Heidi har stillet spørgsmål til vitamin- og mineralniveauet i Every Day Happy, Summer Joy og Supreme Minerals
Ligger Every Day Happy til den lave side i B12 ?
Svar
I Every Day Happy ligger B12 niveauet "normalt" i de lave doseringer i doseringsskemaet (fx. let arbejde/fold 45 gram / 100 kg )
Når du bruger tildelingen "ekstra" (fx. let arbejde/fold 65 gram / 100 kg ) ligger B12 til den højere side,
- Hvis du ser til andre hestefoderfirmaer er der mange, der slet ikke har B12 med i deres sammensætning
Hvorfor er der mere B12 pr dagsdosis i 180 gram Summer Joy og 120 gram Supreme Minerals end der er i Every Day Happy?
(Jeg bruger selv 400 gr Every Day Happy dagligt)
Svar
Ny forskning viser, at heste med problemer med at tåle græs kan ophobe et normalt stof kaldet homocystein i deres hove, hvilket potentielt kan være toxisk/giftigt for lamellerne. Dette stof udrenses fra kroppen ved hjælp af ekstra B12-vitamin. Der er endnu ikke en fast anbefalet mængde af B12 for heste, men hvis anbefalingen kommer, vil vi naturligvis, hvis det viser sig nødvendigt, justere vores produkter, Every Day Happy og Peak Performance, efter denne.
Vi har ligeledes tilsat ekstra C-vitamin til produkterne Supreme Minerals og Summer Joy. Dette er gjort for at hjælpe den samme gruppe heste med bedre at håndtere temperaturudsving/varme-kulde-følsomheds udfordringerne i hovene.
Derudover for at støtte de heste, der gennemgår allergiudredninger med et rent vitamin- og mineraltilskud.
Vi ved endnu ikke, om disse ændringer vil have den ønskede effekt, men vi vil overveje at justere niveauerne af vitaminer og mineraler i Every Day Happy og Peak Performance baseret på feedback fra kunderne.
Hvorfor er der mere Magnesium per dagsdosis i Every Day Happy end i Summer Joy og Supreme Minerals?
Svar
Vi har justeret niveauerne af kalk og fosfor lidt opad i både Summer Joy og Supreme Minerals. Dette er gjort for at tilgodese både de heste, der går på græs hele sommeren og samtidig er i vækst eller drægtige/og eller diegivende.
Derudover også for at tilgodese de heste, der ikke tåler græs og derfor får begrænset græsbaseret grovfoder og dertil kun vitaminer og mineraler/Supreme Minerals. Fordi for de sidst nævnte heste kan fosforniveauet blive for lavt, hvilket kan påvirke deres stofskifte så det bliver for lavt, hvilket vi hermed imødekommer endnu bedre for hestene ved brug af produkterne Supreme Minerals og Summer Joy.
20 gram Supreme Minerals pr. 100 kg svarer til 50 gram pr. 100 kg Every Day Happy, når det gælder magnesium. Men når du giver en højere dosis af Every Day Happy (f.eks. 400 gram pr. 600 kg), er det sandsynligvis på grund af øget ridning, mere sved og dermed tab af magnesium. Alle Regulator Completes produkter ligger i den høje ende med hensyn til magnesiumindholdet.
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.