Soja i hestefoder: myter, fakta og praktiske eksempler
Soja og fytoøstrogener: myten om hormonforstyrrelse
I mange år har der floreret myter om, at soja er hormonforstyrrende for heste. Fytoøstrogener er naturlige plantestoffer, der findes i alle bælgplanter, også i lucerne og esparsette. Navnet kommer af, at molekylet ligner det østrogen, dyr og mennesker selv danner. Det betyder ikke, at stofferne virker som østrogen i kroppen.
Påstanden om hormonforstyrrelse stammer primært fra laboratorieforsøg på cellekulturer. Her bruges doser langt over, hvad en hest kan få gennem foder, og forsøgene springer fordøjelse, tarmflora, lever og kroppens regulering over. I kroppen binder stofferne meget svagere end kroppens eget østrogen og virker mere modulerende end stimulerende.
Eva Lydeking, der er ernæringsekspert og formulerer vores produkter, siger det sådan: "Der er ingen grund til at være nervøs for at få for meget af dem ved normal og varieret fodringspraksis."
Sojaskrå: den effektive proteinkilde
Sojaskrå er det, der er tilbage af sojabønnen, når olien er udvundet. Den er en koncentreret proteinkilde med høj fordøjelighed og en gunstig aminosyreprofil, særligt højt indhold af lysin, som ofte er den begrænsende aminosyre i hestefoder. Små mængder dækker et stort proteinbehov.
Til seniorheste. Ældre heste har samme proteinbehov som yngre, men kvaliteten bliver vigtigere. Mange seniorer taber sig om vinteren, og her kan sojaskrå hjælpe med at bevare muskelmassen, gerne kombineret med lucerne for fibre og variation. Kun ved diagnosticeret nyresygdom skal proteinmængden tilpasses individuelt, og det sker sammen med dyrlægen. Læs mere i Er protein virkelig skadeligt for ældre heste?
Ved vægttab. Når grovfoderet skæres ned for at give kalorieunderskud, falder proteinindtaget også. Får hesten for lidt protein, nedbryder den muskelmasse for at skaffe aminosyrer. Det sænker energiomsætningen og øger risikoen for at tage hurtigt på igen. Mængden af sojaskrå afhænger af grovfoderets proteinprocent, præcis som i regnestykket herunder. En hel vægttabsplan med sojaskrå står i guiden til sundt vægttab.
Sådan regner du mængden ud
En voksen hest har brug for ca. 150 g råprotein pr. 100 kg kropsvægt pr. dag. Vi regner altid i råprotein. Eksempel med grovfoder på 6 % råprotein:
- Hvad giver grovfoderet? 1,5 kg tørstof × 6 % = 90 g protein.
- Hvad mangler hesten? 150 g - 90 g = 60 g protein.
- Hvor meget sojaskrå? Sojaskrå indeholder ca. 47 % protein. 60 g ÷ 0,47 = ca. 128 g, altså ca. 125‑130 g sojaskrå pr. 100 kg pr. dag.
Gang med hestens vægt i hundrede kilo, og fordel mængden på 2 måltider.
| Hestens vægt | Sojaskrå pr. dag ved 6 % protein i grovfoderet |
|---|---|
| 100 kg | 125‑130 g |
| 400 kg | 500‑520 g |
| 500 kg | 625‑650 g |
| 600 kg | 750‑780 g |
Tabellen gælder kun ved 6 % protein og 1,5 kg tørstof pr. 100 kg. Har grovfoderet en anden proteinprocent, eller æder hesten mere grovfoder, skal regnestykket laves om med dine egne tal.
Sojaskaller: den oversete fiberkilde
Sojaskaller er skallen fra sojabønnen. De bruges ikke for proteinet, men for de let fermenterbare fibre, som giver et roligt energiflow via fermenteringen i bagtarmen. Indholdet af sukker og stivelse er lavt. Fytoøstrogenerne sidder primært i kimen, så skallerne indeholder meget lidt.
Nogle hopper får lidt væske eller mælk i yveret, når de skifter til et foder med en anden fibersammensætning. Det skyldes ikke "sojahormoner", men at fibre kan ændre kroppens omsætning af østrogen. Reaktionen går typisk over efter få uger. Tag gerne et billede nu og igen om et par uger, så du kan følge udviklingen.
Lucerne, grønpiller og esparsette
De indeholder typisk 16‑20 % råprotein og er mindre koncentrerede end sojaskrå. For samme proteinmængde skal du bruge ca. 2,5‑3 gange så meget (47 ÷ 20 = 2,35 og 47 ÷ 16 = 2,9). Calcium-fosfor-balancen skal være korrekt, især til ungheste og drægtige hopper. De indeholder også fytoøstrogener, ofte i andre og mere potente former end soja.
