Feder Sojaskrå?

Det korte svar er - ja, også sojaskrå kan være fedende! 

Alt, der tilføres ekstra, af protein, fedt og kulhydrat, som kroppen ikke umiddelbart har brug for, er i teorien fedende. Når det sker, omdanner kroppen det og lægger det på lager som fedt til dårligere tider, fordi ”kroppen er klog” og har været det i mange, mange millioner af år. Men hvis vi ser bort fra, at vi overforsyner hesten, er sojaskrå en vanvittig god og stærk kvalitetskilde til at tilføre protein.
Sojaskrå er en meget koncentreret proteinkilde, hvilket hesten har brug for til at kunne bibeholde sin muskelmasse under et vægttab.
Når hesten skal tabe sig, reduceres mængden af grovfoder/wrap, fordi vi ønsker at reducere kalorieindtaget. Men når vi reducerer mængden af wrap, reduceres dermed også mængden af tilført protein, hvilket ofte fører til proteinmangel. Hvis hesten ikke får tilstrækkeligt protein, begynder den at nedbryde sin egen muskulatur for at få de livsnødvendige proteiner og aminosyrer rundt om andre steder i kroppen.
Kroppen er ekstremt kompetent til at prioritere. Det betyder, at når der er brug for protein i andre og mere livsnødvendige steder i kroppen, så er hesten nødt til at tære på sin muskelmasse, fordi der ligger et ”lager”og der skal først og fremmest produceres protein til andre mere vitale funktioner.

Protein indgår fx i:

• Enzymer: Enzymer er proteiner, der fungerer som katalysatorer i biokemiske reaktioner, som er essentielle for metabolismen.
• Hormoner: Mange hormoner, såsom insulin, er proteiner, der regulerer fysiologiske processer og hjælper med at opretholde homeostase.
• Antistoffer: Immunsystemets antistoffer er proteiner, der hjælper med at beskytte kroppen mod infektioner ved at identificere og neutralisere fremmede stoffer som bakterier og vira.
• Transportproteiner: Proteiner som hæmoglobin i blodet transporterer ilt fra lungerne til resten af kroppen. Andre transportproteiner i cellemembraner hjælper med at flytte stoffer ind og ud af celler.
• Strukturelle proteiner: Kollagen er et eksempel på et strukturelt protein, der findes i hud, bindevæv, sener, ledbånd, knogler og hove, hvilket giver styrke og elasticitet.
• Receptorproteiner: Disse proteiner findes på celleoverflader og modtager signaler fra omgivelserne, som hjælper cellen med at reagere på forskellige stimuli.
• Plasmaproteiner: Albumin og globuliner i blodplasma hjælper med at opretholde blodets osmotiske tryk og transportere lipider, hormoner og vitaminer.

Proteiner er altså centrale komponenter i mange af kroppens systemer og processer, hvilket gør dem essentielle for opretholdelsen af livet og en sund funktion af kroppen.
 
Så der er nok for kroppen at sørge for at kunne send proteinforsyninger ud til. For lavt protein indtag vil medføre et muskeltab og dermed et lavere stofskifte, hvilket sætter hesten i en situation, hvor den let tager på igen, når vægttabet er afsluttet, fordi den nu har et lavere basalt kalorieforbrug.
Men hvis vi derimod sørger for, at hesten dagligt får dækket sit proteinbehov gennem tilskud som sojaskrå, kan den bibeholde sin muskelmasse og dermed sin vitalitet og sundhed. God muskelmasse og optimal proteintilførsel sikrer, at alle livsvigtige processer i kroppen fungerer optimalt, og hesten kan tabe sig ved at forbrænde fedt i stedet for muskelmasse. På denne måde opnår hesten et sundere og mere bæredygtigt vægttab, fordi målet altid er sundhed.