Spørgsmål fra dyrlægen: Hvorfor virker +Fiber Mash?

Vi spørger altid vores panel af dyrlæger til råds når vi sammensætter nye produkter, men vi får også ofte spørgsmål fra dyrlæger om produkternes egenskaber, sammensætning og virkning. Et af spørgsmålene er:

Hvad der er i +Fiber Mash, der gør, at det har så god en effekt på efterløb, og er der dokumentation for det?

 

+Fiber Mash og efterløb hos heste

Efterløb fra tyktarmen, når hesten gøder, defineres som afgang af tarmvæske enten før, under eller efter selve gødningen. Selve gødningsklatterne er typisk normale, men kan i nogle tilfælde være lidt våde/ tunge. Der er ikke tale om egentlig diarre, hvor al gødningen er tynd/uformet/ meget løs og hesten er som regel upåvirket med hensyn til appetit, energi, ridning og helbred i øvrigt. På engelsk kaldes det for FFW(S) som står for Free Fecal Water Syndrome.

 

Hesten er altså ikke syg, men det er en besværlig tilstand i forhold til management, rengøring af hest og omgivelser, afprøvning af forskellige fodertyper, management-tiltag i forhold til eventuel stress hos hesten og bekymring generelt i forsøg på at komme tilstanden til livs. Problemet kan variere fra enkelte episoder til at stå på over uger og måneder, hos nogle kronisk.

 Almindelige symptomer

• Tarmindhold og gødningsrester på bagbenene, i halen og rundt om endetarmen med deraf følgende behov for rengøring.
   
• Eventuel hudirritation pga. tarmvæsken og den øgede rengøring af bagben og hale.
   
• Snavset boksvæg og boks.
   
• Tegn på irritation i forbindelse med tarmtømning, halepisken, tegn på ømhed, evt. oppustethed pga. øget luftdannelse og fejlgæring i tarmsystemet.

 

---

Årsagerne til efterløb

Efterløb hos heste, er ikke det bedst udforskede problem, så man ved ikke helt hvorfor det kommer, og derfor heller ikke, hvordan man løser problemet permanent.

Nogle af de områder der undersøges er:

•  Ubalancer i fodringen, da fodringens overordnede sammensætning både bestemmer ernæringstilbuddet til hesten, tarmfloraens beskaffenhed og samspillet mellem tarmen og nervesystemet.
   
• ALT for store mængder af sukker og stivelse kan lave ubalancer i tarmen, men det kan ”næsten fuldstændig udelukkelse” formentlig også.
   
•  En del heste med efterløb bliver bedre ved ændringer i fodringen (mindre korn/ stivelse, mere fibre, mere olie), men der findes ikke en komplet systematisk tilgang, som virker på alle.
   
• Tilstrækkelighed af alle kendte næringsstoffer, der er nødvendige for tarmen (og hele hesten) bør være en selvfølge, lige så tilstrækkeligt salt, ligesom zink bør fremhæves.

Dysbioser/ubalancer

Tarmens mikroflora består af mange slags bakterier, svampe, parasitter og encellede organismer (protozoer). Selve den overordnede sammensætning, styres af en kombination af det miljø hesten lever i, sammen med det foder den får.

Foderets sammensætning opformerer forskellige bakteriegrupper således, at gives der mange fibre, opformeres de fiber-nedbrydende bakterier og hvis der er overvægt af fermenterbare fibre, er det den gruppe bakterier der fylder mest i mikro-flora-landskabet og gives der lidt mere stivelse, end tyndtarmen kan nå at fordøje, så kommer der flere stivelses-nedbrydende bakterier.

De forskellige bakteriegrupper konkurrerer mod hinanden og hvis nogle fylder for meget og får overtaget, kan det medføre fejlgæring, for voldsom luftdannelse (luftafgang eller oppustethed) og dårlig funktion af tarmslimhindens evne til at opsuge næringsstoffer, salte og væske. Alt dette uden, at der er tale om egentlig sygdom.

