Det enkle staldkøkken, gør det let at fodre
Fri fragt for hel palle/30-33 sække
Kundeservice +45 71 74 14 29
Sandheden om hørfrø og Omega 3

oprettet d. under Omega 3

Sandheden om hørfrø og Omega 3

Vi bliver vildledt og det er på tide, at vi får gjort op med fortidens misforståelser om hørfrø og Omega 3.

Vi ved alle, at Omega 3 er vigtigt for hesten og hjælper til at imødegå mange forskellige helbredsmæssige problemer som eksempelvis sommereksem/allergi, hud- og pelsproblemer, hævede led, infektioner og nedsat fertilitet.

Omega-3 er et kontroversielt emne, når vi taler om fodring af heste, fordi hørfrø og hørfrøolie stadig er et af de mest solgte Omega 3 tilskud. Næsten alle foderfirmaer har hørfrø/hørfrøolie i deres sortiment. Desværre udsætter vi hesten for unødige belastninger, hvis vi ikke lytter til ny viden, men fortsætter med at fodre, som vi altid har gjort.

Vi bliver vildledt af hørfrø/-oliens høje indhold af Omega 3 (50-60%), og fejlagtigt tror, at nu får hesten det, den har brug for. Hørfrø er ikke egnet til at booste din hests Omega 3, på celleniveau, i alle de væv der har særligt behov for Omega 3.

 


Hørfrø er ikke en god EPA/DHA kilde

Omega-3-fedtsyrer er essentielle i kosten, fordi kroppen ikke selv kan producere dem. Der er tre hovedformer for omega 3'er: ALA (alfa-linolensyre), EPA (eicosapentaensyre) og DHA (docosahexaensyre).

Kroppen omdanner ALA til EPA og DHA, men denne proces er ikke særlig effektiv hos pattedyr. Heste er endda endnu dårligere til at omdanne olierne korrekt, end mennesker er. Derfor er det afgørende at finde en god kilde til EPA og DHA for at øge omega 3-fedtsyrerne i kroppen.


 

For en sund og rask hest bliver kun 1-3% af ALA omdannet til EPA/DHA

 

Desværre bliver vi ofte først opmærksomme på hestens behov for Omega 3, når der er sygdomssymptomer, der kræver handling. På det tidspunkt er hesten ikke længere sund og rask, hvilket betyder, at evnen til at omdanne ALA er væsentligt dårligere. Du skal fokusere på EPA/DHA. Omega 3 i hørfrø og hørfrøolie er ALA, og er derfor ikke det rigtige valg i en krævende situation. 

 


Vælg det mest effektive alternativ

Du skal fodre hesten med direkte cellulært optageligt EPA og DHA, så du undgår de ineffektive og krævende enzymatiske omdannelsesprocesser fra ALA.
EPA og DHA findes i fiske- eller algeolie.

Vælg kilden med det højeste indhold af EPA/DHA, det er det billigste i længden. Fiskeolier indeholder gennemsnitligt 22% EPA/DHA, mens algeolie har et indhold på 58% EPA/DHA.

 

Læs mere om RC O3 Algae her.

 


Hvad med økonomien?

Fodrer du din hest med hørfrøolie for at tilføre den Omega 3 er det mindst fire gange dyrere end RC O3 Algae.

En sammenligning mellem hørfrøolie og algeolie viser tydeligt, at hørfrøolie er den dyreste løsning, hvis du vil tildele din hest den samme mængde EPA/DHA. Vi tager udgangspunkt i den daglige dosering for en sund og rask hest på 500 kg:

 

  • 12,5 ml RC O3 Algae giver hesten 7 gram EPA/DHA - pris kr. 5,81
  • 388 ml hørfrøolie omdanner hesten til samme mængde EPA/DHA - pris kr. 25,22*

 

*Beregnet på en gennemsnitspris for 5 liter fra vores konkurrenter for en olie med 60% Omega 3/ALA og en omdannelse på 3%.

 


Hørfrøs gode egenskaber

Hørfrø har mange gode egenskaber, men køb det ikke alene for indholdet af Omega 3. Her er der andre kilder, der er stærkere.
 

Når du fodrer efter Regulator Completes principper, med de rette mængder af vitaminer, mineraler, algeolie og fiber, imødekommer du hestens behov. 
 

Vi har hørfrø i Every Day Happy og +Energy Fiber Mash, blandt andet fordi hørfrø har 28 % fibre, hvoraf 2/3 er uopløselige fibre, svarende til de fleste fibre i græs og klid. De uopløselige fibre sørger for flow i tarmen og forebygger forstoppelse, når hesten både drikker og indtager salt nok. Den sidste tredjedel af fibrene i hørfrø er vandopløselige og fermenterbare for tarmbakterierne.

Fibrene bidrager derudover også til dannelsen af mucin i spyttet, som dækker og beskytter slimhinderne både i tarm og mavesæk. Fibrene fungerer dermed som en buffer mod syre i hestens mavesæk, hjælper blodsukkerreguleringen og giver mæthedsfornemmelse. 

Hørfrø indeholder samme form for Omega 3 som græs, nemlig ALA, og den har en lille smule selvstændig virkning, men skal omdannes til EPA/DHA for at have de utallige gavnlige virkninger på kredsløb, immunsystem, dæmper inflammation og regulerer hormonsystemet, hjerne/ nervesystem (adfærd, indlæring).


 


Læs mere om Omega 3 her:

Klik her for doseringsskema  eller for at købe RC O3 Algae

Har du spørgsmål til RC O3 Algae og omega 3 generelt er du meget velkommen til at benytte kommentarfeltet, så andre også får glæde af svaret.


 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar