Det enkle staldkøkken, gør det let at fodre
Fri fragt for hel palle/30-33 sække
Kundeservice +45 71 74 14 29

Hest

Udgangspunktet for god fodring af din hest er altid god kvalitet stråfoder som græs, hø eller wrap. Heste bliver syge, hvis de ikke får det rigtige stråfoder i tilstrækkelige mængder. Fra naturens side, er heste skabt til at spise det meste af døgnet.

 

Hvordan fodrer du din hest korrekt? 

Det kan siges meget kort: 

  • Hesten skal have minimum 1,5 kg stråfoder/hø, wrap pr. 100 kg hest pr. dag, gerne mere hvis den kan tåle det, uden at blive tyk.
  • Minimum 8 timers spisetid i døgnet. 
  • Optimalt må en hest højest stå i 5 timer uden adgang til stråfoder som græs/ hø eller wrap.

Ud over stråfoder har din hest brug for 

  • Vitaminer, mineraler og protein
  • Salt og elektrolytter

Det optimale for hesten er ad libitum adgang til stråfoder og kan hesten tåle det, er det det absolut bedste. Men, bliver hesten for tyk, så anskaf wrap/hø med et lavt energi-/kalorieniveau, det vil sige 0,4-0,5 FE pr. kg tørstof og erstat op til 25 % af høet/wrappen med god byghalm. 

Find hestevenlige måder, der forlænger spisetiden. Det handler om at finde den rette stråfodersammensætning, så du let kan fodre, og så hesten har let ved at holde en sund huld. 

Du minimerer desuden risikoen for sygdomme som mavesår, kolik, forfangenhed og tarmslyng, der alle kan relateres til foderet og måden du fodrer på.  Det er sygdomme/tilstande, der er meget smertefulde og livskvalitetsforringende for din hest.


 


Hvad vejer din hest?


At kende hestens vægt, er afgørende for god fodring. Du finder vejledning her til hvordan du beregner hestens vægt på en let måde med målebånd og lommeregner.
Vejer hesten det den skal, eller er der behov for justering?

Kalorier kan justeres op eller ned, men tildelingen af vitaminer og mineraler skal altid tildeles efter hestens faktiske vægt.

Så let finder du ud af, hvad din hest vejer 

Hvis du ikke har en vægt, eller for nylig har fået vejet din hest, så er der en god tommelfingerregel til at beregne din hests vægt. Du skal bruge et målebånd og en lommeregner.

·       Stil din hest på et plant underlag, og lad den hvile på alle fire ben.

·       Mål omkredsen om hestens mave i gjordlejet.

·       Stram til, så målebåndet ligger helt tæt til hårlaget.
 

Formlen er:   Gjordmål3 x 80 = kropsvægt i kg. 

Hvis din hest fx. måler 205 cm omkring maven, ser beregningen således ud:
Det tal, du måler, skal bruges i meter (205 cm, er 2,05 m).

  • 2,05 x 2,05 x 2,05 = 8,6
  • 8,6 x 80 = 688

688 kg er et kvalificeret bud på vægten af din hest.
 


Normal- eller overvægtige hest

Når du fodrer din normal- eller overvægtige hest med Every Day Happy i kombination med lavkalorie +Fiber Mash, er det en optimal måde at sørge for, at hesten dagligt får dækket sit behov for næringsstoffer uden vægtøgning.

Har du en hest, der burde veje 650 kg, men vejer 750 kg, så skal du dosere vitaminer og mineraler efter hestens faktiske vægt. Det kræver nemlig ekstra vitamin- og mineralressourcer for kroppen at tabe sig, og du nedjusterer blot doseringen efterhånden som hestens vægt mindskes.

Nyere forskning har vist, at motion har en positiv effekt på insulinresistens hos overvægtige heste. Minimum 30 minutters motion anbefales dagligt. 

En ud af fire heste er overvægtig

Undersøgelser viser, at 25% af hestene i Danmark er overvægtige og, at vi hesteejere synes, at hestene skal se rundere ud, end hvad der reelt er godt for hestens sundhed.  Det betyder altså, at de fleste af os ikke er særlige gode til at vurdere vores egen hests huld. Dyrlæger og andre fagfolk er til gengæld rigtig dygtige til det, så spørg din heste-fagperson, næste gang han eller hun er på besøg.


 


Energikrævende heste

Heste i krævende arbejde, avls- eller konkurrenceheste eller heste, der er for tynde, har behov for flere kalorier for at holde vægt og arbejdsenergi. +Energy Fiber Mash opfylder dette behov uden at hesten bliver ”varm i hovedet”, da energien i mashen er blodsukkerneutral. 

Er din hest i krævende arbejde kan fodres med enten Every Day Happy eller Peak Performance. Peak Performance anvendes hvis hesten har særlige behov for ekstra tilskud til led, sener, muskler og knogler. Har den behov for ekstra styrke på andre områder, så den

  • kan yde mere
  • kan håndtere skader og stress ud over det normale
  • får mulighed for bedre indlæring

er Peak Performance det rigtige valg.

 

 


Foderplan

Hvis du er i tvivl om hvordan din hest skal fodres, hvis den har specielle behov eller er udfordret på nogen måde, kan du bestille en konsultation med vores ernæringskonsulent og få udarbejdet en individuel foderplan.