Vi spørger altid vores panel af dyrlæger til råds når vi sammensætter nye produkter, men vi får også ofte spørgsmål fra dyrlæger om produkternes egenskaber, sammensætning og virkning. Et af spørgsmålene er:
Hvorfor bruger I magnesiumoxid?
Vi bruger magnesiumoxid fordi det er en naturlig type magnesium og den mest effektive i forhold til optagelsen hos heste.
Det ioniserer problemfrit kalk og magnesium til optagelse i tyndtarmen,da heste har rigeligt med mavesyre.
Begrundelse
Magnesium har over 300 funktioner i pattedyr. Af særlig interesse for heste er afbalancering af øvrige makromineraler og beskyttelse mod endotoxiner fra for eksempel ”tarmbegivenheder” som fejlgæringer, der kan medføre kolik og forfangenhed.
Magnesium har utallige roller i energi-/sukkerstofskiftet, herunder i transporten af sukker ind i cellerne, til forbrænding, energidannelse/-ATP, samt i neuromuskulære funktioner i forhold til funktionen af det vigtige signalstof, acetylkolin.
Behovet er højere ved vækst, sved/kraftig fysisk aktivitet og ved risiko for inflammation. Derfor ligger indholdet i Regulator Completes produkters i den høje ende, (også i forhold til magnesium) med mængder, der sikrer optimale niveauer og sikrer, at hesten har overskud at tage af, i forhold til diverse biologiske krav.
Magnesiumtilskud i foderet fås i mange former, hvoraf magnesiumoxid er naturligt forekommende og har hele 60% magnesium hvilket giver en god optagelighed og retention i kroppen.
Magnesiumcitrat er ikke naturligt forekommende (det skal fremstilles) og indeholder en langt mindre andel magnesium, kun 11-16%. Der ville altså skulle tilsættes 4 gange mere, for at opnå et givent niveau.
Hos enmavede dyr er der ingen væsentlig forskel på optagelsen af forskellige magnesium-typer idet optagelsen ligger på ca. 50% og tilbageholdelsen i kroppen ligger på 34% for både magnesiumoxid og -citrat, men der skal som nævnt gives ca. 4 gange mere magnesiumcitrat for at opnå den ønskede mængde.
I human ernæring er der en del, ikke-heste-relevante, meninger om optageligheden af nogle former for citrater, der angives at være bedre end andre former (typisk angives 30% vs. 4%, men det er baseret på calcium, ikke magnesium). Dette gælder især for ældre mennesker der har mangel på mavesyre. Det er ikke veldokumenteret, for dels kan citrater danne uoptagelige ”sæbeforbindelser” hvis der er kneben fedtfordøjelse hos mennesker og dels optages de andre former godt, når de tages til måltiderne. Endelig har magnesium bedre optagelse end calcium (45-50% vs. 25-30%). Dette er helt generelt.
Konklusion
De humane overvejelser er ikke relevante for heste, da heste generelt har rigeligt mavesyre, dvs., at hestene problemfrit ioniserer kalk og magnesium til optagelse i tyndtarmen. Der er ingen grund til at bruge en ikke-naturligt-forekommende type magnesium i hestefoder, særligt, når de er mindre effektive.
Læs mere om magnesium her: 100% er ikke nok
Har du spørgsmål til magnesium er du meget velkommen til at benytte kommentarfeltet, så andre også får glæde af svaret.
Videnskabelige kilder
- Magnesium as an Equine Dietary Supplement - Metabolic Disorders - MSD Veterinary Manual (msdvetmanual.com)
- The Importance of Magnesium in Horse Diets - Kentucky Equine Research (ker.com)
- Magnesium for Horses: Which Form is Best? (feedxl.com)
- The Importance of Magnesium for Horses (agsolutions.com.au)
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.