Forstå din grovfoder-analyse – let og konkret
Mange starter med at kigge på sukker – og det giver god mening.
Men hvis du vil fodre præcist, er det også vigtigt at forstå tørstof og råprotein.
Her får du et hurtigt overblik – regnet pr. 1 kg wrap eller hø.
Hvad er tørstof
Tørstof er det i foderet, som ikke er vand – altså de næringsstoffer, hesten bruger.
Eksempel med 70 % tørstof:
1 kg wrap =
• 700 g tørstof
• 300 g vand
Alle tal i analysen – fx sukker og protein – er angivet pr. 1 kg tørstof, ikke pr. 1kg wrap.
Derfor skal du regne dem om for at vide, hvad din hest reelt får.
_________________________________________________________________________________________________________________
Eksempel: 1 kg wrap med 70 % tørstof, 8 % råprotein og 9 % sukker
Sådan ser det ud:
Indhold |
Udregning |
Resultat |
Tørstof |
1 kg x 70 % |
700 g |
Råprotein |
700 g x 8 % |
56 g |
Sukker |
700 g x 9 % |
63 g |
Det betyder at: 1 kg af denne wrap giver din hest 56 g protein og 63 g sukker.
_________________________________________________________________________________________________________________
Hvor meget wrap skal hesten have?
Heste i vedligehold har normalt behov for:
1,5 kg tørstof pr. 100 kg kropsvægt pr. dag
Eksempel:
En 400 kg hest skal have:
4 x 1,5 kg = 6 kg tørstof dagligt
Hvis wrappen indeholder 70 % tørstof, svarer det til:
6 kg ÷ 0,70 = ca. 8,6 kg wrap pr. dag
Er hesten nøjsom, kan en del af tørstofbehovet dækkes med halm.
Det kan være en god løsning, hvis hesten let bliver for tyk eller har behov for lavere energiindtag.
Men halm indeholder meget lidt protein, så det samlede proteinindtag vil falde.
Derfor bør du justere med et proteinrigt tilskud som fx sojaskrå eller lucerne
_________________________________________________________________________________________________________________
Hvor meget protein har hesten brug for?
En hest har brug for ca. 1,5 g råprotein pr. kg kropsvægt.
Eksempel:
400 kg x 1,5 g = 600 g protein pr. dag
_________________________________________________________________________________________________________________
Får hesten nok protein
1 kg af den ovenstående wrap giver 56 g protein →
8,6 kg wrap x 56 g = 481,6 g råprotein
Men hesten har brug for 600 g →
Det vil sige at der mangler ca. 120 g protein, som skal dækkes, fx af sojaskrå
_________________________________________________________________________________________________________________
Hvor meget sukker må en nøjsom hest få?
Når du fodrer en nøjsom hest – fx en pony, en nøjsom race eller en hest med EMS, PSSM eller forfangenhed – er det ekstra vigtigt at holde sukkerindtaget lavt.
- Sukker:
Maks. 1 g pr. kg kropsvægt pr. dag – og gerne helt ned til 0,5 g
En 400 kg hest bør altså ikke få mere end ca. 300–400 g sukker dagligt – fra alt det den fodres med, inklusiv det den får i krybben.
Hvor meget sukker får hesten fra denne wrap?
Når wrappen indeholder 9 % sukker i tørstof, og hvis hesten fodres med 8,6 kg wrap pr. dag får hesten ca. 542 g sukker dagligt.
⚠️ Vigtigt:
Det overskrider anbefalingen for en nøjsom hest, som ligger på 300–400 g sukker pr. dag ved 400 kg kropsvægt.
➤ Derfor bør du i så fald:
- Skære ned på mængden af denne wrap
- Erstatte noget med lavere sukkerindhold fx vårbyghalm, som er et godt supplement til nøjsomme heste.
Det hjælper med at sænke energiindtaget – men da halm stort set ikke indeholder protein, er det vigtigt at supplere med fx sojaskrå og/eller lucerne. - Eller finde wrap med lavere sukkerprocent, fx 6 %, så ser det nemlig sådan her ud:
- En hest, der får 8,6 kg wrap med 6 % sukker i tørstof og 70 % tørstof, indtager ca. 361 g sukker pr. dag.
🔚 Konklusion
Det vigtigste er at gå efter et lavt sukkerindhold i foderet.
Fordi du let kan balancere fodringen med halm og et proteinrigt tilskud som fx sojaskrå/og eller lucerne, så hesten holder sig slank – og stadig får det, den har brug for.
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.