Flere undersøgelser viser forskydninger i bakteriesammensætning ved længerevarende brug.
•    Equine Nutrition Research: Høj stivelse/sukker reducerer pH og kan forrykke mikrobiomet i bagtarmen hos heste (KER, Utrecht Universitet, INRA).
(Ingen af disse kilder lover noget om heste – de er baggrundsviden, som skærper forståelsen.)