Soja i hestefoder – Myter, fakta og praktiske eksempler

I dette samlede blogindlæg får du en komplet gennemgang af soja, sojaskrå, sojaskaller, fytoøstrogener, GMO-dyrkning, alternative proteinkilder og konkrete foderplaner.
Brug overskrifterne herunder til at springe direkte til det emne, du vil læse mere om.

Indholdsfortegnelse

1. Soja og fytoøstrogener: Myter og fakta

2. Sojaskrå: Den effektive proteinkilde

3. Sojaskrå og vægttab: Derfor virker det

4. Sojaskaller: Den oversete fiberkilde

5. GMO og soja: Fakta og holdninger

6. Lucerne, grønpiller og esparsette: Mulige alternativer

7. Foderplan med sojaskrå: Et eksempel

---

<a name="blog1"></a>1 – Soja og fytoøstrogener: Myter og fakta

Indledning
Der har i mange år floreret myter om, at soja er “hormonforstyrrende” for heste. Men hvad er op og ned? I denne artikel får du et nøgternt overblik over fytoøstrogener i soja og andre bælgplanter – og hvorfor de i praksis sjældent er et problem i hestefoder.

Hvad er fytoøstrogener?

Fytoøstrogener er naturlige plantestoffer, der findes i alle bælgplanter – også i lucerne og esparsette. De har fået deres navn, fordi de ligner det østrogen, dyr og mennesker selv danner, når man ser på molekylestrukturen. Navnet opstod, før man kendte til de præcise biologiske funktioner, receptorfordeling i kroppen og den samlede virkning i levende organismer.

Myten om “hormonforstyrrelse”

De gamle påstande om, at fytoøstrogener er hormonforstyrrende, stammer primært fra laboratorieforsøg på cellekulturer.
I sådanne forsøg kan man bruge ekstremt høje doser, som langt overstiger, hvad en hest kan få gennem naturligt foder. Samtidig omgår celleforsøg de mange reguleringsmekanismer, som kroppen har: fordøjelse, mikroflora, leverfunktion, blodniveauer og receptorbalancer i væv.

Hvor findes de i sojabønnen?

Isoflavonerne (den vigtigste gruppe af fytoøstrogener i soja) findes primært i kimen og kimbladene – ikke i skallen (sojaskaller).
Niveauet varierer med forarbejdning og kræver desuden fermentering i tarmen, før de for alvor frigøres.

Hvordan binder de sig i kroppen?

Et eksempel er genistein, der kan binde til østrogenreceptorer. Den har større affinitet til ERβ (fx i knoglevæv) end ERα, men bindingen er meget svagere end ved kroppens eget østrogen – omkring 1/400 af bindingen til alfa-receptoren.
Samlet set virker isoflavoner mere modulerende end “østrogen-stimulerende”.

Andre kilder til fytoøstrogener

Lucerne og esparsette indeholder også fytoøstrogener, ofte i højere eller mere potente former end soja. Der er derfor ingen grund til at udråbe soja som unik eller særlig “problematisk” i denne sammenhæng.

Kilder:
• PMC – Genistein/ERβ-selektivitet
• aocs.onlinelibrary.wiley.com – Isoflavonfordeling i sojabønner
• scielo.br – Fytoøstrogenindhold i forskellige fraktioner

---

<a name="blog2"></a>2 – Sojaskrå: Den effektive proteinkilde

Hvad er sojaskrå?

Sojaskrå er den del af sojabønnen, der er tilbage efter udvinding af olie. Det er en meget koncentreret proteinkilde med høj fordøjelighed og en gunstig aminosyreprofil.

Typisk indhold i solvent-ekstraheret sojaskrå:

Næringsstof	Indhold pr. 100 g (tørstof)
Råprotein	45–48 g
Lysin	2,7–3,2 g
Sukker	9–11 g
Stivelse	2 g
Fedt	1–2 g
Fordøjelig energi	1,5–1,6 MJ

(Kilder: Mad Barn USA, Kentucky Equine Research)

Hvorfor er sojaskrå så brugt i hestefoder?

• Høj fordøjelighed: ca. 90 % af proteinet udnyttes, mod 50–60 % for mange græsbaserede kilder.

• God aminosyreprofil: Særligt høj i lysin, der ofte er den begrænsende aminosyre i hestefoder.

