Stærk kondition, stærke sener - men de udvikler sig ikke i samme tempo

Hesten har været i gang nogle uger.

Den puster mindre. Den virker stærkere. Den har mere energi, og den kan arbejde længere.

Så er den vel ved at være i form?

Ja – og nej.

For en af de vigtigste ting at forstå om træning af heste er, at kroppens forskellige væv ikke tilpasser sig lige hurtigt.

Konditionen kan forbedres relativt hurtigt.

Musklerne reagerer også på træningen.

Men sener, ligamenter og knogler bruger længere tid på at tilpasse sig den øgede belastning.

Det betyder, at hesten godt kan føles klar til mere arbejde, før hele kroppen faktisk er klar til det.

Det, du mærker først, er ikke nødvendigvis det, der tager længst tid

Når vi rider, er det let at vurdere hesten ud fra det, vi kan mærke.

Puster den mindre?

Har den mere overskud?

Kan den holde galoppen længere?

Føles den stærkere?

Alt det er relevant.

Men kredsløb, muskler, sener, ligamenter og knogler arbejder efter forskellige tidsplaner.

Meget forenklet kan man sige:

• kondition og kredsløb kan forbedres over uger
• muskler udvikler sig over uger og måneder
• knogler tilpasser sig over længere tid
• sener og ligamenter kan bruge mange måneder på at tilpasse sig

Det er derfor, man let kan komme til at øge træningen lidt for hurtigt.

For hesten føles jo god.

Belastning er ikke problemet

Det betyder ikke, at vi skal være bange for at belaste hesten.

Tværtimod.

Kroppen bliver stærkere, fordi den bliver belastet.

Muskler skal arbejde for at blive stærkere.

Knogler reagerer på mekanisk belastning.

Sener og ligamenter tilpasser sig også det arbejde, de bliver udsat for.

Problemet er ikke belastning. Problemet er, når belastningen øges hurtigere, end kroppen kan nå at tilpasse sig.

Det er derfor, gradvis opbygning betyder så meget.

Når musklerne bliver trætte

Musklerne hjælper ikke kun med at bevæge hesten.

De er også med til at stabilisere kroppen og kontrollere bevægelsen.

Når musklerne bliver trætte, kan bevægelsesmønstret ændre sig.

Hesten kan eksempelvis:

• blive kortere i skridtene
• miste noget af sin balance
• falde mere på forparten
• ændre takt eller timing
• få sværere ved overgange
• miste noget af rygsvinget

Når den aktive muskelkontrol bliver dårligere, skal kroppens passive strukturer som sener og ligamenter håndtere belastningen under lidt andre betingelser.

Det er en af grundene til, at træthed ikke bare handler om, hvorvidt hesten fortsat kan løbe.

Det handler også om hvordan den løber.

Normal puls betyder ikke, at kroppen er færdig med at restituere

Efter træningen falder hestens puls og respiration ofte forholdsvis hurtigt.

Den står måske i boksen eller på folden og ser fuldstændig frisk ud.

Men det betyder ikke nødvendigvis, at alle kroppens væv er færdige med at restituere.

Energilagre skal genopbygges.

Muskler skal reparere de små påvirkninger og småskader, træningen har givet.

Og sener, ligamenter og knogler er i gang med langt mere langsigtede tilpasninger.

Derfor er:

“Pulsen er normal igen”

ikke det samme som:

“Hele kroppen er klar til endnu en stor belastning.”

Øg én større ting ad gangen

Der findes mange regler for, hvor hurtigt man må øge træningen.

Men heste er forskellige, og der findes ikke én procentregel, der passer til dem alle.

En meget mere anvendelig tommelfingerregel er:

Øg én større belastning ad gangen.

Du kan for eksempel øge:

• træningens længde
• mængden af trav
• mængden af galop
• tempoet
• antallet af bakker
• antallet af spring
• graden af samling
• antallet af træningsdage
• belastningen fra rytter og udstyr

Men prøv ikke at øge flere af dem markant samtidig.

Hvis du begynder at galoppere mere, behøver turen måske ikke også blive meget længere samme uge.

Hvis du øger antallet af træningsdage, kan intensiteten i starten godt være den samme.

Giv kroppen mulighed for at følge med.

Kig også på hesten dagen efter

Et af de bedste tidspunkter at vurdere træningen på er ikke kun under rideturen.

Det er også dagen efter.

Hvordan bevæger hesten sig?

Er den lige så fri i kroppen som normalt?

Er benene tørre?

Er ryggen blød?

Har den samme lyst til at bevæge sig?

Føles den normal, når du rider igen?

En enkelt lidt træt dag behøver selvfølgelig ikke betyde, at noget er galt.

Men gentagne ændringer kan være et tegn på, at træningsmængden, intensiteten eller restitutionen bør justeres.

Hvile er også en del af træningen

Restitution bliver nogle gange opfattet som den tid, hvor vi ikke træner.

Men kroppen bliver ikke stærkere kun under selve træningen.

Træningen giver signalet.

Restitutionen giver kroppen mulighed for at reagere på signalet.

Derfor er hviledage, lette træningsdage og variation i arbejdet ikke spildtid.

De er en del af opbygningen.

Det samme gælder fri bevægelse.

Foldtid, bevægelse i forskelligt tempo og variation i underlag giver kroppen andre påvirkninger end det samme træningspas gentaget dag efter dag.

Og hvad med fodringen?

Fodringen kan ikke redde et træningsprogram, der øges for hurtigt.

Den kan heller ikke kompensere for smerter, en dårligt tilpasset sadel, ubalanceret rytter eller manglende restitution.

Men fodringen skal give kroppen de næringsstoffer, den har brug for, når den skal vedligeholde, reparere og tilpasse sig.

Derfor bliver er det altid vigtigt med:

Tilstrækkeligt protein og de rette aminosyrer.

Men også:

passende energi, vitaminer og mineraler, salt, væske og tilstrækkeligt grovfoder.

Det er hele fundamentet, kroppen arbejder ud fra.

Og her er en vigtig pointe:

Når en hest begynder at træne mere, betyder det ikke automatisk, at den skal have meget mere energirigt foder.

Især i begyndelsen af en optræningsperiode kan behovet for ekstra energi være mindre, end mange forestiller sig.

Hesten skal have det, den har behov for – ikke nødvendigvis bare mere af alting.

Kroppen skal have både byggesten og tid

Det er måske den vigtigste pointe:

Træning og fodring kan ikke skilles helt ad.

Træningen fortæller kroppen:

Det her skal du blive bedre til.

Fodringen leverer de næringsstoffer, kroppen har brug for til arbejdet.

Og restitutionen giver den tid til at tilpasse sig.

Så når hesten efter nogle uger pludselig føles fantastisk, er det selvfølgelig positivt.

Men det er ikke nødvendigvis signalet til at skrue op for alt på én gang.

Nogle gange er det bedste, vi kan gøre:

fortsætte lidt endnu på samme niveau og give resten af kroppen tid til at følge med.

Kilder og fagligt grundlag

Bloggen er udarbejdet med udgangspunkt i den faglige gennemgang fra Eva Lydeking samt blandt andet:

• Firth, E. C. (2006): The response of bone, articular cartilage and tendon to exercise in the horse
• Patterson-Kane, J. C. & Firth, E. C. (2014): Tendon, ligament, bone, and cartilage: Anatomy, physiology, and adaptations to exercise and training
• Smith, R. K. W. & Goodship, A. E. (2008): forskning i træning og tilpasning af hestens skeletvæv
• Serrano, A. L. et al. (2000): forskning i hestens muskulære tilpasning til træning og detræning
• MacNicol, J. L. et al. (2018): forskning i restitution efter intensivt arbejde hos heste
• Clayton, H. M., MacKechnie-Guire, R. & Hobbs, S. J. (2023): biomekaniske principper for rytterens påvirkning af hesten