Sukker, fruktan, forfangenhed og livsstilssygdomme – hvad ved vi egentlig?

⚠️ Kort fortalt: Derfor skal du passe på sukker og fruktan i græs

Græsset kan være en skjult fare – især for nøjsomme heste og ponyer. Sukker øger insulinniveauet og kan føre til forfangenhed hos følsomme heste. Fruktan forstyrrer tarmen og kan udløse inflammation. Begge dele er farligst i forår og efterår, på kolde morgener og ved stresset græs.

Selv gødet græs med lavt fruktanindhold kan give et højt insulinrespons.

👉 Derfor: Foder med omtanke, begræns mængden og tiden på græs – især for heste i risikogruppen – og se på hele hestens stofskifte.

🧩 Sukker, fruktan, forfangenhed og livsstilssygdomme – hvad ved vi egentlig?

Mange hesteejere har hørt det før:
“Pas på med græsset – det kan give forfangenhed.”

Men hvad handler det egentlig om? Hvorfor er det netop græsset, der får skylden – og hvad har sukker, fruktan, insulin, inflammation og stofskiftet med sagen at gøre?

Her får du et samlet overblik – i et sprog, der giver mening og med den nyeste viden i ryggen.

🍬 Hvad er sukker – og hvorfor kan det være et problem?

Græs danner sukker via fotosyntesen, hvor CO₂ fra luften og vand fra jorden omdannes i plantens grønne dele (klorofyl) til forskellige sukkerarter:

• Glukose – bruges direkte som energi

• Fruktose – dannes ud fra glukose og kan kobles sammen i kæder som fruktan

• Sukrose – opstår ved at glukose og fruktose bindes sammen; det er plantens transportsukker

Når hesten spiser græs med højt sukkerindhold, kan det give en hurtig stigning i blodsukkeret og dermed insulin. Hos insulinresistente heste (som ved EMS eller PPID) kan det føre til hyperinsulinæmi – en tilstand, hvor insulinproduktionen bliver unormalt høj. Det er en af de primære årsager til forfangenhed.

Insulin er et lagerhormon, der fremmer opbygning af fedt og kan bidrage til inflammation, når niveauet er kronisk forhøjet.

💡 Selvom fruktose ikke stimulerer insulin i nævneværdig grad, indgår det i græssets samlede sukkerprofil – og kan dermed indirekte belaste stofskiftet hos følsomme heste.

🌾 Hvad er fruktan – og hvorfor er det anderledes?

Fruktan er en form for lagersukker, som græs opbygger i kæder af fruktose. Det forekommer især i græsser fra tempereret klima – fx rajgræs, timothe og engsvingel – og dannes særligt i disse situationer:

• I forår og efterår

• Efter kolde nætter

• Ved tørke, stress eller overgræsning

• Sidst på dagen, efter meget sollys

Fruktan fordøjes ikke i tyndtarmen, men når bagtarmen, hvor det fermenteres af bakterier. Det kan give:

• Syreforskydning i tarmen

• Forstyrrelser i bakteriefloraen

• Frigivelse af toksiner og inflammationsstoffer (fx endotoksiner = giftstoffer fra bakterier)

Hos følsomme heste kan det føre til kolik eller forfangenhed – også uden en stofskiftesygdom.

🧪 Gødning – mindre fruktan, men højere insulinrespons?

Når vi taler om græs og risiko for forfangenhed, er det vigtigt at forstå, at gødning ændrer græssets næringsindhold:

• Gødet græs har ofte lavere fruktanindhold, fordi planten prioriterer protein

• Det har højere proteinindhold, hvilket er en fordel for mange heste

• Men det kan give kraftigere insulinrespons – især hos følsomme heste

💡 Gødet græs kan give lavere fruktanbelastning – men stadig være problematisk for heste med insulinresistens.

🔍 Sukker vs. fruktan i hestens stofskifte

📊 Hvad siger analyserne?

Grovfoderanalyser viser:

• NSC (non-structural carbohydrates) = sukker + stivelse + fruktan

• ESC (ethanol-soluble carbohydrates) = frie sukkerarter, uden fruktan og stivelse

Værdierne varierer efter græstype, vækstforhold og høsttidspunkt.

⚠️ Fruktan og sukker – en farlig cocktail

Mange heste – især nøjsomme racer og ponyer – har skjult insulinresistens. Græs med højt sukker og fruktan kan udløse alvorlige reaktioner.

Forskning viser:

• Eftermiddagsgræs giver højere insulinrespons end morgengræs

• Heste kan udvikle forfangenhed uden klassiske symptomer, alene pga. insulinubalance

🧬 Hvad er EMS?

Equine Metabolic Syndrome (EMS) er en stofskiftesygdom, hvor hesten har svært ved at regulere insulin. Det ses ofte sammen med:

• Fedtdepoter (hals, skulder, halerod)

• Vanskeligheder ved vægttab

• Forfangenhed – ofte uden varme eller puls i hovene

EMS kan ikke helbredes, men kan håndteres med korrekt fodring og management.

✅ Hvad kan du gøre som hesteejer?

Begræns græsset – især i risikoperioder
• Giv adgang om morgenen efter varme nætter
• Undgå adgang efter kolde nætter og på solrige dage
• Brug evt. mundkurv eller kort græssetid

Fodr med omtanke
• Vælg hø/wrap med lavt NSC (<10 %)
• Undgå tilskud med sukker, stivelse eller frugtbaserede ingredienser
• Udvand evt. hø – men vær opmærksom på variation i effekt

Hold øje med kroppen
• Vægtøgning, fedtansamlinger og stivhed kan være tidlige tegn
• Overvej test af insulin/glukose (fx via OGT)

Tænk helhedsorienteret
• Tarm, immunforsvar og stofskifte hænger tæt sammen
• Fokusér ikke kun på én ting – men på balance i hele kroppen

📚 Videnskabeligt grundlag
Denne artikel bygger på forskning fra bl.a.:

• Kentucky Equine Research (KER)

• ECEIM – European College of Equine Internal Medicine

• Studier publiceret i:
  • PubMed Central (PMC)
  • ScienceDirect
  • Michigan State University College of Veterinary Medicine