Det enkle staldkøkken, gør det let at fodre
Fri fragt for hel palle/30-33 sække
Kundeservice +45 71 74 14 29
Spørgsmål fra dyrlægen: Jern og EMS

oprettet d. under Mineraler, Ingredienser, Spørgsmål fra dyrlægen

Spørgsmål fra dyrlægen: Jern og EMS

Vi spørger altid vores panel af dyrlæger til råds,når vi sammensætter nye produkter, men vi får også ofte spørgsmål fra dyrlæger om produkternes egenskaber, sammensætning og virkning. Et af spørgsmålene er:

 

Har hesten brug for jern i sit tilskudsfoder?
Er det forsvarligt at give en EMS hest jern?

 

Jern er et spormineral  der er nødvendigt for både planter og dyr. Der er typisk mellem 1-5% jern i jorden og det optages af planterne i variabelt omfang, men når det når frem til hesten i form af stråfoder, er det meste jern i uopløselige oxid-former, der ikke er let-optagelige for hesten.

Jern har mange funktioner i kroppen, som eksempelvis:

  • ilt-transportør i de røde blodlegemers hæmoglobin
  • myoglobin i musklerne
  • energiproduktions-co-faktor, inde i cellernes mitokondrier
  • forsvarsstof i de hvide blodlegemers forsvar i forhold til infektioner

Jern fra foderet optages i tyndtarmen og findes for ca 75% i leveren,milten og musklerne.

En del findes i en undergruppe af de hvide blodlegemer, makrofagerne, og de er således en meget vigtig komponent i immunsystemet, idet makrofagerne er ansvarlige både for at igangsætte det umiddelbare (innate) immunforsvar i tilfælde af infektion, men også for at sige stop til immun-aktiveringen, når en immunologisk begivenhed er gennemløbet/ overstået.

 


Jernomsætningen hos heste

Jern optages ved hjælp af transportør-proteiner over tarmslimhinden via et hormonet hepcidin. Hepcidin styrer hvor meget jern der kommer ind i blodbanen og hvor meget der er til rådighed for immuncellerne. Når blodcellerne dør, bliver jernet udskilt via galden til tarmen. Dette er for at undgå for meget ”frit jern” (Fe2+), der kan lave oxidativ stressskader på celler og væv.

Efter optagelsen transporteres jern, bundet til transferrin, så der kan produceres hæmoglobin, myoglobin og det lagres i et passende depot i form af ferritin-eller hæmosiderin-bundet jern.

Heste har brug for cirka 40 mg jern pr. kg tørstof i foderet – dvs. en 500 kg hest der indtager 10 kg tørstof, skal have minimum 400 mg jern. Føl og ungheste i vækst, herunder drægtige og lakterende hopper, har brug for min. 50 mg/kg tørstof. Behovet stiger ligeledes ved moderat og kraftig fysisk aktivitet/træning.

 


Jern i foderet

Når man analyserer fodermidler som græs, hø, wrap, roesnitter m.m.  finder man ofte et højt jernindhold. En del af det jern kan skyldes forurening/tilblanding fra jord.

 

Jern fra stråfoder er ikke let-optageligt

Jern fra stråfoder er ikke let-optageligt, anslået måske ca 15-20%. Dels på grund af den form jern findes i, i planterne, dels på grund af fibrene der også binder jernet i en for tyndtarmen utilgængelig form.

Jern kan frigøres fra fibrene i stortarmens mikrobiologiske fermentering,men optages ikke i dette tarmafsnit, så det transporteres ud med gødningen.Heste er fuldt ud i stand til at regulere optagelsen af jern over tarmslimhinden og hestene har tilpasset sig over tusindvis af år, også i egne af verden, hvor der er meget mere jern i jorden og i græsset, end der er i Danmark.

 


EMS og jernforskrækkelse?

Der findes et studie, hvor man har konstateret jernoverdosering og toxicitet hos heste. Man har udført mange undersøgelser for toxicitet, herunder både ferritin og hvad mere, ophobning af hæmosiderin i organer og væv. Men jernet kom fradrikkevandet og ikke fra foderet. Jern i vand findes i den mere letoptagelige Fe2+ form i modsætning til den sædvanlige form i stråfoderet, Fe3+.

