Det enkle staldkøkken, gør det let at fodre
Fri fragt for hel palle/30-33 sække
Kundeservice +45 71 74 14 29
Kulde og forfangenhed
Kulde og forfangenhed

oprettet d. under Vitaminer, Mineraler, Fiber, Omega 3, Sundhed, Hestevelfærd

Kulde og forfangenhed

Forfangenhed opfattes normal som et ”sommergræs” fænomen, men det er også et vinter problem. Ofte skyldes det at managementforholdene ikke rigtig passer til pågældende hests behov, insulinresistens og kulde.

 

Ved vækst og vedligehold af alle organer og væv, til normale livsfunktioner, kræves det, at der både nedbrydes og opbygges konstant under indflydelse af hormoner og inflammation. Inflammation er aktiviteter, der foregår ved hjælp af immuncellerne i hele kroppen, og det er et resultat af, at kroppen forsøger at bekæmpe potentielle eller reelle infektioner, forsøger at fjerne giftige molekyler eller komme sig efter fysisk eller psykisk stress som fx træning, overbelastning og skader.

 

Inflammation er ikke problemet, det er ubalancen

Inflammation er en positiv og nødvendig proces, selvom der altid følger ulemper med, som varme, smerter, rødme, hævelse og funktionstab. Uden inflammation kan der ikke ske hverken udvikling eller opheling i kroppen. Der opstår først problemer når inflammationen skyder over målet og ubalancen bliver for stor, og når de fem tegn på inflammation bliver for kraftige. Det er her, at der kræves en antiinflammatorisk indsats af kroppen. Denne antiinflammatoriske indsats er styret af specielle olier, som kan findes naturligt i hestens foder.

 

Ubalance og voldsom inflammation er årsag til de smerter, eventuelt varme og puls, som er karakteristisk for heste, der lider af forfangenhed.

 

I al heste management bør der tages hensyn til de faktorer, der henholdsvis hæmmer/dæmper og fremmer/øger inflammationen. Inflammation kan være næsten usynlig, med kun diskrete tegn og uden egentlige vævsskader, eller den kan bryde synligt ud i lys lue og blive diagnosticeret. Inflammation giver symptomer som stivhed, smerter, fordøjelsesbesvær, irriterede tarme, mavesår, led- og seneskader, hudproblemer, allergier og meget andet, som fx forfangenhed. Ekstreme fysiske omgivelser som både kulde og varme er også inflammations-provokerende fordi de medfører biologiske kompensationer i kroppen og dermed i hestens hormonsystem.

Både for meget og for lidt motion er dårligt

Inflammation kan forekomme ved mangel på motion, men det kan også opstå ved for megen motion i forhold til restitutionsevnen. Flok-,trænings-,og staldstress, fremmede miljøer, transport, ændrede krav, mangel på søvn og ubalanceret fodring kan også medføre inflammation. Ethvert ubehag i kroppen, som fx fedtdepoter eller udstyr der ikke passer, skævheder, spændinger og gamle skader der værker, er ligeledes en udløsende faktor.

 

Er inflammation roden til alle helbredsproblemer?

Man ved meget om inflammation, som er roden til omtrent alle helbredsproblemer hos heste, og at det er tilstedeværelsen af specielle olier, der styrer den inflammationsdæmpende og efterfølgende vævshelende effekt.

Desværre er det biologisk klarlagt, at heste er in-effektive/dårlige til at danne de rigtige antiinflammations og vævshelende stoffer, ud fra deres foder, græs, grovfoder, hør-, chia- og hampefrø med flere.

Adskillige studier har nemlig påvist at forstadie-olien (ALA) fra græs, hør-, chia-, hampefrø med flere, IKKE medfører dannelse af antiinflammations stoffer i forskellige perifere væv, som fx led, ledvæske og luftveje. Der skal omega 3 fra marine kilder til, for at der effektivt kan dæmpes inflammation via fodringen.

RC O3 Algae olie, den bedste på markedet, indeholder 58% af de koncentrerede marine olier EPA og DHA, der er direkte vævshelende og inflammationsregulerende.

 


Hvad kan du gøre?

Vitaminer og mineraler er vigtige

Giv din hest et kvalitetsgrovfoder, der er begrænset i sukker og stivelse. Derudover tildel især de fedtopløselige vitaminer og forbrændingsrelevante mineraler som jern, kobber, mangan, zink, kalk, magnesium og fosfor. RC´s Every Day Happy imødekommer dette behov og indeholder desuden også superfoods med stoffer, der beskytter de sårbare lameller mod effekten af svingende/ustabil blodtilførsel.

For yderligere stabilisering af blodtilførslen og for at opretholde ilttilførslen til hovene, er et fibertilskud, som fx RC´s +Fiber Mash, der indeholder proteinkilder vigtigt. Det tilfører blandt andet aminosyren arginin, som via omdannelse til nitrogenoxid holder blodkarrene smidige.

Et dagligt tilskud af Omega 3 olie kan bidrage til forskel ved "ømme hove", fordi Omega 3:

  • Øger insulinfølsomheden, det er den nedsatte insulinfølsomhed i hovenes blodforsyning, der er ansvarlig for, at hesten ikke selv kan holde hovene varme nok, ved at øge blodgennemstrømningen, når det er koldt
     
  • Dæmper inflammation og hjælper opheling af alle skader, omend det kan tage måneder, op til halve år.
     
  • Hjælper stress-håndteringen bredt ved at tilføre byggesten til nervesystemets helt overordnede stress-regulering (endocannabinoid-systemet)
     
  • Øger forbrændingen af energien fra foderet, såfremt at hestens vitamin-og mineralforsyning er biologisk tilstrækkelig, samt at tarmfloraen er velfungerende.

Foderplankonsultation

Hvis du har en forfangen hest og vil være sikker på, at du gør alt det du kan for, at den får det bedre, er du velkommen til at kontakte os for at få en foderplankonsultation. Sammen kan vi afdække din hests behov og hvad du kan gøre gennem fodring.

 

Har du spørgsmål til forfangenhed og kulde, er du meget velkommen til at benytte kommentarfeltet nedenfor, så andre også får glæde af svaret.


Kommentar(er) 2

  • Eva Lydeking
    Eva Lydeking

    Hej Tina Ja, du kan sagtens give din ældre pony algeolie. Det vil hjælpe vægttabet og specielt mindske den inflammation der er relateret til fedtdepoterne og dermed på den lange bane, holde ham sundere og raskere i hans ældre år. Algeolien har en effekt ift at regulere immunforsvaret helt overordnet- der er faktisk nogle celler, der hedder T-regulatoriske lymfocytter og de fungerer bedre med tilskud af algeolien.

    Svar

  • Tina K
    Tina K

    Jeg har købt jeres alge olie til min unge islænder. Jeg har en 21 årig new forest vallak som har været mild forfangen i december. Han er på kur og har tabt fedt. Han har ikke PPID men fedtdepoter. Kan han tåle at få af olien?

    Svar

Skriv din kommentar