• Nem dosering: Relativt små mængder kan dække et stort proteinbehov.

---

<a name="blog3"></a>3 – Sojaskrå og vægttab: Derfor virker det

Protein beskytter muskler

Når man reducerer mængden af grovfoder for at opnå kalorieunderskud, falder også proteinindtaget. Får hesten for lidt protein, vil den begynde at nedbryde muskelmasse for at skaffe aminosyrer. Det sænker stofskiftet og øger risikoen for at tage hurtigt på igen.

Fordelene ved tilstrækkeligt protein under vægttab:

• Bevarer muskelmasse

• Holder stofskiftet aktivt

• Giver bedre mæthedsfølelse

• Støtter en sund tarmflora

Typisk dosering ved vægttab (pr. 100 kg hest):
100–150 g sojaskrå dagligt (Merck Veterinary Manual). Ingen græs i forløbet, justér efter grovfoderanalyse og hestens respons.

Alternativer til sojaskrå:
Lucerne, grønpiller eller esparsette kan bruges, men der kræves ca. 3 gange så meget for at opnå samme proteinmængde, og calcium-fosfor-forholdet skal balanceres.

---

<a name="blog4"></a>4 – Sojaskaller: Den oversete fiberkilde

Hvad er sojaskaller?

Sojaskaller (hulls) er skallen fra sojabønnen. De bruges ikke for deres proteinindhold, men for deres indhold af let fermenterbare fibre.

Fordele ved sojaskaller i hestefoder:

• Lavt sukker- og stivelsesindhold

• Giver roligt energiflow via bagtarmens fermentation

• Understøtter stabilt tarmmiljø

Fytoøstrogener i skaller?

Sojaskaller har meget lavt indhold af isoflavoner, fordi de primært findes i kimen. Derfor er skallerne ikke relevante i diskussionen om fytoøstrogener.

(Kilder: Kentucky Equine Research, Kentucky Performance Products)

---

<a name="blog5"></a>5 – GMO og soja: Fakta og holdninger

Hvorfor blev soja GMO-dyrket?

Den første GMO-afgrøde var soja, modificeret til at tåle glyphosat, et ukrudtsmiddel. Fordelen for landbruget var lettere dyrkning, ikke bedre ernæringsværdi.

Er der en sundhedsrisiko?

Glyphosat er blevet sat i forbindelse med helbredsproblemer hos mennesker – primært ved erhvervseksponering, ikke via mad/foder. EFSA vurderer, at de tilladte restniveauer i foder ikke udgør en risiko.

Vores valg

Mange vælger alligevel GMO-frit, især af miljøhensyn. Hele Regulator Complete’s produktion er certificeret GMO-fri.

(Kilde: European Food Safety Authority)

---

<a name="blog6"></a>6 – Lucerne, grønpiller og esparsette: Mulige alternativer

Proteinindhold og mængdebehov

Lucerne, grønpiller og esparsette indeholder typisk 16–20 % råprotein og er dermed mindre koncentrerede end sojaskrå. For samme proteinmængde skal man bruge ca. 3× så meget.

Vigtigt at huske

• Calcium-fosfor-balancen skal være korrekt, især til ungheste og drægtige hopper.

• De indeholder også fytoøstrogener – ofte af en anden og mere potent type end soja.

(Kilde: Kentucky Equine Research)

---

<a name="blog7"></a>7 – Foderplan med sojaskrå: Et eksempel

Eksempel ved vægttab
(pr. 100 kg hest, 2–14 år – senior i parentes)

Uge 1–4

• Ingen græs

• 1,0 kg hø/wrap

• 1,0 kg vårbyghalm

• 85 g Every Day Happy (100 g senior)

• 90 g +Fiber Mash

• 10 g salt

• 10 ml RC O3 algeolie (12 ml senior)

• 100–150 g sojaskrå

Fra uge 5 til normal vægt

• Ingen græs

• 1,0 kg hø/wrap

• 1,0 kg vårbyghalm

• 65 g Every Day Happy (80 g senior)

• 90 g +Fiber Mash

• 10 g salt

• 5 ml RC O3 algeolie (6 ml senior)

• 100–150 g sojaskrå

Rationen lander typisk på 1,5–1,7 % af kropsvægt pr. dag i tørstof – i tråd med gængse anbefalinger ved vægttab (Merck Veterinary Manual).