Mange heste kan holde ligevægten på dette niveau, dvs. med efterløb, uden sygdom. Hos andre er bakterie-ubalancen måske mere aggressiv. Der kan være vedvarende stress, foderskift-tand-orm-og en hel palette af medvirkende årsager, så der udvikles egentlig diarré, kolik, tarminflammation (colitis) og eventuelt mavesår (det sker indirekte, da disse processer ikke foregår i mavesækken).

Heste kan udnytte fibre bedre end mennesker og dermed få ca. 70 % af energibehovet dækket fra fibre der fermenteres i stortarmen. Hermed dannes kortkædede fedtsyrer der har en række biologiske effekter. Pludselige foderskift og især for store mængder stivelse pr måltid (mere end 0.8 gram/ kg legemsvægt) kan medføre for store pludselige ændringer i tarmfloraen og eventuel produktion af for store mængder organiske syrer der irriterer slimhinden. Der kan også være andre årsager, såsom bivirkninger af antibiotika, smertestillende medicin, toxiner i foderet, virusinfektioner, management stress, hierarki i foldgrupper, mangel på søvn og hvile - i bred forstand: biologisk stress.

• Eddikesyre (acetat)
  udgør ca. 60-70 % af den totale mængde kortkædede fedtsyrer, som dannes af mikroorganismer i tarmen ud fra fibre. Eddikesyre passerer fra tarmen til leveren og bruges som energikilde til dannelse af andre fedtsyrer, kolesterol og som byggesten til at danne de aminosyrer kroppen selv danner. Omkring en tredjedel omsættes af hjertet, fedtvævet og musklerne. Fibre øger andelen af eddikesyre.
   
• Propionsyre (proprionat)
  udgør 20-30 %, omsættes også i leveren og kan bruges som byggesten til at danne sukker/glukose, men det er en langsom proces, der ikke direkte kan aflæses på blodsukkeret. Stivelse øger andelen af propionsyre.
   
• Smørsyre (butyrat)
  udgør typisk 5-10 % og optages direkte i tarmens celler, dvs. Bruges hovedsagelig  som energi til selve tarmslimhinden.

Der er en begrænset forskning om tarmflora-ændringer ved efterløb. Nogle studier beskriver ændringer i tarmfloraen ved efterløb, sammenlignet med heste med stabil fordøjelse, og nogle beskriver god effekt af tarmflora-transplantation, hvor man via sonde giver tarmflora-bakterier fra en hest med stabil fordøjelse.

 

---

Tankerne bag +Fiber Mash 

+Fiber Mash blev sammensat ud fra et ønske om et krybbefoder med lavt energiindhold til de nøjsomme heste, og/eller heste med ubalancer i tarmslimhindens funktion i forhold til at opsuge væske og salte. Der er bred enighed i dag om, at heste har bedst af en antiinflammatorisk fodring, baseret på fedt/olier og fibre, der danner kortkædede fedtsyrer og med begrænset sukker/stivelse.

 

Vores tilgang til fodring af heste er at have produkter, hvor alle ingredienser - i relevante doseringer - gør en forskel for optimal biologisk funktion, vel at mærke uden at overstimulere” 

Fibrene i fodringen kommer fra adskillige kilder og er komplekst sammensat. Mange heste får forbedret deres efterløb af fermenterbare fibre såsom roepiller, mens andre bliver bedre af græs og en tredje gruppe bliver værre af græs, ligesom nogen bliver nervøse og ser spøgelser, når de har efterløb. 