GMO og soja
Den første GMO-afgrøde var soja, modificeret til at tåle ukrudtsmidlet glyphosat. Fordelen var lettere dyrkning, ikke bedre næringsværdi. EFSA vurderer, at de tilladte restniveauer i foder ikke udgør en risiko. Mange vælger alligevel GMO-frit, især af miljøhensyn.
For dyrlæger og fagpersoner
Isoflavoner: hvor de sidder, og hvordan de binder
Isoflavonerne (bl.a. genistein og daidzein), den vigtigste gruppe fytoøstrogener i soja, findes primært i kim og kimblade, ikke i skallen (Tsukamoto et al. 1995; Murphy et al. 1999). Niveauet varierer med forarbejdning, og stofferne kræver fermentering i tarmen, før de for alvor frigøres.
Genistein binder til østrogenreceptorer med større affinitet til ERβ (fx i knoglevæv) end til ERα (Kuiper et al. 1998). Bindingsaffiniteten til ERα er ca. 1/400 af 17β-østradiol, svarende til 0,25 % (Chen og Anderson 2002, tabel 2, på grundlag af Miksicek 1994). Samlet virker isoflavoner modulerende snarere end østrogenstimulerende (Setchell og Cassidy 1999; Patisaul og Jefferson 2010; Messina 2016).
Til sammenligning binder formononetin fra rødkløver kraftigt til ERα og kan nedsætte fertiliteten hos får, der æder store mængder rødkløver. Eksemplet er fra en anden art og en anden plante og viser, at fytoøstrogener ikke er ens.
Lignaner er en anden gruppe fytoøstrogener, som også findes i sojaskaller, ligesom i chia og hørfrø (Thompson et al. 2006; Rodríguez-García et al. 2019).
Sojaskrå: typisk indhold
| Næringsstof (solvent-ekstraheret sojaskrå) | Pr. 100 g tørstof |
|---|---|
| Råprotein | 45‑48 g |
| Lysin | 2,7‑3,2 g |
| Sukker | 9‑11 g |
| Stivelse | 2 g |
| Fedt | 1‑2 g |
| Fordøjelig energi | 1,5‑1,6 MJ |
Kilder: Mad Barn og Kentucky Equine Research. Fordøjeligheden af proteinet i sojaskrå angives til ca. 90 % mod 50‑60 % for mange græsbaserede kilder. Vi bruger ikke tallene til at trække en udnyttelsesprocent fra i foderplanen: udnyttelsen varierer fra hest til hest, og både behov og tilførsel regnes i råprotein.
Sojaskaller i praksis
Sojaskaller er fibre med lavt sukker- og stivelsesindhold og højt indhold af fermenterbare fibre. De sojaskaller, vi bruger, er varmebehandlede, så de fordøjes let.
Yveret: enterohepatisk cirkulation
Fermenterbare fibre påvirker leverens og tarmens omsætning og recirkulation af østrogener, den enterohepatiske cirkulation (Adlercreutz et al. 1984). Fibre kan ændre, hvor hurtigt østrogener udskilles eller recirkuleres (Goldin et al. 1982; Lampe et al. 1993). Det kan give en kort periode med let hævelse eller lidt mælk i yveret ved foderskifte, eventuelt forstærket af brunstcyklus og årstidens hormonudsving. Mekanismen er beskrevet hos mennesker. Hos heste bygger vores beskrivelse af forløbet på erfaring, ikke på studier.
GMO og glyphosat
Glyphosat er sat i forbindelse med helbredsproblemer hos mennesker, primært ved erhvervsmæssig eksponering og ikke via mad eller foder.
Ofte stillede spørgsmål om soja til heste
Er soja hormonforstyrrende for heste?
Kan sojaskaller give hoppen mælk i yveret?
Hvor meget sojaskrå skal min hest have?
Er soja et problem for ældre heste?
Produkter fra Regulator Complete
Sojaskrå sælger vi ikke. Den køber du hos din foderforhandler, og den er et effektivt redskab til at dække et proteinbehov. Vores produkter bruger udelukkende varmebehandlede sojaskaller som fiberkilde, blandt andet i Peak Performance, og hele Regulator Completes produktion er certificeret GMO-fri. Vil du have regnet din hests proteinbehov ud på din egen grovfoderanalyse, kan du bestille en foderplan.