Det er også påvist, at heste med metaboliske problemer, som insulinresistens/EMS, har forhøjede værdier af jern-depot-proteinet ferritin, men samme undersøgelse viser ingen sammenhæng mellem aktuelle jernværdier hos hesten.

Vi ved fra humane studier, at ferritin kan være forøget af mange andre grunde end reel jernoverdosering, eksempelvis inflammation, ledsygdomme, leverbelastning og kræftsygdomme med flere. Det antages, at et betydeligt forhøjet ferritin niveau skal udredes yderligere med blandt andet måling af transferrin-mætning (normale værdier udelukker jern-ophobning), inflammationsmarkører, jernbindingskapacitet m.m.. Hos mennesker er der genetiske varianter der gør, at der optages for meget jern, det er dog sjældent.

Der er ikke påvist årsagssammenhæng mellem jern i foderet og insulinresistens eller lavet undersøgelser hvor man har søgt at nedbringe ferritin eller det sande jerndepot, hos heste med Equine Metabolic Syndrome (EMS).

 

Heste er ganske tolerante for jernindtagelse og det anslås, at de kan tåle ca. 10 gange det normale behov, uden at udvikle insulinresistens.

Heste med EMS kan tænkes at have en forstyrret regulering af jernoptagelsen, fordi leveren kan være påvirket af blodsukker-insulin-relateret inflammation. Det er derfor meget vigtigt at sørge for tilstrækkelig fysisk aktivitet/motion til disse heste, da det er en af de faktorer, hvor der er årsagssammenhæng mellem insulin-dysregulation og udvikling af EMS.

For, at heste kan tåle regulær motion, uden at få ømme og trætte muskler og dermed være i risiko for led og seneskader, er det afgørende, at deres energiproduktion fungerer. Optimal energiproduktion kræver letoptagelig jern, sammen med andre mineraler og spormineraler som magnesium, kobber, zink, mangan, selen, jod, molybdæn, kobolt og salt.

De fleste helbredsproblemer hos heste er multifacetterede. Man skal tænke på jerntab, eksempelvis i forbindelse med kraftig påvirkning af immunforsvaret, mavesår og sved.

Heste der sveder meget ved eksempelvis kraftig fysisk aktivitet og varmt klima, kan producere op til 20-30 liter sved pr. dag. De mister dermed mindst 400 mg jern alene i sveden, 21 mg jern pr. liter sved.

 


Hvorfor gør vi som vi gør?

Det er svært at kvantificere hestens optagelse af jern fra stråfoderet, da der mangler uddybende forskning på området.

Jernet i stråfoder er mest i uopløselige oxid-former der ikke er let-optagelige for hesten og der findes ikke faktuel viden om hvor meget af de øvrige former for jern i stråfoder hesten er i stand til at optage.

Vi vælger at tilsætte det optagelige og biologisk lettilgængelige jern i vitamin- og mineraltilskuddene Every Day Happy og Peak Performance, da jern en meget vigtig komponent i immunsystemet, samt er livsnødvendig for mange af hestens forskellige biologiske funktioner.

Den andel jern, der kommer fra Every Day Happy og Peak Performance, udgør ca. 20-30% af det totale jernindtag sammen med stråfoder.  Eksempel: 500 kg hest i let arbejde/fold, tildeles 250-300 gram EDH/ PP dagligt,  svarende til 320-384 mg let optagelig jern. 10 kg wrap i skridning (70% tørstof) giver 900 mg, mens 5 kg vårbyghalm giver 666 mg jern, men af komplet ukendt optagelighed.

Heste har gode reguleringsmekanismer til at kunne styre jern-balancen fra foderet og selv de heste med EMS har behov for jern, for at kunne motionere og komme i bedre metabolisk form igen.

Når du fodrer med Regulator Completes Every Day Happy eller Peak Performance kan du let beregne hvor meget hesten dagligt får tilført, da de er de eneste kilder til vitaminer og mineraler. Vores fibermash produkter er ikke tilsat vitaminer og mineraler.

 

Har du spørgsmål til jern i foderet er du meget velkommen til at benytte kommentarfeltet, så andre også får glæde af svaret.