 

Ideen bag +Fiber Mash er at give en bredt sammensat fiber med ekstra biologisk effekt:

 

• Fermenterbare fibre til energistofskiftet.
• Grove fibre til at opsuge og udskille uønskede stoffer fra eventuel fejlgæring. 
• Urtesammensætning med generel beroligende effekt på fordøjelsen og slimhinden (rosmarin, bukkehorn, anis, brændenælde, koriander) der hæmmer vækst af uønskede bakterier, regulerer det lokale slimhinde-forsvar og desuden indeholder limonene der har effekt på nervesystemet.
• Citruskvas har et højt indhold af limonene, som er en monoterpen, der også kan aktivere endo-cannabinoid-signalsystemet, dvs. det kan influere på de helt overordnede smerte-inflammations- og stress-håndteringsprocesser.
• Resistent stivelse (i lille mængde fra klid) påvirker smørsyre-produktionen i mikrofloraen i retning af mere butyrat, som er slimhindens direkte energikilde.
• Arabinoxylan fra klid har i flere arter vist at påvirke butyratproduktionen mere effektivt end resistent stivelse, ligesom arabinoxylan er immunregulerende. Aleuronlaget i klid stimulerer direkte de butyratproducerende Roseburia-bakterier.

Hvorfor har vi udeladt gær og tang?

Gær er et modefænomen i hestefoder på grund af betaglucanindholdet og dets immunstimulerende effekt, men vi er kritiske overfor at stimulere immunsystemet hele tiden, da det vil opregulere inflammation, hvis hesten har tendens til det. 

Tang stimulerer immunsystemet ligesom gær. Men spørgsmålet er, om det er gunstigt i basis-ernæringen, hvis denne allerede er tilstrækkelig, optimal og balanceret? Igen er overstimulering af immunsystemet årsagen til, at vi udelader det.

 

---

Biologisk vigtige komponenter hestens normale tarmflora selv kan danne, når den fodres med +Fiber Mash

Butyrat, smørsyre

Butyrat er den fiber-afledte kortkædede fedtsyre, som der er mindst af, men det gør den ikke mindre betydningsfuld. Butyrat har en række effekter i selve tarmslimhinden og som signalmolekyle i mange typer af væv (dokumenteret i forskellige pattedyr).

 

• Hæmmer inflammations-producerende signalstoffer/cytokiner: TNFa, IL6, IL8, IL12, IL1β, INF-ϒ.
   
• Stimulerer antiinflammatoriske signalstoffer/cytokiner: IL10, TGFβ.
   
• Aktiverer PPAR-ϒ der dæmper den inflammatoriske respons, specielt i slimhinderne og har betydning for insulinfølsomhed. Der er samspil med endocannabinoid-systemet i nervesystemet og immuncellerne og PPAR-ϒ har således betydning for den helt overordnede stress regulering.
   
• Dæmper NFkВ- signalvejen som også er væsentlig for inflammation.
   
• Er en histon H3 deacetylat-hæmmer, dvs., at det er en genetisk regulering, der holder celle-funktionerne aktive (transkription af RNS og miRNA).

 

Arabinoxylan er påvist i adskillige dyremodeller at kunne opregulere butyrat-producerende bakterier som Roseburia-arter og Bifidobakterier således, at selve butyratproduktionen 3-4-5 fordobles og optagelsen fra tarmen øges mere end 3 gange.

Betaglucaner fra gær nedsætter butyrat-produktionen.

Effekten af butyrat i kroppen som helhed, er bred og vigtig, da butyrat kan påvirke receptorer (GPR4, GPR43, GPR109a) i mange væv og derigennem hele overfladeceller, også i tarmen, og “snakker med” makrofager, dendritceller, lymfocytter, fibroblaster (bindevæv), fedtvæv, og bugspytkirtlen. 

Limonene

Limonene er et cyklisk monoterpen som i +Fiber Mash (og de øvrige Regulator Complete produkter) kommer fra citruskvas og 5 af de 6 urter i blandingen.

Limonene har en bred antiinflammatorisk virkning både lokalt i tarmen, og i væv som luftvejene hvor den dæmper irritation i forbindelse med astma. Limonene har aktiverende virkning på bla. adenosin-receptorerne A2A og A2B og bidrager derigennem til generel stress-håndtering, ligesom vækst af uønskede bakterier hæmmes.

Det har regulerende effekt på dopaminsystemet og GABA frigivelsen i hjernen og kan således dæmpe uro og muligvis have en gunstig effekt på PPID- heste (ikke undersøgt). Flere monoterpener har en effekt i endocannabinoid-signalsystemet, helt uden at være relateret til cannabionoider CBD og THC fra hamp-/cannabisplanten.

Endocannabinoid-systemet er det helt overordnede immunregulerings- og stresshåndteringssystem hos pattedyr og derfor har vi inkluderet limonene-holdigt citruskvas og urter i +Fiber Mash.

Uronsyre

Uronsyre er et kulhydrat og en pektinkilde der indgår i hemicellulose-fraktionen og findes i grønpiller, roesnitter og citruskvas. Uronsyre har betydning for bindevæv og afgiftning i leverens fase II system via glucuronsyre.

Den store andel af flere forskellige pektinkilder, kan i væsentlig grad binde fri væske i tarmen, så tarmslimhinden ”får mere tid” til at arbejde med indholdet, støttet af de forskellige øvrige stoffer og urterne, samtidig med, at nervesystemets og tarmens samspil og kommunikation kan falde til ro.

Fibersammensætningen har desuden en stødpudevirkning i forhold til at stabilisere surhedsgraden og forebygge acidose i tarmen.

Pektin er polysakkarider, komplekse kulhydrater/fibre der nedbrydes i tarmene af mikrober. Pektin er en vigtig bestanddel for tarmenes funktion. Pektin forlænger den tid det tager for kulhydrater at blive optaget i blodet og stabiliserer dermed blodsukkerniveauet samt forhindrer at det bliver for højt. I modsætning til f.eks. hvidt sukker, der omgående bliver optaget i blodet og derved bidrager til et højt sukkerniveau, som kroppen omdanner til fedt.

 

---

Opsummering

+Fiber Mash har en meget bred effekt på samspillet mellem tarm, tarmflora, mikrobiota og tarm-nervesystemaksen, der kan være gavnlig hos en lang række heste.

 

---

 

Mere information om +Fiber Mash

 

 

Har du spørgsmål til +Fiber Mash er du meget velkommen til at benytte kommentarfeltet, så andre også får glæde af svaret.

 

---

 

Tabeller

Tabel 1 opsummerer selve ingrediensernes fiber-komponenter mens tabel 2 fokuserer de øvrige stoffer der er i +Fiber Mash.

Tabel 1
Fiberkilder og procentvis repræsentation af fibrenes egenskaber i Regulator Complete +Fiber Mash

 

 

Tabelforklaring 

1) Neutralt Detergent Fibers (NDF) 

NDF er et mål for hvad indholdet er af langsomt omsættelige kulhydrater i foderet. Et højt indhold af NDF giver foderet en længere opholdstid i hesten og har en positiv effekt på hestens adfærd.  NDF er fibre, der ikke opløses ved kogning i en neutral opløsning  også kaldet cellvægsstoffer, der primært består af cellulose, hemicellulose og lignin. Cellulose og hemicellulose kan udnyttes via mikroorganismers nedbrydning.

2)  Acid Detergent Fibers (ADF) 

ADF er er den del af fiber, der er sammensat af cellulose og lignin. ADF er relateret til foderfordøjelighed/energi og bruges til at beregne foderets samlede fordøjelige næringsstoffer eller nettoenergi for hø, wrap og stråfoder. Foder med lavere ADF er normalt højere i energi.

ADF fibre der ikke opløses ved kogning i en sur/syre opløsning, hvilket efterlader en rest af cellulose, lignin og varmeskadet protein og en del af cellevægsprotein og aske som er indholdet af uorganiske bestanddele i foderet, herunder mineraler.

3)  Lignin 

Lignin er træstof og er de helt ufordøjelige fibre, der i lighed med NDF har en positiv effekt på hestens fordøjelse. Lignin er en klasse af komplekse organiske polymerer, der danner vigtige strukturelle materialer i de fleste planters støttevæv. Ligniner er særligt vigtige i dannelsen af cellevægge, især i træ og bark, fordi de giver stivhed og ikke rådner let. Lignin virker er som "betonen" i en cellevæg, hvor cellulose og hemicellulose svarer til "armeringsjern". Ca. 20-30 % af tørstoffet i hårde planter består af lignin, og dermed er stoffet ved siden af cellulose og kitin de mest almindeligt forekommende, organiske forbindelser på jorden. 

 

Tabel 2
Øvrige stoffer og komponenter i Regulator Complete +Fiber Mash

Andre stoffer med gavnlig effekt af fordøjelsen og i samspillet mellem nervesystemet og fordøjelsen

 

 

---

 

Videnskablige kilder

1. Lindroth. K. Free faecal liquid in horses. Faculty of Veterinary Medicine and Animal Science. 2020:65
2. Lindroth, K.M., Johansen, A., Båverud, V., Dicksved, J., Lindberg, J.E. & Müller, C.E. (2020). Differential defecation of solid and liquid phases in horses – descriptive survey. Animals 10 (1), 76.
3. Lindroth, K.M., Dicksved, J., Pelve, E. & Müller, C.E. Faecal bacterial composition in horses with and without free faecal liquid – a case control study. Sci Rep 11, 4745 (2021).
4. Chang, L., Toner, B.B., Fukudo, S., Guthrie, E., Locke, E.R., Notron, J.N., and Sperber, D.A. Gender, age, society, culture, and patients perspective in the functional gastrointestinal disorders. Gastroenterology. 2006: 130:1435-1446.
5. Kienzle, E., Zehnder, C., Pfister, K., Gerhards, H., Sauter-Louis, C. & Harris, P. (2016). Field study on risk factors for free fecal water in pleasure horses. Journal of Equine Veterinary Science. 44, pp. 32-36.
6. Kienzle, E., Pohlenz, J., & Radicke, S. (1997). Morphology of starch digestion in the horse. Journal of Veterinary Medicine Series A. 44(1?10), pp. 207-221
7. Lopes, M.A., White II, N.A., Crisman, M.V. & Ward, D. L. (2004). Effects of feeding large amounts of grain on colonic contents and feces in horses. American journal of veterinary research. 65(5), pp. 687-694.
8. Theelen, J.P.M., Luthersson, N., Laustsen L., Edwards, E.J., Kujawa J.T., Smidt, H., Van Doorn, A.D.(2019). Free faecal water: what do we know and can equine faecal microbiota transplantation be used to manage this issue? European Equine Health &Nutrition Congress. 9th edition.
9. Schoster, Angelika et al. Dysbiosis is not present in horses with fecal water syndrome when compared to controls in spring and autumn. Journal of Veterinary Internal Medicine. 2020: 34, 4, pp. 1614-1621
10. Pritchard JR, Lawrence GJ, Larroque O, Li Z, Laidlaw HK, Morell MK, Rahman S. A survey of β-glucan and arabinoxylan content in wheat. J Sci Food Agric. 2011 May;91(7):1298-303. doi: 10.1002/jsfa.4316. Epub 2011 Feb 24. PMID: 21469147.
11. Mendis M, Leclerc E, Simsek S. Arabinoxylans, gut microbiota and immunity. Carbohydr Polym. 2016 Mar 30;139:159-66. doi: 10.1016/j.carbpol.2015.11.068. Epub 2015 Nov 29. PMID: 26794959.
12. D'hoe K, Conterno L, Fava F, Falony G, Vieira-Silva S, Vermeiren J, Tuohy K, Raes J. Prebiotic Wheat Bran Fractions Induce Specific Microbiota Changes. Front Microbiol. 2018 Jan 24;9:31. doi: 10.3389/fmicb.2018.00031. PMID: 29416529; PMCID: PMC5787670.
13. Kauter A, Epping L, Semmler T, et al. The gut microbiome of horses: current research on equine enteral microbiota and future perspectives. Anim Microbiome. 2019;1(1):14. Published 2019 Nov 13. doi:10.1186/s42523-019-0013-3
14. Zhu Yiping, Wang Xuefan, Liu Bo, Yi Ziwen, Zhao Yufei, Deng Liang, Holyoak Reed, Li Jin. The Effect of Ryegrass Silage Feeding on Equine Fecal Microbiota and Blood Metabolite Profile            
15. Frontiers in Microbiology, VOLUME=12 2021  https://www.frontiersin.org/article/10.3389/fmicb.2021.715709    
16. DOI 10.3389/fmicb.2021.715709   
17. Salem SE, Maddox TW, Berg A, Antczak P, Ketley JM, Williams NJ, Archer DC. Variation in faecal microbiota in a group of horses managed at pasture over a 12-month period. Sci Rep. 2018 May 31;8(1):8510. doi: 10.1038/s41598-018-26930-3. PMID: 29855517; PMCID: PMC5981443.
18. unnumakkara, A.B., Sailo, B.L., Banik, K. et al. Chronic diseases, inflammation, and spices: how are they linked?. J Transl Med 16, 14 (2018). https://doi.org/10.1186/s12967-018-1381-2
19. DiPatrizio NV. Endocannabinoids in the Gut. Cannabis Cannabinoid Res. 2016;1(1):67-77. doi:10.1089/can.2016.0001
20. Park HM, Lee JH, Yaoyao J, Jun HJ, Lee SJ. Limonene, a natural cyclic terpene, is an agonistic ligand for adenosine A(2A) receptors. Biochem Biophys Res Commun. 2011 Jan 7;404(1):345-8. doi: 10.1016/j.bbrc.2010.11.121. Epub 2010 Dec 4. PMID: 21134357.
21. Yunjeong Song, Sowoon Seo, Santosh Lamichhane et al Limonene has anti-anxiety activity via adenosine A2A receptor-mediated regulation of dopaminergic and GABAergic neuronal function in the striatum. Phytomedicine: International Journal of Phytotherapy and Phytopharmacology 83(Suppl 6):153474 , January 20221 DOI: 10.1016/j.phymed.2021.153474
22. Sahith Rajalingam,Mehaben Patel,Riyakumar Bhavsar,Kathleen Frey,Mirvice Ahmad,S Jamal Mustafa,Catherine Ledent,Dovenia S Ponnoth Differential Effects of Limonene on Inflammation via Activation of A2A and A2B Adenosine Receptors in Asthm https://doi.org/10.1096/fasebj.2019.33.1_supplement.681.5
23. The endocannabinoid system: Essential and mysterious - Harvard Health
24. Terpenes and the Endocannabinoid System – AvivaHealth.com
25. Eddin LB, Jha NK, Meeran MFN, Kesari KK, Beiram R, Ojha S. Neuroprotective Potential of Limonene and Limonene Containing Natural Products. Molecules. 2021 Jul 27;26(15):4535. doi: 10.3390/molecules26154535. PMID: 34361686; PMCID: PMC8348102.
26. EFSA Panel on Additives and Products or Substances used in Animal Feed (FEEDAP), Bampidis V, Azimonti G, Bastos ML, Christensen H, Kouba M, Fašmon Durjava M, López-Alonso M, López Puente S, Marcon F, Mayo B, Pechová A, Petkova M, Ramos F, Sanz Y, Villa RE, Woutersen R, Brantom P, Chesson A, Westendorf J, Manini P, Pizzo F, Dusemund B. Safety and efficacy of a feed additive consisting of expressed mandarin oil from the fruit peels of Citrus reticulata Blanco for use in all animal species (FEFANA asbl). EFSA J. 2021 Jun 10;19(6):e06625. doi: 10.2903/j.efsa.2021.6625. PMID: 34136001; PMCID: PMC8190682.

 

Har du spørgsmål til +Fiber Mash er du meget velkommen til at benytte kommentarfeltet, så andre også får glæde af svaret.