 

 


Videnskablige kilder

  1. W. J. Streich, J. Hummel and J-M. Hatt Mineral absorption in the black rhinoceros (Diceros bicornis) as compared with the domestic horse. Journal of Animal Physiology and Animal Nutrition 91 (2007) 193–204
  2. M. Clauss, S. Lang-Deuerling, E. Kienzle, E. P. Medici and J. Hummel. Mineral absorption in tapirs (Tapirus spp.) as compared to the domestic horse. Journal of Animal Physiology and Animal Nutrition 93 (2009) 768–776
  3. Crozier JA, Allen VG, Jack NE, Fontenot JP. Cochran MA. Digestibility, apparent mineral absorption, and voluntary intake by horses fed alfalfa, tall fescue and Caucasian bluestem. J. An. Sci. 75. 1651-1658. (1997)
  4. Hell R, Stephan UW, Iron uptake, trafficking and homeostasis in plants. Planta. 216. 541-554 (2003)
  5. INOUE, Y,1 MATSUI A, ASAI Y,1AOKI F, MATSUI T, YANO H. Effect of Exercise on Iron Metabolism in Horses. Biological Trace Element Research 107 33-43 (2005)
  6. Ismail-Beigi F, Faraji B, Reinhold JG: Binding of zinc and iron to wheat bread, wheat bran, and their components. The American Journal of Clinical Nutrition: 30, 1721-1724, 1977
  7. Jung WH, Sham A, Lian TS, Singh A, Kosman DJ, Kronstad JW. Iron source preference and regulation of iron spike in Cryptococcus neoformans. Plos Pathogens. 4 (2). E45. 2008
  8. Kamnev AA, Colina M, Renon-Gonnord M-F, Frolov I, Ptitchkina NM, Ignatov VV: Atomic absorption spectroscopic investigation of the mineral fraction of pectins obtained from pumpkin and sugar beet. Monatshefte fur Chemie: 128, 211-216, 1997
  9. Kroyer GT, Mammerschmidt V, Washuttl J: Bioavailability of mineral substances and trace elements in the presence of dietary fibre. Deutsche Lebensmittel-Rundschau: 91(9), 289-291, 1995
  10. H. F. Schryver, D. L. Millis, L. V. Soderholm, J. Williams, and H. F. Hintz, Metabolism of some essential minerals in ponies fed high levels of aluminium, Cornell Vet. 76, 354–360 (1986).
  11. Zheng L, Cheng Z, Ai C, Jiang X, Bei X, et al. (2010) Nicotianamine, a Novel Enhancer of Rice Iron Bioavailability to Humans. PLoS ONE 5(4): e10190.
  12. Loréal Olivier, Cavey Thibault, Bardou-Jacquet Edouard, Guggenbuhl Pascal, Ropert Martine, Brissot Pierre. Iron, hepcidin, and the metal connection, Frontiers in Pharmacology,VOL5, 2014 https://www.frontiersin.org/article/10.3389/fphar.2014.00128    
  13. Nielsen, BD et al. 2012. A Potential Link Between Insulin Resistance and Iron Overload Disorder in Browsing Rhinoceroses Investigated through the Use of an Equine Model. Journal of Zoo and Wildlife Medicine. Vol. 43, No. 3, Suppl. pp. S61-S65.
  14. Kellon EM, Gustafson KM. Possible dysmetabolic hyperferritinemia in hyperinsulinemic horses. Open Vet J. 2020 Jan;9(4):287-293. doi: 10.4314/ovj.v9i4.2. Epub 2019 Oct 21. PMID: 32042647; PMCID: PMC6971364.
  15. Theelen, MJP., et al. 2019. Chronic iron overload causing haemochromatosis and hepatopathy in 21 horses and one donkey. Equine Veterinary Journal. 51:304-309.
  16. Beard, JL. 2001. Iron Biology in Immune Function, Muscle Metabolism and Neuronal Functioning. Journal of Nutrition. 131(2S2):568S-579S.

 

Har du spørgsmål til jern i foderet er du meget velkommen til at benytte kommentarfeltet, så andre også får glæde af svaret.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar